Tidsmængde: 1 time Mængde: 4 pers.
Ingredienser
ZABAGLIONE
- •
4 stk. æggeblommer
- •
2 spsk. sukker
- •
4 spsk. Marsala
- •
1 smule citronskal
CIGARETTE RUSSE
- •
100 g sukker
- •
100 g hvedemel
- •
100 g smør
- •
3 stk. æggehvider
- •
1 tsk. vaniljesukker
- •
1 smule appelsinskal
Fremgangsmåde
Zabaglione: Kom æggeblommerne i en glasskål som sættes over en gryde med simrende vand. Det er vigtigt at vandet ikke berører undersiden af skålen, og det må endelig ikke koge for voldsomt! Kom sukker, Marsala og citronskal i blommerne og pisk det sammen. Fortsæt med at piske mens æggemassen langsomt varmes op og tykner. Hvis det går for stærkt, løftes skålen lidt væk fra varmekilden.
Hæld den lune zabaglione i serveringsglas og server med "cigarette russe". Zabaglione kan godt serveres kold, men traditionelt serveres den lun.
Cigarette russe: Smelt smør og rør alle ingredienser til dejen godt sammen - Det smeltede smør skal være lunkent, ikke varmt. Smør dejen ganske tyndt ud på en siliconemåtte. Sæt dejen i ovnen ved 180 grader til den begynder at sætte sig lidt, og skær så dejen til i rektangler på ca. 10x6 cm. mens den stadig ligger på pladen. Sæt atter pladen i ovnen og bag færdig i ca 2-3 minutter. Dejen må kun blive ganske let gylden, så hold øje med den.
Så snart den er færdigbagt løftes stykkerne af et for et, og rulles om skaftet af en grydeske, eller noget lignende. Lad bagepladen stå i ovnen med åben låge mens der rulles. Det skal gå meget stærkt, for kagerne bliver hurtigt sprøde. Fortsæt på samme måde til massen er brugt op. De kan sagtens bages et par dage før de skal bruges og opbevares tørt.
TIP: Enderne af "cigaretterne" kan evt. dyppes i lidt overtrækschokolade. "Cigarette russe" fungerer også rigtig godt sammen med is. De kan også fyldes med forskellige cremer etc.