18-årige Thea brød sammen med angstanfald: Nu satser hun alt på fodbold i USA

Theas ambitioner gav hende et sammenbrud. I dag har hun lært, at man ikke kan være 100 procent til stede i alt.

Det var fredag morgen, og 17-årige Thea Ebbe Brich var mødt ind på Frederiksborg Gymnasium, hvor hun gik i 2.g. Alt var, som det plejede - og så alligevel slet ikke. For hun havde haft en mærkelig anspændt fornemmelse i kroppen, lige siden hun sad i bussen på vej til skole.

Ti minutter før timen begyndte hjertet at hamre helt vildt, og Theas krop begyndte at ryste. Som elitefodboldspiller og målmand plejer Thea at stå som en solid klippe, der er svær at rykke ud af kurs. Men lige her, midt på gulvet i skolen, sank den stærke pige pludselig i knæ og brød sammen.

Thea havde fået et angstanfald.

Sammenbruddet føltes mere som en film end noget, der rent faktisk skete i hendes liv. Lærere og elever fik hjulpet hende op og hjem med besked om at aflyse alle planer. Heldigvis var det op til juleferien, så hun kunne rydde den fyldte kalender med god samvittighed og tænke over, hvad der var sket.

Angstanfaldet var kulminationen på en lang og presset periode hvor Thea, som hele livet har gjort meget ud af at være pligtopfyldende, havde forsøgt at nå det hele. Fodboldtræning tre-fire gange om ugen, kampe i weekenden, gymnasium, opgaver og veninder. Hun er Team Danmark-elev og havde endda valgt at ville færdiggøre sin uddannelse på tre år i stedet for fire, inden hun vidste, hvor hårdt det ville være.

- Det kom mega meget bag på mig, at det kunne ramme mig så vildt. Jeg vidste godt, at jeg havde været presset i flere uger, og det havde jeg også talt med mine forældre om. Men lige netop den her fredag var jeg lettet, fordi jeg havde fået overstået en masse ting. Jeg tror, jeg lod mine parader falde, og så kom det hele bare strømmende, siger hun.

Hun følte pludselig ikke, at der var nogen steder, hvor hun præsterede det, hun gerne ville.

- Jeg har et højt ambitionsniveau i alt, hvad jeg foretager mig, og jeg vil hellere sove mindre, så jeg kan nå alting. Men så bliver jeg træt og nederen og præsterer dårligere. Det var en kæmpe krise, siger hun.

Identitetskrise betød pause fra sporten

Samtidigt var der sket noget nyt i hendes liv, som egentlig burde være en god ting. Noget, der burde få hende til at svæve på en lyserød sky. For Thea havde nemlig fået sin første kæreste. Det skete i 2. g., og det var rart og fedt. Men også han blev hurtigt lig med en sort sky af stress.

- Han syntes, det var mega nederen, at jeg ikke kunne se ham tit eller spontant. Jeg fik dårlig samvittighed, for jeg ville gerne være sammen med ham, men jeg havde ikke overskud, når jeg fik fri fra træning kl. 21. Det var ikke et pres, jeg havde brug for oveni alt det andet. Til sidst fik jeg så det breakdown, siger hun.

Efter angstanfaldet røg Thea ud i en identitetskrise og kunne ikke overskue noget. Hun slog op med sin kæreste og begyndte at miste glæden ved fodbold. Men hvem var hun så, hvis hun ikke var fodbold-Thea længere? Og ville alt det, hun havde lagt i sporten, siden hun var otte år, så være spildt?

Man kan ikke være 100 procent til stede flere steder. Det har Thea lært på den hårde måde, efter hun i 2. g. fik et angstanfald. I dag vælger hun derfor at fokusere på fodbolden. (© dr)
Man kan ikke være 100 procent til stede flere steder. Det har Thea lært på den hårde måde, efter hun i 2. g. fik et angstanfald. I dag vælger hun derfor at fokusere på fodbolden. (© dr)

Thea begyndte at drømme om, hvor meget tid hun kunne få til sine veninder og alle de spontane cafebesøg og serier, hun pludselig kunne nå, hvis ikke fodbold fyldte i hendes liv.

Hun tog sig derfor sammen og kørte over i klubben for at tage en svær snak med sin fodboldtræner om sin tvivl. Det var første gang, hun havde sådan en samtale med sin træner, og hun var meget bange for at skuffe ham. Træneren var heldigvis meget forstående. De aftalte, at hun skulle holde en længere pause og se, om hun kom til at savne fodboldbanen og holdkammeraterne igen.

Hvad er vigtigst for mig?

For første gang siden Thea var otte år, skulle hun nu ikke længere bruge tid på træning og kampe. Pludselig havde hun utrolig mange timer til rådighed hver dag, og det var befriende at have en tom kalender. I hvert fald i starten.

For Thea har det været svært at balancere lektier, veninder, kærlighed og fodbold. (© (c) DR)

For efter få dage kom rastløsheden snigende, og Thea begyndte at bruge meget tid i fitnesscenteret og på at se en masse tv-serier efter skole. Og til sin skuffelse, men egentlig også lettelse, gav det hende faktisk ikke så meget glæde, som hun havde troet. Til gengæld begyndte hun at savne fodbolden, pigerne på holdet og den glæde og det gode humør, hun fik efter en god træning eller kamp.

Hun opsøgte en sportspsykolog, som hjalp hende med at indse, at problemet ikke var fodbold. Problemet var, at Thea troede, hun skulle nå det hele, og at alt derfor føltes som et pres. Hun fik hjælp til at sætte ord og tanker på, hvordan hun egentlig havde det. Noget, hun havde undgået førhen. Thea lærte, at hun altid skal stille sig selv det simple spørgsmål, når hun bliver i tvivl om sine prioriteter:

Hvad er vigtigst for mig? Er det for eksempel at være sammen med vennerne, eller giver det mening at spille fodbold?

For Thea er svaret, at det giver størst glæde at spille fodbold. Og at det er okay at satse alt på det, selv om det betyder fravalg på andre områder.

Jeg kan umuligt kan være 100 procent i alt, hvad jeg laver

I dag har Thea besluttet sig for at stå ved sin beslutning om at gå all in på fodbold. Hun er igen startet op med fuld træning i sin klub FC Damsø, der holder til i Vanløse, og har taget en stor beslutning.

Til sommer, når hun har fået studenterhuen på, flyver hun til USA, hvor hun har takket ja til et scholarship på Jackson State University i Mississippi. Det vil sige, at universitetet i USA betaler for uddannelsen, mod at hun spiller på skolens fodboldhold, der ligger i den bedste division.

- Jeg har jo på en måde bygget op til det her, siden jeg startede til fodbold, da jeg var otte år, så det en naturlig vej at gå. Det bliver en stor oplevelse, siger Thea.

- Det er rart at kunne sige 'jeg drikker ikke, fordi jeg har kamp i morgen'. Det er svært til tider, men det er fedt at opleve, at man står op for sig selv og sine værdier. (© dr)

Og hun har lært ikke at have dårlig samvittighed over, at hendes valg giver fravalg på andre områder.

- Når jeg flytter til USA, tænker jeg da over, at jeg kan miste de veninder, jeg har herhjemme. Jeg håber, at vi kan ses, når jeg er hjemme på ferie. Men jeg har lært på den hårde måde, at jeg umuligt kan være 100 procent i alt, hvad jeg laver, så jeg må prioritere, forklarer hun.

I det omfang det er muligt, prøver hun stadig at holde fast i at se sine veninder og lave noget sjovt og spontant.

- Jeg prioriterer at tage med til fester, selv om jeg ikke drikker før en kamp, for jeg kan godt have det sjovt uden at være fuld. Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan feste lige så meget som de andre, og det er selvfølgelig noget, jeg har overvejet i forhold til, om jeg skulle vælge fodbolden. Men nu har jeg truffet det valg, der er bedst for mig, siger hun.

I stedet for at være alle steder halvt, er Thea nu få steder fuldt. Angstanfaldet har hun aldrig oplevet siden.

Facebook
Twitter