Alis sidste døgn på flugt: 'Min ven sagde, at Danmark er et dejligt land'

I dag er det international flygtningedag. Som 24-årig blev Ali flygtning, da han flygtede fra sit liv i Syrien for at starte forfra i et andet land. Det blev i Danmark.

’Hej Ali. Kom til Danmark. Danmark er et dejligt land, og danskere er rigtig søde mennesker. De accepterer os.'

Først dér, i et tysk asylcenter i Helmsdorf, næsten 500 kilometer fra den danske grænse, vidste 24-årige syriske Ali Sidawi, hvor flugten skulle ende, og hvor livet skulle fortsætte.

Ali talte i telefon med en ven og syrisk flygtning, der allerede var i Danmark. Han ringede til Ali for at berolige ham.

Noget af det vigtigste for Ali var at få en uddannelse, og derfor spurgte han vennen, om det var muligt.

’Det kan du godt gøre her. Måske du kan studere på engelsk, for de fleste danskere taler flydende engelsk.’

Det var en tidlig morgen i oktober 2015. Indtil nu havde Ali kun vidst, hvad han havde forladt – et liv i den syriske storby Latakia, hvor han var i gang med en videregående uddannelse på universitetet og med at drømme.

Det var helt præcist en måned og nogle dage siden, at Ali var flygtet med sin mor, lillesøster og søsterens tre børn. Faderen og storesøsteren blev tilbage.

Familien Sidawi var en helt almindelig familie i Latakia, der ligger ude ved vandet på vestkysten. Men krigen brød ud, og de blev, ligesom mange andre familier, en flygtningefamilie.

Det var slet ikke planen, at de skulle til Danmark. De havde ingen plan. Ali havde fra start kun tænkt ét træk frem: Ét minut, én time, én dag.

Ali:'Vi skulle bare væk, så vi pakkede en taske med tøj og vigtige papirer. Vi kunne ikke se en fremtid i Syrien, men det var svært at forlade vores land. Jeg kan huske, at jeg kiggede ud og tænkte, mon jeg nogensinde kommer tilbage.'

Familien var flygtet for den fremtid, der pludselig blev virkelig i et telefonopkald. Lige efter opkaldet var Ali på vej ud af asylcentret sammen med sin familie for at finde Danmark.

For få timer siden havde han tænkt, at han ikke ville komme videre herfra. Vennen havde lige givet ham en dosis optimisme.

Nu startede den sidste del af flugten. Først et tog til Hamburg, og så en bus til Danmark.

Turen fra Syrien til Tyskland havde været helt, som man slet ikke kan forestille os. Det kunne Ali heller ikke, for det var første gang, han prøvede at flygte.

Ali: 'Det var den sværeste tur i hele mit liv. Vi har grædt mere, end vi har sovet. Vi har gået ude i kulden i flere timer. Jeg har flere gange, også forgæves, betalt penge til menneskesmuglere for at sidde i en tætpakket lastbil – eller i en gummibåd fra Tyrkiet til Grækenland.'

Ali havde ansvaret for familiens kvinder og børn, og han havde klaret det.

Men lige her, på en tysk togstation, kæmpede Ali mod billetautomaten. Han vidste ikke, hvordan den fungerede. Han spurgte flere, men de gik væk. Det føltes som om, at de hadede de fremmede.

Til sidst hjalp en ung kvinde, og kort efter var de på vej i toget til Hamburg. Derefter direkte videre fra Hamburg til Danmark med en helt almindelig bus med en helt almindelig buschauffør, der fragter helt almindelige mennesker mellem Tyskland og Danmark.

Det var sen aften, da Ali sad i bussen på vej til sit andet hjem.

Han og familien vidste intet om Danmark.

Måske derfor står det heller ikke helt klart for Ali, hvor på ruten fra Hamburg-København, bussen kørte ombord på en båd, hvilken rute båden helt præcis sejlede, og i hvilken by i Danmark bussen kørte i land igen.

Hvor skulle Ali også vide det fra. I over en måned var han gået, sejlet og kørt gennem ti lande og langt flere byer med det mål at komme langt væk fra Syrien. Ruten hed: Syrien, Libanon, Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Kroatien, Østrig, Tyskland og Danmark.

Men det må have været færgeoverfarten Rødby-Puttgarden. Det betyder, at sundet Femern Bælt var Alis første indtryk af Danmark. På vej mod Lolland fra Tyskland.

De tog en færge om natten, så det var mørkt, da de sejlede.

Sejlturen varede 45 minutter, og Ali ville op på taget for at få luft og kigge ud på vandet og på Danmark. Det land, som, de håbede, skulle blive sidste station. Men det var forbudt at gå op på taget - og der var også helt mørkt.

Ali: 'Jeg havde brug for noget frisk luft - og mad. Men jeg spiste ingenting. Jeg havde ikke spist hele dagen. Jeg nød ikke mad. Jeg spiste kun for at holde mig i live, og lige på det her tidspunkt på færgen var jeg fint i live.'

Næsten et døgn efter, at Ali forlod asylcenteret i Helmsdorf, nåede de til Danmark.

Det var stadig nat, da de kørte af færgen, så Ali kunne ikke se så meget.

Sidste etape startede. En 163 kilometer lang busturen fra Rødby til Københavns Hovedbanegård.

Ali sad ved siden af en tilfældig dansk mand, der var på vej hjem fra Hamburg. De havde talt lidt på vejen, så han vidste godt, at Ali var på flugt. 'Når vi passerer porten derover, vil du være sikker - så er du i Danmark', fortalte danskeren. Og da de krydsede porten, fik Ali beskeden: 'Nu er du sikker.'

Det var smukt, og Ali var glad og lettet. Men også træt og ked af det. Hvad ventede ham?

Nogen sov hele vejen, men Ali kiggede ud på det nye land. Der var kun mørke veje på vej til København, og der var stille. Det var diset, og det føltes koldt.

Ali: 'Jeg var glad, men endnu mere træt. Jeg kunne ikke overskue mere. Det føltes som om, at mit hoved ville eksplodere, hvis jeg skulle flygte bare i ét minut mere.'

Han havde ikke sovet ordentligt i en måned, og han havde slet ikke sovet, siden den første og sidste nat i Helmsdorf.

Han må have blundet på vejen, for pludselig sad han i en stol på Københavns Hovedbanegård.

Ali var helt smadret. Han ville bare gerne sove, men nu startede indlogeringen i Danmark. Familien blev taget med af politiet på politistation, de kom til Sandholmlejren, og blev senere sendt til et asylcenter.

Ali: 'I dag bor jeg i en lejlighed i Brønshøj. Min mor, søster, nevø og niecer bor tæt på. Der er ikke mange glade minder fra flugten, men vi har det godt i dag, og jeg er optimistisk.

Jeg læste fransk oversættelse på Tishreen Universitet i Syrien. I Danmark har jeg læst 9. klasse og HF. Nu har jeg i fire måneder været i praktik i Fakta. Jeg håber, at jeg kan få et fast job bagefter.

For to uger siden fik jeg forlænget min opholdstilladelse. Den gælder i to år. Jeg vil være en del af Danmark, og jeg vil gøre alt for at blive god til det.'

Facebook
Twitter