Bodil mangler venner på Djursland: 'Skal jeg så gå til gospel en gang om ugen?'

32-årige Bodil Richardt føler sig ensom, efter hun er flyttet væk fra alle sine venner.

- Det var det, folk sagde til os, inden vi flyttede. "Er du ikke bange for at blive ensom?" Men jeg havde virkelig ikke forestillet mig, at det ville ramme så hårdt.

Sidste år flyttede 32-årige Bodil Richardt fra København til den lille by Fjellerup på Djursland sammen med sin mand, Dennis, og deres 4-årige søn, Karl.

For Dennis, som er uddannet i landbrugsvidenskab, har et liv på landet altid været drømmen. Og de seneste fem år har han trukket i hende. Er det nu?

Bodil lod sig lokke. Hun arbejdede som freelancejournalist og kunne derfor arbejde hvor som helst fra.

Masser af natur, ro og grøntsager i haven fristede, og da de fandt landstedet i Fjellerup, tog de springet.

Alt var egentlig, som det skulle være.

Men nogle måneder inde i landeventyret var der noget, der gik Bodil på: Der var ingen venner. Ingen at dele en flaske rødvin med spontant eller mødes med til en snak om løst og fast.

Selvom Bodil havde forberedt sig på, at det ville blive en helt ny tilværelse, kom det bag på hende, hvor svært det var ikke at være omgivet af venner.

- Da jeg først var faldet lidt til, blev jeg ramt af en følelse af 'wow, hvad gør jeg nu? Jeg kender ikke et øje og har ikke lært nogen at kende i fire måneder'. Det var svært. Det der med nye venner kom bare ikke så naturligt, som jeg havde troet, siger hun.

Den følelse ramte hårdt. Der manglede noget.

- Det føles ensomt at sidde der i et stort hus på landet. Men det er også en følelse af magtesløshed og utålmodighed. For jeg ved jo ikke, om jeg finder en ven i morgen eller om et år eller om fem år.

Hør Bodil fortælle om, hvor svært det er ikke lige at kunne ringe til en ven og invitere til vin.

Hvad skal jeg gøre?

Bodil beslutter sig for at tage kontakt til en psykolog, som kan give hende redskaber til, hvad hun skal gøre for at opbygge et nyt liv på landet. Med venner.

Men det er ekstremt sårbart for hende at sige det højt. At fortælle, at hun føler sig ensom.

Dennis, Bodil og Karl. Dennis er uddannet indenfor landbrugsvidenskab og elsker derfor det nye landliv. Bodil er journalist. Karl er fire år og går i børnehave. (© PRIVATFOTO)

For det er helt nyt for Bodil at gå på jagt efter venner. Hun har nemlig altid været vant til, at relationerne kommer af sig selv, og det med at møde nye mennesker er ikke noget, hun tidligere har tænkt over.

Så hvad skal hun gøre nu?

For psykolog Mette Kroier er der ingen tvivl om, hvad det første skridt er.

- Du skal finde ud af, om der er noget i omegnen, som samler folk. Laver de dilletant, synger de i kor? Der er også mange små foreninger, når det gælder interesseområder. Der kan du udfordre dig selv på at få en interesse eller pleje en, du har i forvejen.

Skal jeg så gå til gospel en gang om ugen, spørger Bodil?

- Ja, lyder det kontante svar.

- Det skal jeg? Fuck.

Ifølge psykologen handler det om at mødes om noget, hvor kommunikationen ikke bliver anstrengt, fordi man som udgangspunkt bare konverserer om ingenting.

- Det er ikke altid let, måske slet ikke her på landet. Så det er godt at have noget at være fælles om, så kommunikationen er rettet mod det, siger Mette Kroier.

Dur ikke. Væk

Bodil finder sin yogamåtte frem. Hun har nemlig efter råd fra psykologen meldt sig til yogaholdet "Vedligeholdet" på den lokale skole. Det kan godt være, hun ikke finder en helt ny ven midt under en solhilsen, men det er i hvert fald en måde at komme ud blandt nye folk.

Her finder hun også ud af, at hun ikke er den eneste tilflytter. Hende, der står for yogaholdet, er nemlig også forholdsvis ny i byen. Og som hun siger til Bodil:

- Der er kun en ting at gøre. Det er at gå i gang.

Men det ændrer alligevel ikke på, at Bodil føler en sorg over, at hun formentlig ikke finder de samme tætte venskaber, som hun havde inde i byen.

I den andelsforening, hun flyttede fra, boede hun sammen med sin tætteste veninde. Som fagligt lavede det samme som hende, havde samme temperament og levede det samme hverdagsliv med små børn.

Og i virkeligheden er det sådan en som hende, hun også går og søger ude på landet. En, der minder om hende, og som hun kan være tæt med.

Christina er Bodils bedste veninde. De mødte hinanden i gården i den andelsforening, de begge to boede i i København. For Bodil har det været utroligt svært at flytte væk fra Christina, og hun kan mærke, at hun går og leder efter en ny ven som hende på Djursland.

Men det kommer formentlig ikke til at ske, lyder det fra Mette Kroier. I hvert fald ikke lige med det samme.

- Det tager lang tid at få gamle venner. Og hun er en gammel veninde, der vil have en særlig plads. Så du kan ikke erstatte hende og sikkert heller ikke finde en, der har de samme kvaliteter. Men måske nogle af de kvaliteter. Og så kan du måske lære at nøjes. Og du har jo stadig din bedste veninde.

- Ja, jeg er nok også ved at bearbejde en sorg over, at jeg ikke er tæt på hende mere. Så jeg prøver at finde noget, der kan give mig det samme, siger Bodil.

Men det er at lægge overlæggeren for højt.

- Det er som svinedrengen og prinsessen, hvor hun siger ”dur ikke, væk”, indtil der kommer en med en krage. Hvis man siger væk til alle, så når man ikke at se de kvaliteter, der måske kan give dig noget, siger Mette Kroier.

Hør Bodil tale med psykologen om savnet til sin veninde.

Væk fra stress og jag

En af grundene til, at Bodil valgte at rive sit liv op med rode og flytte ud på landet, var at hun tidligere havde været ramt af stress. Flere gange faktisk.

Karl og Dennis i gang med traktoren.

- Der fandt jeg ud af, at jeg har brug for at være i naturen. Så ville jeg hellere bo i skoven end at køre derud i weekenden.

Derudover er hun som sagt freelancejournalist og kunne derfor sidde hvor som helst i landet og arbejde. Men ønsket er at finde et arbejde tæt på, hvor de bor, så hun ikke bare er en satellit, der svæver rundt uden en fast base.

Bodil kører profilen 'Udflytningen' på Instagram, hvor hun åbent har fortalt om, at hun søger nye venner.

Så der er ingen tvivl om, at det var det rigtige valg for Bodil og familien at flytte ud på landet. Tættere på naturen og roen.

Og selvom det kan føles som en del op ad bakke at etablere et nyt liv, så er det langsomt ved at ændre sig.

Landstedet i Fjellerup på Djursland, hvor Dennis brygger øl, vin og cider, og hvor de har overtaget en vinmark. Livet på landet er noget helt andet end i København. Her er der masser af luft, og en masse jord, der skal passes.

- Jeg tror, det hjalp, at jeg har været meget åben om, at jeg ledte efter et nyt netværk. Det kan godt være, folk bliver intimideret af, at man siger, man mangler nye venner. Men sig: jeg kender ikke nogen, jeg mangler et nyt netværk.

- Netværk er lidt lettere. Så ved folk, man leder efter nye mennesker at kende.

Og måske der allerede er kommet et nyt menneske ind i Bodils liv. Hun har i hvert fald fået kontakt til en af mødrene fra sin søns børnehave.

En kontakt, der måske kan vokse til at blive til mere. Måske til en ven.

Facebook
Twitter