21-årige Nadja stak gennembanket af fra sin kæreste: 'Jeg troede, jeg skulle dø i den lejlighed'

I løbet af et år blev Nadja så nedbrudt, at hun ikke kunne sige fra over for kærestens vold.

- Jeg blev så paf, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige eller gøre. Men jeg kan huske, at jeg fik en følelse af, at jeg skulle dø i den her lejlighed.

Nadja Jensen er 21 år, da den voldsomme tanke farer igennem hende.

Hun er næsten lige flyttet ud af et kollektiv og ind i en lejlighed, som hun har fået sammen med sin kæreste.

De går rundt derhjemme, da Nadja spørger sin kæreste, om han ikke vil gå ud med nogle flyttekasser. Det vil han ikke. Han bliver rasende.

Nadja bor i dag i en etværelseslejlighed med hunden Sølje. De dage, hvor hun har det værst, kan hunden stadig få hende ud. (© Dr)

Han begynder at råbe og skælde Nadja ud. Pludselig tager han fat i hende, og finder en kniv frem. Han truer hende med den, mens han rusker hende hårdt.

Det er første gang, Nadja bliver udsat for vold af sin kæreste. Han er blevet vred før, men han har aldrig været fysisk voldelig overfor hende.

De to har mødt hinanden i starten af 2016. De bliver kærester i februar, og Niklas flytter ret hurtigt mere eller mindre ind hos Nadja i det kollektiv, hun bor i. Hun bliver forelsket i ham.

- Jeg var glad, og han var min første kæreste. Jeg var draget af ham. Og draget af den måde, han kunne lide mig på, fortæller Nadja.

I dag sidder Nadja i en etværelseslejlighed med beskyttet adresse og fortæller om sit forhold til Niklas.

For den første gang, Nadja blev udsat for vold af sin kæreste, blev ikke den sidste.

Nadja bliver brudt ned

De har været kærester i et par uger, da Niklas første gang skælder voldsomt ud på Nadja. Det kommer ud af det blå. Nadja vil ikke cykle med over for rødt, men venter på, at der bliver grønt.

Raserianfaldene bliver ved, og Nadja begynder at beskylde sig selv for dem. For hvis hun bare lige gør eller siger noget anderledes, så kan det være, at det ikke er så slemt. Men hun bliver nedgjort uanset hvad.

Niklas fortæller hende, at hun ikke er noget værd, og at hun i hvert fald ikke kunne få andet end ham.

- Når jeg snakker om det nu, tænker jeg, hvorfor fanden jeg ikke bare råbte ’hold dog kæft!’ tilbage. Men når man bliver nedgjort nok, så bliver man tilbøjelig til at tro på det, fortæller Nadja.

Men når forholdet har været rigtig slemt, bliver det også godt igen. Niklas kompenserer for sine raserianfald.

- Jeg var bange for, at han ville blive meget vred. Men jeg var også bange for, at han ville forlade mig. Det lyder jo helt vildt fjollet, men han havde fået så godt greb om mig, og jeg troede ikke, at jeg kunne leve uden ham.

De andre i Nadjas kollektiv ved godt, at Niklas kan blive rasende. Nadja er flere gange stormet ud af sit værelse og ned til deres fælles køkken, hvor de andre har spurgt til, hvad det er, der foregår.

- Men jeg blev lynhurtigt god til at sige, at det bare lige var et engangstilfælde. For det var også skamfuldt at skulle sige, at han ikke behandlede mig særlig godt.

Niklas skyder skylden for sin vrede på ydre omstændigheder. Han bliver stresset af Nadjas kollektiv. Og det skal nok blive bedre, når de to bor alene sammen.

- Den eneste grund til, at jeg flyttede med i den lejlighed var, at han lovede, at det ville blive godt. Jeg håbede virkelig, at det ville ændre sig til det, han lovede.

Lejligheden bliver et fængsel

De flytter ind i en stuelejlighed i København.

De har boet der i to dage, da Nadja oplever den fysiske vold for første gang, da hun spørger, om ikke Niklas vil tage flyttekasserne ud.

De næste uger og måneder bliver det ved.

Nadja bliver med egne ord ikke slået. Hun bliver banket.

- Jeg har jo aldrig bare fået en lussing. Det har altid været hardcore voldsomme slag og trusler med kniv.

Niklas bruger hele sin kropsvægt til at holde hende nede. Hun bliver truet med en køkkenkniv. Hun bliver voldtaget, og nogle af de ting, der sker i soveværelset er så ydmygende, at Nadja dårligt kan tale om det.

Fra den dag, de flytter ind i lejligheden, taler Nadja næsten ikke med nogen.

Hun plejede at være tæt med sin søster, men de ses næsten ikke længere, og hun kommer dårligt ud uden Niklas.

Nadjas egne billeder af blå mærker på hende efter voldepisoder har fungeret som bevismateriale i retten. (© PRIVATFOTO)

- Jeg gik bare i det her fængsel, fordi jeg ikke havde overskud til at rumme andre mennesker. Jeg måtte ikke rumme andre mennesker. Var jeg ude, skulle jeg hele tiden sørge for at sige, hvor jeg var, og hvad jeg skulle. Så var det meget lettere bare at være i lejligheden.

Søsteren kommer på besøg i lejligheden en dag i slutningen af november eller starten af december 2016.

Nadja har fået bank dagen inden. Hun har blå mærker efter slag og kvælertag.

Niklas bestemmer, hvad for noget tøj, hun skal tage på for at skjule mærkerne. En blå og lyserød trøje med høj krave, der dækker hele halsen.

Nadja havde ellers købt en ny kjole dagen inden, som hun havde fortalt sin søster om. Søsteren vil se den på Nadja, men hun finder på undskyldninger for ikke at tage den på, for at alle mærkerne ikke skal blive opdaget.

- Da hun var der, kunne jeg for første gang mærke, at den var gal. Også fordi hun var i vores hjem, hvor det skete.

- Jeg ville dø af det her

Nadja prøver flere gange at flygte fra de hårde slag, fra kvælertagene og truslerne med kniven. Hun kommer flere gange ud af lejligheden. Og så begynder beskederne og opkaldene fra Niklas.

Først er han rasende og truer med at slå hende ihjel. Sender billeder af kniven. Når det ikke virker, truer han med at slå sig selv ihjel. Han lover at få hjælp. Det virker som regel, og så kommer Nadja tilbage og udviser omsorg for ham.

Men Nadja er bange.

Bange for at dø. Hun er bange for at gøre eller sige noget forkert. Vinke på en forkert måde, når hun kommer gående mod lejligheden, hvor Niklas står og holder øje med hende fra vinduet.

- Men hvad var mit liv uden det her? Jeg havde ikke nogen venner tilbage, for dem snakkede jeg jo ikke med. Hvad skulle jeg komme ud til? Jeg kunne jo ikke sige det her til min mor.

Der er faktisk ingen andre end Nadja og Niklas, der ved, hvad der foregår i lejligheden.

Nadjas veninde ved godt, at de skændes meget, og at det tærer på Nadja, og de har en fast bænk ved søerne, hvor de mødes, når Nadja har brug for et pusterum. De mødes den 25. januar 2017.

- Jeg forstod ikke, at der var så mange piger, der kunne løbe rundt om søerne uden en kæreste i nakken på dem. Det lyder jo helt sygt, men jeg kunne slet ikke forstå, at de kunne have den frihed.

Nadja er blevet tævet dagen før, og hun har mærker over det hele. Hun har ikke fortalt sin veninde, at hun bliver voldtaget af sin kæreste. At hun får bank og bliver truet på livet. Men den dag fortæller Nadja det meste og viser de blå mærker.

- Hun talte lige ind i det, jeg havde brug for at høre. Altså at jeg skulle se, hvad det gør ved mig, og at jeg ikke skulle leve sådan. Efter det vidste jeg godt, at jeg ville dø af det her. Det blev meget tydeligt for mig.

Samme dag får Nadja bank igen. Det står på i en time.

Niklas smider Nadja ned på gulvet og tager kvælertag på hende med begge hænder. Det sortner for hendes øjne. Hun bliver slået med knyttede næver på armene og i hovedet. Hun får buler og flere blå mærker.

Flugten

Volden og voldtægterne fortsætter igennem februar og ind i marts 2017.

Den 7. marts får hun Niklas ud af lejligheden. Hun lover at blive hjemme, og han skal ikke bekymre sig om, hvad hun laver.

Men for en gangs skyld gør Nadja ikke, som hun har lovet sin kæreste. Hun tager ud og tager på lagersalg. Hun køber en lyserød lampe.

Nadja havde glemt, at lyserød er hendes yndlingsfarve. Hun har faktisk glemt stort set alt om sig selv. Men den dag finder hun noget af sig selv igen, da hun er alene ude.

På hjemvejen ringer hun til sin søster og fortæller, at hun vil gå fra Niklas den aften.

- Jeg skulle ikke hævne mig. Jeg skulle ikke have ham til at fatte, hvad havde han gjort. Jeg skulle bare væk i live. Det var den eneste agenda, jeg havde.

Hun opfører sig roligt, da han kommer hjem igen. Hun har lavet mad til dem, som hun plejer. Nadja skal bare væk.

Niklas bliver rasende. Han henter køkkenkniven og holder den op til hendes hals.

- Jeg får ham på magisk vis skubbet væk. Jeg gør alt, hvad jeg kan bare for at få den der kniv væk fra mig. Jeg løber ud i opgangen.

Den lyserøde lampe står i dag på Nadjas natbord og er som et trofæ for hende. (© Dr)

Nadja bliver flået tilbage ind i lejligheden. Niklas kaster hende ned på sengen. Han borer sin albue ned i solar plexus på hende. Nadja får vredet sig fri.

- Så løber jeg bare. Jeg løber, alt hvad jeg kan, samtidig med at jeg næsten ikke kan løbe, fordi jeg har så fucking ondt. Jeg har sko på, jeg har fået min jakke med i hånden.

- Jeg ringer til min søster og er fuldstændig uforståelig, fordi jeg græder, skriger, jeg har ondt og råber av.

En fremmed kvinde får øje på Nadja og overtager telefonsamtalen med søsteren. Nadja er panisk, mens der bliver ved med at komme beskeder fra Niklas.

Han vil slå hende ihjel. Så vil han slå sig selv ihjel. Så vil han indlægges. Og så vil han igen slå Nadja ihjel.

Nadja svarer ham ikke. Niklas' beskeder virker ikke på samme måde længere, og det er sidste gang, hun er blevet gennemtævet af sin kæreste.

Nadja tager på Hillerød Sygehus med smerter i hoved og hals. Hun kontakter politiet, og næste morgen stiller hun sig i kø hos politiet i København for at anmelde ham. Hun fortæller, hvad der er foregået. Politiet skriver en bemærkning og beder Nadja om at tænke over, om hun vil anmelde ham.

Livet bliver ikke godt, men det bliver bedre

14 dage senere anmelder hun ham, og hun bliver afhørt i flere timer.

Det er første gang, at hun føler en form for retfærdighed. Trods anmeldelsen bliver Niklas dog aldrig varetægtsfængslet.

Den 31. august modtager Retten på Frederiksberg et anklageskrift med fem forhold, der omfatter vold, trusler og voldtægt.

Fem måneder senere bliver Niklas dømt skyldig i alle fem forhold. Han bliver idømt fængsel i to år og seks måneder. Det er den 17. januar 2018.

Nadja håber, at det vil betyde, at hendes volds- og voldstægtsmand bliver sat i fængsel, så hun kan begynde at bearbejde sine traumer uden at frygte at rende ind i Niklas på gaden.

Men dommen bliver anket på stedet, og det tager næsten et helt år, før der falder dom i Landsretten. Her bliver byrettens dom stadfæstet den 15. januar 2019 - med den ændring, at Niklas bliver idømt yderligere tre måneders fængsel.

Nadja har brugt næsten to år på afhøringer, på retsmøder, på at forberede sig på retsmøder, der bliver aflyst.

- Det er dybt frustrerende og ødelæggende for min proces i at skulle komme på benene igen, at sagen har trukket så langt ud.

- Grunden til, at jeg politianmeldte det, var jo for at få fred og sikkerhed.

Og mens retssagen står på, og Niklas er på fri fod, må Nadja bo med beskyttet adresse. Hun er bange for at gå ud. Hver gang der er blevet indkaldt til retsmøde, oplever hun det hele igen. Hun har varige mén fra gentagne hjernerystelser og er sygemeldt fra pædagoguddannelsen. Men trods den lange og ubehagelige proces ser Nadja på politianmeldelsen og retssagen som vigtig.

- Jeg er trods alt glad for, at jeg politianmeldte det. Det er kampen for at rejse mig op for mig selv og at placere skylden, hvor den hører til og tage den væk fra mig selv. Det er megavigtigt.

Nadja, der i dag er 23 år, er ikke i tvivl om, hvad hun skulle sige til sig selv, hvis hun kunne gå tilbage i tiden.

- Jeg ville sige, at det ikke er din skyld. Det ville jeg sådan håbe, at jeg havde vidst. At jeg ikke bebrejdede mig selv så meget for det. Og at jeg skulle væk. Hvis den skyld og skam ikke havde været der, ville det også have været lettere for mig at gå.

- Livet bliver ikke godt, når du kommer ud. Men det er meget bedre end at leve i det. For det er der ingen, der fortjener.

Her kan du få hjælp og rådgivning

  • Lev Uden Vold driver den landsdækkende og døgnåbne hotline, hvor både kvinder og mænd, udsatte, udøvere, pårørende og fagfolk kan ringe ind og få rådgivning. Den kan kontaktes på telefonnummer 70203082.

  • Danner har både krisecenter for voldsramte og en døgnåben rådgivning, der kan kontaktes på 33330047.

  • Hos Bryd Tavsheden tilbyder de også en anonym brevkasse, samtale med rådgiver, chat- og telefonrådgivning.

  • Landsorganisation af Kvindekrisecentre tilbyder husly og støtte til til voldsramte kvinder og børn på deres kvindekrisecentre.

Artiklen bygger på interviews med Nadja Jensen, psykoterapeutisk vurdering af Nadjas tilstand fra Bryd Tavsheden, udskrift af journal fra Hillerød Sygehus samt domsudskrifterne fra Retten på Frederiksberg og Landsretten. Niklas er ikke ekskærestens rigtige navn. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

Facebook
Twitter