23-årige Andrea er vildt bange for at dø: 'Jeg får det dårligt bare af at kigge op i himlen'

Andrea Hede har haft angst for døden, siden hun var barn.

Hun husker det klart og tydeligt. Hvordan hun sad i klasselokalet, mens læreren talte om rum og uendelighed.

Og her, midt i natur- og tekniktimen, gik det pludselig op for hende, at hun ikke skulle være her for evigt. At hendes mor og far en dag skulle dø. Hendes krop blev fyldt med frygt, og hun fik svært ved at trække vejret.

Andrea Hede var 11 år og fik angst for døden.

Episoden blev startskuddet på en barndom og ungdom fyldt med dødsangst, hvor tankerne galoperede rundt i hovedet på hende.

- Jeg kunne slet ikke kapere det her med universet i mit hoved, og jeg kunne ikke forholde mig til det, læreren sagde, husker Andrea Hede.

- Selvom man ikke kan sætte ord på, hvordan et angstanfald føles, var det det, jeg oplevede den dag i klassen, husker Andrea Hede. (© @andreahede)

I dag er hun 23 år og pædagogstuderende. Og selvom angstanfaldet i klassen ligger mange år tilbage, kan hun stadig ikke tåle at snakke om universet, det ydre rum og uendelighed.

- Jeg kan blive helt dårlig bare af at stå og kigge op i himlen. Jeg bliver aldrig hende, der synes, det er romantisk at kigge på stjerner. Jeg kan mærke, jeg får en ubehagelig varme i brystet af at snakke om "for evigt".

Hun er vokset op i et trygt hjem i Horsens med kærlige forældre, og hun talte meget med sin psykoterapeut-mor om sin angst.

- Det er jo mærkeligt, for døden er det eneste, der er uundgåeligt, som vi ikke kan gøre noget ved, som hun siger.

Som teenager havde hun en periode, hvor dødsangsten pludselig forsvandt fra den ene dag til den anden.

- Det var kanondejligt, at tankerne var væk. Jeg kan huske, der var en pige i gymnasiet, der havde angst, og jeg havde svært ved at sætte mig ind i det og syntes, hun overreagerede. I dag får jeg ondt i maven ved tanken om, hvordan jeg kunne tænke sådan om hende.

Angsten er drænende

Efter gymnasiet flyttede Andrea Hede til en ny by og ind i sin nye kærestes lejlighed. Kæresten arbejdede meget i udlandet, så hun var ofte alene.

- Jeg har altid haft en stabil omgangskreds, men jeg begyndte at føle mig vildt ensom i byen og havde det ikke godt i den lejlighed, fortæller hun.

Og så sneg angsten sig igen ind igen. Hun kunne ikke sove og begyndte at mærke en trykken for brystet.

Hvorfor får du angstanfald, og hvad sker der i dit hoved og krop, når det rammer? Tjek videoen her:

Til sidst tog hun hjem til sine forældre for at sove - uden at sige det til kæresten. Det var for flovt at indrømme, og forholdet holdt heller ikke længe.

Men ikke engang forældrenes trygge base kunne afskærme hende fra dødsangsten, som nu var vendt retur for fuld styrke.

- Når jeg trak vejret, kom luften ikke ordentligt ned i mine lunger. Jeg tænkte, at jeg skulle dø. At jeg ville sove og aldrig vågne igen, og det var så dét.

- Det er enormt trættende at have angst. Det er lidt som sådan nogle tanke-tømmermænd dagen efter, siger hun. (© @andreahede)

Det var umuligt at slippe fri af dødstankerne, og hun begyndte at aflyse aftaler med venner, fordi hun ikke kunne overskue det.

- Alt det tankespind og alarmberedskab, der sidder i kroppen, dræner mig fuldstændigt. Hvis jeg får et angstanfald i dag, kan jeg mærke det i morgen. Det tager så meget energi.

Hun blev bange for, at hendes krop var så meget på vagt hele tiden, at det kunne slå hende ihjel. Så hun udviklede også angst for angsten.

- Til sidst begyndte jeg at tælle mine vejrtrækninger. Når jeg nåede til 100 uden at være død, beroligede det mig. I dag kan det stadig holde mig groundet, siger hun.

Moren fik kræft

I Andrea Hedes hjem har de altid talt om tingene, og hendes mor var en god støtte. Men så blev moren alvorligt syg af kræft i 2018.

- Det satte sateme også gang i nogle ting. Nu fik jeg også angst for, at min mor skulle dø.

Midt i det hele mødte Andrea Hede en ny kæreste. I starten fortalte hun ikke, at hun havde dødsangst, men hun sagde, at det var okay, hvis han ville trække sig fra forholdet, fordi hun var midt i en meget hård periode af sit liv.

- Jeg vidste, han virkelig skulle igennem meget med mig, så jeg gav ham et fripas til at smutte.

Men kæresten, som selv har mistet sin far til kræft, valgte at blive. Også da hendes mor døde af kræft som 55-årig i marts, hvilket væltede hende omkuld.

- Hver eneste aften var jeg ramt af det hele. Jeg kunne ikke rumme mine egne følelser. Han var en ekstremt stor støtte for mig og er det stadig.

Børnelydbøger hjælper

I dag fylder angsten for selv at få kræft også i Andrea Hedes liv.

- Jeg er da bange for selv at skulle gå til af kræft nu. Jeg har det slet ikke sådan med corona, men jeg skal sateme ikke tænke for meget på kræft, så blusser det op i mig.

I modsætning til det uhåndterbare med universet føler hun, at kræften faktisk er en reel frygt, da både hendes mor og mormor er døde af sygdommen.

- Denne tegning lagde jeg på Instagram dagen efter min mors dødsfald. Den er fra den ekstremt anbefalelsesværdige bog 'Det er okay at føle' af Simone Thorup Eriksen om angst. Hendes tegninger er geniale i forhold til at beskrive, hvordan angst kan føles, lyder det fra Andrea Hede. (© @andreahede)

- Når jeg tænker på det, bliver jeg fanget i et tankespind og spekulerer på, hvad der skal ske, hvis jeg stifter familie og får kræft. Den ene tanke tager den anden.

Men nu har hun fundet en metode til at tackle angsten, når hun skal sove og bliver bange for, at hjerterytmen springer et slag over, eller om hun får leverkræft. Løsningen er lydbøger, og især dem for børn. Det er hyggeligt og trygt, og hun kan genkende historierne fra sin barndom.

- Jeg hører en masse forskellige lydbøger, og lige nu er jeg i gang med Pippi Langstrømpe. Lydbøgerne får mig til at slappe så meget af, at jeg kan falde i søvn. Det vil jeg gerne anbefale andre i samme situation.

I dag er Andrea Hede endelig et sted i livet, hvor hun ikke lader angsten fylde særlig meget. Og hvor hun har lært den at kende.

Andrea Hedes far er tatovør og har lavet hjertet med "Mom" på hendes arm. (© @andreahede)

- Et sundt forhold til døden får jeg aldrig, og jeg er stadig bange for at dø. Men jeg ved, hvad der trigger angsten, og jeg kan mærke, hvad der sætter den i gang, og hvordan jeg holder tankerne nede, siger hun.

- Mit mål er en dag at blive 95 år og tænke, at nu gider jeg ikke mere. Det kunne være en dejlig måde at afslutte livet på.

Facebook
Twitter