En smagfuld gryderet med lammekød fra Wales. (©DR)

Welsh cawl

Welsh Cawl er en walisisk gryderet fuld af kraft og smag med lammekød, rodfrugter og enebær. Opskriften lavede Anne Hjernøe, da hende og Anders Agger besøgte Brexitlandet i DR1's sommertema.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • koldpresset jomfruolivenolie
  • 2 store løg
  • 200 g gulerødder
  • 200 g pastinakker
  • 200 g porrer
  • 200 g kartofler
  • 1 kg skært lammekød, gerne bov
  • 5 laurbærblade
  • 10 enebær
  • 2 tsk. flagesalt
  • friskkværnet sort peber
  • vand til kogning

Fremgangsmåde

  1. Kom olien i en stor gryde. 
  2. Skær løg i grove stykker og brun dem i gryden sammen med grove stykker af gulerod, pastinak, porrer og kartofler. Tag grøntsagerne op af gryden. 
  3. Skær lammet i grove skiver eller tern og brun det godt af i gryden. Tilsæt evt. mere olie. 
  4. Når lammet er brunet tilsættes grøntsagerne igen sammen med laurbærblade, enebær, salt og peber. Lad det hele stege et par minutter sammen. 
  5. Hæld derefter vand på, til det hele er næsten dækket. Læg låg på gryden og lad lam og grøntsager simre i ca. 1 ½ time eller til lammet er helt mørt, og grøntsagerne er kogt godt ud.