Wienersalat
Wienersalat er en frokostklassiker med wienerpølser, syltede agurker og kartofler. Lav den som Brødrene Price fra bunden, og nyd til en god frokost på rugbrød.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
6 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 3-4 stk. ufarvede, kogte wienerpølser
- 3-4 stk. syltede drueagurker
- 1 stk. lille rødløg
- 3-4 stk. kogte kartofler
- 1 smule creme fraiche
- 1-2 tsk. grov dijonsennep
- 1-2 stk. forårsløg
- 2-4 dl hjemmerørt mayonnaise
Fremgangsmåde
- Finthak drueagurker, rødløg og skær pølser og kartofler i hhv. skiver og tern.
- Den hjemmerørte mayonnaise blandes med creme fraiche i forholdet 4 dele mayo til 1 del creme fraiche, og smages til med grov dijonsennep samt salt og peber.
- Vend de øvrige ingredienser i salaten og pynt med fintsnittet forårsløg.