Alt lugter af røg, og maden smager af jern efter corona: 'Jeg er ved at blive sindssyg af det her'

Nikita og Mie er blandt de unge, der lider af senfølger af corona uden at have være indlagt

Uvisheden er nok det værste i alt det her.

Tanken om, at det kan vare for evigt, er næsten lige så kvalmende som den følelse, 25-årige Mie Hunyadi får, når hun tager et glas Moscato-hvidvin.

Det plejede hun at elske. Nu kan hun pludselig slet ikke holde smagen ud.

28-årige Nikita Ranthe synes, alting omkring hende lugter af røg.

Mie og Nikita er blandt de unge, der lige nu oplever konsekvenserne af at have haft coronavirus i kroppen.

Konsekvenser i form af senfølger, som læger og forskere har svært ved at forklare og blive kloge på, fordi virusset stadig er så nyt.

Påvirket smags- og lugtesans er nogle af dem. Træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine, svimmelhed, muskelsmerter og koncentrationsbesvær er også på listen.

- Jeg er ved at blive sindssyg af det her. Det er selvfølgelig forståeligt, men det er også vildt frustrerende, at ingen rigtigt ved noget, og at der ikke er hjælp at hente nogen steder, siger Mie Hunyadi.

Mie følte sig sund og rask, og hun passede sit fritidsjob i Føtex, da hun pludselig blev syg og testet positiv den 4. april.

Hun ved ikke, hvordan eller præcist hvornår, hun er blevet smittet, for hun har hverken været ude at rejse eller i tæt kontakt med andre, der har vist sig at være smittet. Måske er det en kunde i butikken.

Det gør nu heller ikke nogen forskel. Faktum er, at hun blev syg.

Mie startede med at være forkølet. Det var egentlig ret mildt, men over nogle dage tog det til med ondt i halsen, træthed, kvalme og ondt i hovedet.

Normalt - det vil sige i en tid uden corona - havde hun nok ignoreret det og passet sine kandidatstudier og sit arbejde, men under de her omstændigheder valgte hun at reagere på det.

Hun fik lov til at blive testet, og da svaret kom, havde hun allerede isoleret sig selv derhjemme, fordi smerterne var tiltagende.

Efter en uges tid mistede hun både smags- og lugtesansen. Hun havde læst om senfølger, så hun var opmærksom på, at det kunne ske.

Da maden pludselig ikke smagte af noget, anede hun uråd, og en tur ud på toilettet bekræftede hendes frygt.

- Jeg fandt en flaske klorin, som vi bruger, når vi gør rent. Jeg stak næsen helt ned, og jeg lugtede intet. Det var en god indikator, som jeg har brugt løbende for at teste, om det bliver bedre.

Mie har ocd og derfor et særligt forhold til hygiejne og ting som svedlugt. Faktisk tager hun indimellem skiftetøj med sig rundt, og hun kan gå i bad flere gange om dagen, så hun undgår at lugte af sved på eksempelvis en varm sommerdag.

- Det kan måske for nogen virke som en meget lille ting, men for mig er det angstprovokerende. Det betyder meget, at min lugtesans er næsten væk. Det er blevet bedre her de seneste to uger, men det er frustrerende ikke at vide, om det er noget, jeg skal have for evigt.

Smagssansen er delvist tilbage, men for det meste smager maden anderledes. Eller bare underlig.

- Jeg har svært ved at beskrive smagen, men forestil dig, at du altid tager en lille pille ind i munden sammen med maden, og den pille udskiller så en bestemt smag - uanset hvad du spiser. Sådan føles det, siger Mie Hunyadi.

Det påvirker hendes lyst til at spise, og hun er begyndt at købe mad, der er billigt og nemt at lave - det smager alligevel ikke godt.

28-årige Nikita Ranthe var derimod nede med corona i fire uger fra midten af april, da hun blev testet positiv.

Hun arbejder på et sygehus, og derfor havde hun mulighed for at blive testet dengang, ligesom en antistoftest senere har bekræftet, at hun har haft virusset i kroppen.

Ligesom Mie Hunyadi oplever Nikita Ranthe påvirkninger af smags- og lugtesansen som de værste følger af at have været smittet.

- Coronaen ramte mig både mentalt og fysisk. Da jeg så blev rask, og følte mig ovenpå, havde jeg en fornemmelse af, at nu skulle jeg bare leve så godt som muligt og udnytte alt det gode i livet, siger Nikita.

- Den fornemmelse blev vekslet til en frygt for, at senfølgerne er permanente. Når ingen ved noget om vores fremtidsudsigter, er det svært at forholde sig til.

Nikita har hovedpine hver dag, og hun fungerer ikke, hvis hun ikke får mulighed for at sove, når hun kommer hjem fra arbejde, for hun er totalt drænet for energi.

Hun sover gerne 15 timer i streg.

Hendes lugtesans er påvirket sådan, at alting omkring hende lugter af røg, og i munden har hun en smag af jern.

Da hun intet kunne smage, forfaldt hun til at lave frysepizzaer, toasts, pasta og andre knap så spændende retter, fordi det ligesom kunne være lige meget, hvad hun spiste. Bare det mættede.

Sanserne har været nogenlunde tilbage i noget tid, men det svinger hele tiden, og lige nu er der igen noget, der driller hende.

- Det er nok svært for andre at forestille sig, hvor meget det betyder i hverdagen, men prøv lige at lave en lasagne, hvis du ikke kan smage, hvor meget salt, chili og andre krydderier, der skal i. Eller spis et æble, når det hele smager af jern. Det er ubehageligt, siger Nikita Ranthe.

Hun joker indimellem med, at hun i princippet lige så godt kan stå og 'rode rundt i en bunke lort som en portion kogt spaghetti'.

- Min største frygt er, at jeg ikke ved, om der ligger noget og lurer inde i mit system. Noget, der gør mig syg igen. Tænk, hvis jeg har fået skader i hjernen, der påvirker dens evne til at huske, hvordan tingene smager, siger Nikita Ranthe.

Facebook
Twitter