Nogle spiser waldorfsalat til jul, mens andre har tradition for at spise det til vildtmiddage. De søde, bitre og syrlige smager passer om ikke andet godt til fed mad. (Foto: Egon Rix ©DR)

Waldorfsalat

Til min juleaften spiser vi altid Waldorfsalat. Der er jo ikke voldsomt meget salat i den, men lidt grønsager på julebordet har også ret. Desuden passer den godt til smagen af and og gås – som har lidt karakter af "vildt". Opskriften passer til 4-6 personer.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 dl tyk yoghurt eller creme fraiche
  • 2-3 spsk. mayonnaise
  • 1/2 spsk. hvidvinseddike
  • Salt efter smag
  • 3 stængler bladselleri
  • 2 dl grønne vindruer uden sten
  • 1 æble
  • 75 g valnødder, groft hakkede
  • 1/2 bundt evt. kørvel

Fremgangsmåde

  1. Rør sennep, yoghurt, mayonnaise og eddike sammen. Smag til med salt.
  2. Snit bladsellerien i tynde skiver, halvér druerne.
  3. Hak valnødder og skær æbler i tern.
  4. Vend det hele med dressingen.
  5. Smag til.
  6. Pynt evt. med kørvel.