Brødrene Anders og Benjamin har været på stoffer, siden de var børn - men nu skal det være slut

Begge brødre kæmper for at komme videre i livet, men det er svært, når stofferne lokker.

De to jyske papbrødre Anders på 20 og Benjamin på 23 har i lang tid kæmpet med hash, alkohol og hårde stoffer. Et misbrug, som har givet Benjamin et hul i næseskillevæggen på grund af sit massive kokainindtag.

Deres kamp for at blive clean og komme videre med livet kan lige nu ses i DR3-programmet 'Jeg er på stoffer'.

De to ser hinanden som brødre og er begge opvokset med misbrug i familien.

20-årige Anders startede med at ryge hash, da han var 11 år og tog hårde stoffer, fra han var 14-15 år.

23-årige Benjamin startede med hash som niårig og begyndte på amfetamin og kokain som 14-årig. Han har adhd, og i kombination med sit heftige stofmisbrug ændrede han personlighed, blev voldelig og havnede på et opholdssted for unge kriminelle.

I løbet af to afsnit kommer vi tæt på brødrenes op- og nedture og håb om at blive stoffri, få et normalt arbejde, en bolig og en sød pige at bo sammen med.

Vi har bedt Anders og Benjamin om at fortælle, hvordan det er at være ung misbruger, og hvor svært det er at blive fri fra stofferne.

Anders' historie

Da optagelserne til ‘Jeg er på stoffer’ sluttede i oktober, var Anders ved at få styr på sit liv. Med hjælp fra sin ven og mentor Michael havde han holdt sig stoffri i flere måneder og var begyndt at arbejde på en byggeplads i Aarhus havn, som han var glad for. Han sparede op til en båd, han skulle købe og bo fast i. Men i dag, syv måneder senere, er det desværre ikke gået fremad. Tværtimod, fortæller Anders.

Lige nu går det ikke super godt. Jeg har haft en lang periode, hvor jeg har været lidt nede psykisk. Jeg mistede mit job i januar, fordi der ikke rigtigt var noget arbejde at få, plus andre omstændigheder. Nu bor jeg i et kolonihavehus i Horsens, som jeg har lånt af min papfar, fordi planen om at flytte i båd er gået i vasken, og jeg er blevet uvenner med min ven, Michael fra programmet.

Jeg er ikke helt kommet ud af misbruget, men jeg er nået en del af vejen. De sidste to uger har jeg taget streger to gange og røget hash fast hver dag. Det var bare hygge med et par kammerater - fint nok, stille og roligt. Jeg har en plan om, at jeg gerne vil stoppe helt på et eller andet tidspunkt, fordi jeg vil have et kørekort uden at miste det igen. Men lige nu tror jeg ikke, det kommer til at ske, fordi rygningen holder styr på mine tanker.

Jeg røg tre natjoints i går, og alligevel lå jeg vågen til over klokken 02. Jeg lå og tænkte og prøvede at få ro på øverste etage. Det er tusind tanker, jeg ikke kan holde styr på, og det er ikke altid, jeg når at tænke tanken, før der kommer en ny.

Efter jeg valgte at flytte væk fra misbrugsmiljøet i Vejle, ser jeg ikke så mange. Min vennekreds er gået fra 50-100 til max 20 mennesker. Min bror Benjamin er jeg rigtig tit sammen med. Han giver mig en følelse af godt kammeratskab, som jeg kun har med meget få. Selv om vi ryger en del sammen, holder han mig oppe.

Før jeg stoppede mit misbrug, var vi en gruppe, der i perioder kunne tage 25 ecstasypiller på fem dage. Vi har også kørt 14 dage på amfetamin i streg. Det er hårdt, især den psykiske og fysiske nedtur, man får bagefter. Jeg tog så mange stoffer for at glemme fortiden. Det har hjulpet lidt, for jeg har da glemt nogle ting, men der skulle en del til.

Nu er målet, at jeg får min egen lejlighed, hvor jeg skal bo alene - eller sammen med en dame, hvis jeg finder en. Og så vil jeg gerne blive ansat på Aarhus Havn igen på en byggeplads. Det var hyggeligt nok.

Benjamins historie

Da 'Jeg er på stoffer' sluttede, så det skidt ud for Benjamin. Han blev fyret fra sit job på et socialt værested for udsatte, mistede gejsten og glæden ved at stå op om morgenen og faldt tilbage i et heftigt hashmisbrug. Han levede af at sælge Hus Forbi på gågaden i Vejle og var deprimeret. Men på de syv måneder der er gået, siden optagelserne sluttede, er livet nu vendt for 23-årige Benjamin.

Jeg har fået arbejde på en gård som altmuligmand i Brejning, hvor jeg bor. Det er fuldtid med løn og betyder, at jeg den ene dag kan gå og slå græs og den næste dag være i gang med et projekt med sten og fliser. Jeg har haft jobbet siden januar, og det er mega hårdt. Men det er dejligt at få brugt mine kræfter og hjerne. Nu vil jeg tage uddannelsen som brolægger.

Det betyder alt, at jeg har noget at stå op til hver morgen. Jeg er blevet glad og rarere igen og har fået nogenlunde styr på tilværelsen. Det er underligt, hvad der er sket med mig og Anders, siden programmet blev optaget, for vores roller er jo byttet om. Det burde være omvendt, det burde være mig, der sad derhjemme og ham, der arbejder. Jeg vil altid støtte ham, vi er papbrødre og ser hinanden som rigtige brødre.

Jeg har holdt mig helt væk fra stoffer - undtagen lige kokain, hvor jeg har haft nogle små tilbagefald. Det er et par uger siden sidst. Jeg var oppe ved en kammerat, og pludselig kom posen frem, og så tænkte jeg ikke over det før dagen efter, hvor skyldfølelsen kom.

Men ellers gør jobbet, at jeg næsten ikke tager noget mere. Jeg er for træt efter arbejde og vil hellere sidde hjemme, hvor der ikke kommer nogen og frister mig med noget til næsen. Nu er jeg så træt, at jeg falder i søvn uden at ryge.... ej, næsten. Jeg ryger stadig en lille smule for at få ro i hovedet på grund af min adhd, men det er ingenting i forhold til før.

Det har været sindssygt fedt at være med i programmet. Jeg håber, at folk der ser det, vil forstå, hvordan det er at have et misbrug, og hvor svært det er at komme ud af, og hvor åndssvagt det er at prøve stoffer. Jeg har prøvet det hele i en tidlig alder og mærker de gennemgående konsekvenser, det har på mit liv, og hvordan det har smadret min krop.

Facebook
Twitter