Den fine kage udgør et helt snelandskab i sig selv og vil uden tvivl sprede julestemning. (©DR)

Winter Wonderland julekage

Mon ikke julemanden drømmer om hvid jul ligesom alle os andre? Det ønske ville Nip og Lucia opfylde i Den store Jule og Nytårsbagdyst 2017, ved et lave et ’snebeklædt’ landskab med juletræer, snefnug og snemænd. Smagsmæssigt består kagen også af rene julefavoritter, da kagen blandt andet indeholder kirsebærsirup, trøffelcreme med appelsin, masser af chokolade, mandler og marcipan.

Tilberedningstid: 3 timer, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

MANDEL-MARCIPAN FRAGILITEBUNDE

  • 100 g past. æggehvider
  • 200 g sukker
  • 150 g marcipan
  • 100 g mandler

TRØFFELCREME MED APPELSIN

  • 1 blad husblas
  • 50 g fløde
  • 1 1/2 appelsin, usprøjtet
  • 175 g mælkechokolade

KIRSEBÆRGELE INDLÆG

  • 4 blade husblas
  • 1 citron
  • 200 g kirsebærsirup
    (Fabbri Amarena)

HVID CHOKOLADEMOUSSE

  • 6 blade husblas
  • 300 g hvid chokolade
  • 750 ml piskefløde
  • hvid farve

MACARON SNEMÆND

  • 100 g mandelmel
  • 150 g flormelis
  • 80 g past. æggehvider
  • 5 spsk. sukker
  • hvid farve
  • 30 g hvid chokolade

SNE-CHOKOLADESPRAY

  • 50 g kakaosmør
  • 250 g hvid chokolade
  • hvid pulverfarve

MARCIPAN DEKORATION

  • 350 g marcipan
  • 40 g glukosesirup
  • 150 g flormelis
  • farver til pynt - Hvid, lyseblå/isblå, mørkeblå og orange

Fremgangsmåde

Mande-marcipan fragilitebunde

  1. Tænd ovnen på 180 grader. 
  2. Pisk æggehviderne luftige, tilsæt sukkeret og pisk til det er en helt stiv marengsmasse. 
  3. Riv marcipanen direkte i og vend det godt rundt. 
  4. Blend mandlerne til groft mandelmel og vend dem i. 
  5. Fordel dejen i en springform (24 cm) foret med bagepapir og bag den midt i ovnen i 20-15 min. 
  6. Lad bunden køle helt af, inden at der udstikkes en 20-22 cm bund.
  7. Læg kagen tilbage i den rengjorte springform (24 cm) med kageplast hele vejen rundt i kanten.

Trøffelcreme med appelsin

  1. Start med at lægge husblas i koldt vand.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet og tilføj saft af ½ appelsin.
  3. Vrid husblassen fri for vand og lad den smelte sammen med appelsinfløden.
  4. Hak chokoladen og hæld den varme appelsin-fløde over. Lad det stå i 1 minuts tid inden at det røres til en homogen trøffelcreme.
  5. Riv appelsinskal af 1,5 økologisk appelsin på et fint rivejern direkte ned i trøffelcremen og rør rundt .
  6. Sæt en kagering (16 cm) foret med kageplast i kanten, i midten ovenpå den afkølede bund, og hæld trøffelcremen ned i ringen. Lad den sætte sig i fryseren imens du laver kirsebærgelé.

Kirsebærgele indlæg

  1. Udblød husblas i koldt vand. 
  2. Saften af 1 citron opvarmes sammen med kirsebærsirup og husblassen smeltes heri. 
  3. Lad geléen køle af, inden den hældes over trøffelcremen (når denne har sat sig). 
  4. Sæt det hele tilbage i fryseren, til det har sat sig helt.


Hvid chokolademousse

  1. Udblød husblas i koldt vand.
  2. Hak den hvide chokolade og kom den i en skål.
  3. Varm fløden stille op til lige under kogepunktet og hæld det over chokoladen. Lad det stå i 1 minuts tid inden at det røres til en homogen chokoladecreme. Vrid husblassen fri for vand og tilsæt.
  4. Dæk skålen med husholdningsfilm, så det rører hele overfladen af cremen. Sæt det på køl til det er helt koldt, men ikke frossent!
  5. Når det er kølet ned piskes cremen luftig til en mousse og hældes i en sprøjtepose. Klip et hul i sprøjteposen og dæk nu hele kagen med den hvide chokolademousse. Både kanten og overfladen.
  6. Læg kagen i fryseren til den har sat sig helt. Lav macaron snemænd og marcipan dekoration imens at kagen sætter sig.


Macaron snemænd

  1.  Blend mandelmel og flormelis til det er helt fint og sigt herefter det hele.
  2. Pisk æggehviderne helt stive og tilsæt herefter sukker og farve lidt af gangen, til det er en stiv marengsmasse.
  3. Vend mandelmel og marengsmasse sammen til en homogen masse. Massen må ikke være så tynd at den løber, men heller ikke så tyk at det danner topper.
  4. Tegn snemænd på et alm. stykke papir og læg det under et bagepapir. Du skal bruge 6 snemænd (som sættes sammen så der i alt er 3), men lav nogle ekstra. 
  5. Bank pladerne hård ned i et bord for at fjerne eventuelle bobler. Lad dem tørre ved stuetemperatur i ca. 30 minutter, inden at de bages i ca. 15 minutter ved 140 grader.
  6. Lad dem køle helt af inden at de samles med lidt smeltet hvid chokolade.

Sne-chokoladespray

  1. Smelt kakaosmør og hvid chokolade over vandbad og hæld herefter hvid pulverfarve i.
  2. Hæld det i en sprøjtepistol/malerpistol, og sprøjt hele den iskolde kage, så hele kagen får en ’nubret’ effekt, som ligner sne. Sæt kagen på køl. (OBS! Det sviner ualmindelig meget, så sørg for at dække godt af inden).

Marcipan dekoration

  1. Ælt marcipan, glukosesirup og flormelis godt sammen, til der ikke er klumper at finde. Evt. på en røremaskine. 
  2. Tag en (meget) lille del fra og farv den orange og form 3 små ’gulerods’-næser.
  3. Tag en (meget) lille del fra og farv den mørkeblå og form 3 små halstørklæder.
  4. Fordel næser og halstørklæder på snemændene og sæt disse på kagen.
  5. Tag en lille del fra og farv den lyseblå/isblå og rul den ud til 3 ’pølser’ i forskellige længde.
  6. Indfarv resten med hvid farve og rul nu denne ud og stik herefter 3 x 3 forskellige størrelser snefnug ud og sæt dem ovenpå hinanden, så de ligner juletræer. Drys med flormelis så det ligner nyfalden sne, og sæt juletræerne på kagen.