24-årige Helena 'scanner' dig i supermarkedet og ser bakterier over alt: ’Nu er jeg ligesom alle andre’

Coronavirus er hendes værste mareridt, men nu skal Helena ikke længere skjule sine tvangshandlinger.

- Mine fingre nærmer sig dankortterminalen. Tænk, hvor mange bakterier, der er på dem. Tænk, hvis en usoigneret mand med tyndskid har trykket på de samme taster? Og hvem har egentlig ellers rørt dem før?

- Kan det være en, der har nyst på sin hånd? Hvad nu, hvis vedkommende var syg og hvad nu, hvis det smitter og sætter sig i mit blod? Hvad nu, hvis jeg får symptomer om en uge? Kan jeg blive lam af det? Det kan jeg da ikke leve med. Så vil min kæreste nok forlade mig.

Helena Wallentin taster færdig.

Hun spritter hænderne med det samme. Det gør de fleste i disse tider.

Coronavirusset har spredt sig. Vi skal holdes renlige og holde afstand. Men det er ikke på grund af coronavirusset, at Helena tænker og gør sådan. Det er hverdag for hende. Hun vasker hænder og spritter af adskillige gange om dagen.

Ikke fordi myndigheder siger, at hun skal.

Men fordi Helenas tvangstanker siger, at det er nødvendigt.

Nu er Helenas daglige rutiner tæt på alle andres virkelighed. Nu er hendes ’normal’ blevet alle andres ’normal’. Næsten.

- Tidligere forsøgte jeg at skjule det. Det ser dumt ud, og det kan hurtigt få andre til at føle sig beskidte, at jeg lige efter en kontakt har sprittet hænderne. Men nu er jeg ligesom andre. På nær tvangstankerne.

Verden er renere for en stund. Og netop dét hylder Helenas angst og OCD.

Men årsagen, til at verden er renere, gør hende bange.

For Helena kan se bakterier. Små prikker, der kribler. De dækker alt som et slags fjernsynsflimmer. Hvis hun rører ved dem, er hun er overbevist om, at hun får en dødelig sygdom.

- Coronavirusset er på mange måder mit værste mareridt. Jeg frygter for det uvisse. Det at miste kontrollen. Og det er sygdom, jeg frygter allermest. Jeg overanalyserer rigtig meget. Tænk, hvis vi kan dø ved ikke at være renlige nok.

- Det kan vi nu!

Helena Wallentins tvangstanker begyndte længe før, hun blev

diagnosticeret
med OCD. Mens
jævnaldrende
13-årige knapt bemærkede, at mor havde skiftet sengetøj, skiftede Helena det selv én gang om ugen. Hver fredag. Mindst. Hun gjorde teenageværelset hovedrent flere gange om ugen. Der skulle være rent.

Triggeren blev på tragisk vis en voldtægt i april 2012. Helena vaskede sig under bruseren i timevis den nat. Skrubbede. Hun var smurt ind i ’alt muligt’. Men voldtægten sad fast.

Hun fortsatte med at skrubbe. Fra den nat tog det til med hyperrenligheden. Håndvask fyldte alt.

Da det var allerværst, kunne det være 250-300 gange håndvaske om dagen. På et tidspunkt var hænderne vasket så meget ned, at hun ikke kunne knytte dem.

- Jeg ville stå der

døgnet
rundt, hvis jeg kunne. Det var en følelse af ubehag i hænderne, når de ikke var fugtige. I det sekund jeg havde tørret hænderne i håndklædet, var den gal. Alt var urent. Selv luften. Så måtte jeg vaske en gang til.

I dag er hun 24 år og vasker hænder en gang i timen. Laver hun mad, løber det op i 10-20 gange.

Når hun er ude, tyer hun til håndspritten.

Og hun vasker stadig sengetøj. Flere gange om ugen. Hun vasker for at vaske noget af, som ikke er der. Det ved hun godt. Men…

- Rent sengetøj er min himmel. Den slags lykke, kan jeg ikke få andre steder. Det må være ligesom stoffer. Den der rus. Det bobler i hele kroppen, fordi jeg er så glad.

Selvom Helena har fået hjælp af psykologer og flere forskellige terapiformer, har hun stadig hver dag selskab af en anstrengende ledsager - OCD.

Den følger med, når hun går hjemmefra. Sammen med alkogelen i hendes taske. Det er tvangstankerne, der oversvømmer hende, når hun står der ved kassen i supermarkedet. Én tanke omdannes til en række af ’hvad nu, hvis’. Men det starter allerede, når hun går ind af skydedørene.

- Jeg scanner mennesker i supermarkedet. Og bedømmer. Der er to typer. Rene og urene mennesker. Det fungerer fint for mig at følge efter en kunde, som for mig er beskidt. Jeg undgår at købe noget af det, som vedkommende har været i nærheden af. Personen opdager selvfølgelig ikke, at jeg er med som påhæng. Hvis du ikke er inde i hovedet på mig, vil du ikke vide, at jeg bevidst går der.

Man er virkelig beskæftiget, når man har OCD, så tankerne fortsætter.

- Ved mælkekøleren vil de fleste tage fat lige midt på stangen, tænker jeg. Så jeg tager fat i bunden. Der tager ingen fat. Medmindre du er et barn. Men hvor mange børn åbner mælkekølere?

- Jeg skal også have mel. Hvis der står en indpakket palle med mel, sprætter jeg plastikken op for at tage en ny pakke mel. Det giver mig en tilfredsstillelse at vide, at jeg er den første, der rører ved den. Særligt i disse tider.

Ved kassen vælger hun den kassemedarbejder, der ser renest ud. Det vurderer hun ud fra tøjet, håret –

udseendet
. Varerne bliver scannet, og så er vi tilbage, hvor historien begyndte.

Helena spritter sine hænder, inden hun tager varerne og går. Men i øjeblikket kan hun lade sin egen sprittube blive i tasken.

For lige nu byder spritdispensere i supermarkederne Helena og alle andre kunder velkommen og på gensyn med en venlig påmindelse om at pumpe en klat bakteriedræbende gel.

Fordele den på hænderne, godt ned mellem fingrene og op ad håndleddet. Vi skulle jo nødigt sætte spor.

- Det er fantastisk! Nu tænker folk faktisk over, hvad de rører ved – og at de rører med sprittede hænder. For mig er det logik.

Så, på den måde går det godt for Helena.

Men coronavirussen truer med sygdom, og den truer med at sætte Helenas fremgang i bakgear.

På to måder.

OCD ’smitter’. Det er nemt at få gode idéer, når

myndighederne
fortæller, at håndvask og afspritning af hænder er eneste vej frem. Men Helena forsøger ikke at vaske dem, mere end hun plejer. For coronaen må ikke få lov til at smitte Helenas tanker. Derfor er nyheder boykottet. På nær
pressemøderne
. Det er fornuftigt at være opdateret på de nyeste
tiltag
.

- Bare tanken om at tænke på coronavirus giver mig angst. Angsten for at blive syg er større nu, end den har været før. Så vil jeg hellere holde mig i gang ved at skifte mit sengetøj lidt oftere. Det er en metode for at skåne mig for corona-tanker. Og lige nu fungerer det for mig.

På et tidspunkt giver coronaen slip, og vi kan få vejret igen. Den frihed hungrer de fleste efter netop nu. Det gør Helena også.

Men hun håber, at folk fortsætter med at være ekstra påpasselige med hygiejnen.

- Jeg frygter, at folk går tilbage til det, der var ’normalt’ før. Jeg vil blive så forskrækket, hvis folk pludselig står og ånder mig i nakken i køen.

- Det er så rart, som det er nu. Det ’pleaser’ jo alt, jeg står for. Men jeg ved godt, at det er mig, der render rundt med en byrde.

Forstå OCD midt i en corona-tid med Malene Klindt Bohni, psykolog med specialviden om OCD og angst:

  • OCD står for Obsessive Compulsive Disorder, hvilket betyder at være plaget af tvangstanker. Det debuterer ofte i barndommen og de tidligere ungdomsår.

  • De fleste af os mærker lige nu en forøget angst på grund af corona. Det er helt naturligt. For OCD-ramte er tankerne og angsten kraftigere.

  • Der findes mange forskellige typer tvangstanker. Der findes blandt andet tvangstanker om bakterier, som Helena i artiklen har dem, og der findes også tvangstanker om at være skyld i, at et andet menneske kommer til skade. OCD-ramte med disse typer tvangstanker kæmper hårdt i øjeblikket på grund af smitterisikoen.

  • OCD’en risikerer at få frit løb, fordi to triggere hos OCD-ramte - at blive inden døre og at vaske bakterier væk - pludselig er officielle retningslinjer. Nogle vil være i risiko for tilbagefald, hvis de ikke har metoderne til at holde OCD'en i skak.

  • Udover de to-tre procent, der har OCD, har 15-20 procent af hele befolkningen subkliniske OCD-symptomer. Det er en glidende overgang, hvornår det er OCD, og hvornår det for eksempel er lidt ekstra bakterieangst. Nogle af dem, der ligger under grænsen i dag, vil risikere at blive hevet med over grænsen i en tid som denne.

  • Til folk med OCD er der to gode råd: Pas på med at corona-surfe på nettet. Afsæt et bestemt tidsrum hver dag, hvor du bliver opdateret om eventuelt nye udvikler og tiltag. Og følg myndighedernes retningslinjer. Hverken mere eller mindre. Og når vi på et tidspunkt bliver ’lukket ud igen’, er det vigtigt at følge de samme, nye retningslinjer, som alle andre gør. Ellers vil OCD’en forsøge at holde dem fast.