Det var en helt almindelig tirsdag i 10. klasse i 2017.

Timen var i gang, og Cammilla Kürstein havde travlt bag sin computerskærm. Men arbejdet var ikke skolerelateret.

Den 17-årige skoleelev var nemlig i gang med at skrive et brev, som skulle sendes til Peter Madsen i Herstedvester Fængsel.

Den Peter Madsen, der kort tid inden, i august samme år, blev varetægtsfængslet for mordet på den svenske journalist, Kim Wall, på ubåden UC3 Nautilus. Et mord, han senere blev idømt livstid for.

Ligesom mange andre fulgte Cammilla Kürstein med i sagen. Og i et spontant øjeblik fik hun lyst til at kontakte ham.

- Det hele var så uhyggeligt og fascinerende, fordi det var så grotesk, farligt og vildt. Jeg blev draget af, at jeg ville vide mere, siger den i dag 20-årige kvinde.

- Jeg er impulsiv og grænsesøgende, og det var spændende at tage kontakt til en farlig person, husker hun.

'Hvordan sender man et brev?'

Brevet startede med "Hej Peter" og var fyldt med spørgsmål om, hvad der var sket, og hvordan det var at sidde i fængsel. Hun sluttede af med "med venlig hilsen Cammilla".

- Jeg har altid haft en stor interesse for psykologi og vil gerne forstå noget, jeg ikke kan forholde mig til. Jeg vil gerne lære mennesker at kende. Også de sider, jeg føler mig frastødt af, siger hun.

Da hun havde skrevet det, googlede hun: "hvordan sender man et brev". Så gik hun op til kiosken, købte et frimærke og bad om at få det sendt.

- Pulsen var oppe at køre, og jeg prøvede at skjule navnet på brevet. En ung fyr bag kassen tog imod det, og jeg spurgte ham, hvor lang tid der mon gik, før jeg hørte noget. Han kiggede på navnet og sagde, at jeg nok ikke skulle regne med at få svar.

Så skyndte hun sig ud igen, badet i koldsved. Det føltes, som om hun var sprunget ud fra noget meget højt. Som om hun havde krydset en grænse.

Der gik flere uger uden en lyd, og Cammilla Kürstein havde ikke skænket ham mange tanker, lige indtil en dag hun kom hjem fra skole, og forældrene sagde, hun havde fået et brev.

Bagpå brevet stod der "Peter Madsen".

- Jeg fik et chok. Min far blev vildt sur og ville have, jeg skulle smide det ud, men jeg var ligeglad. De kunne intet stille op. Jeg har altid været lidt vanskelig, råbt og skreget og smækket med døren, når jeg ikke fik min vilje.

Altid været det sorte får i familien

Cammilla Kürstein er vokset op i en traditionel, dansk parcelhusfamilie i en by lidt uden for Ballerup med sin mor, far, storesøstre og dyr. Men hun har aldrig følt, at hun passede ind i alt det normale.

Som lille var det altid hende, der klatrede op i det højeste træ og faldt ned. Hende, der kørte ned ad en stejl bakke i en sæbekassebil og røg ad helvede til.

Hende, der gjorde det, de andre ikke turde.

- Mine storesøstre er helt normale, så jeg forstår ikke, hvad der er sket med mig. Jeg har altid været det sorte får i familien.

I skolen klarede hun sig ikke specielt godt, og som teenager tog hun ofte på vilde byture og var fucked. Et år endte hun i en brandert på scenen til Pride på Rådhuspladsen, hvor hun havde sneget sig op og grebet mikrofonen. Folk troede, hun var en del af showet. Det kunne ikke blive vildt, impulsivt og spændende nok.

Hvad tror du, der kan ligge bag?

- Måske min egen krise over at skulle finde ud af, hvem jeg er. Jeg tror, der var mange ting, der stressede mig. Jeg havde venner og veninder og var ikke upopulær, men det var bare ikke nok. Jeg manglede et fast fundament, og jeg gik rundt og gjorde alt muligt med hovedet under armen.

En af de uovervejede ting var at søge kontakt til en mand, der sad i fængsel for at myrde og partere et lig med en sav. Og nu havde Cammilla Kürstein fået et brev retur fra ham. Kuverten lå på køkkenbordet og lignede noget, et lille barn havde lavet med genbrugspapir og klisterbånd.

Med adrenalinen pumpende i kroppen skyndte hun sig ind på sit værelse og åbnede brevet. Der stod, at det var hyggeligt, hun skrev, og at han gerne ville svare på hendes spørgsmål, men at han ikke kunne på grund af retssagen. Og så fortalte han om sit liv i fængslet og spurgte ind til hende.

Hvad fik brevet dig til at føle?

- Jeg følte, at jeg fik en andens accept. At ham her ville lære mig at kende, mens mine forældre konstant var imod mig. Jeg var meget nem.

De begyndte at skrive sammen fast. Nogle gange hver uge, andre gange flere gange om ugen, og der opstod hurtigt et tæt venskab. De delte oplevelser, han skrev om sine projekter, og hun fortalte om sit liv.

- Jeg troede, en farlig mand som ham ville være ubehagelig og psykopatisk, men han var helt almindelig og kærlig. Jeg skrev meget om mine problemer, og han var som en psykolog, hvor jeg kunne lukke alt mit lort ud, uden han dømte mig. Brevene føltes som en krammer af omsorg.

Tænkte du aldrig på, at han havde myrdet Kim Wall?

- Jo, jeg tænkte meget på, om det havde været mig, hvis jeg havde mødt ham først. Jeg spurgte ham mange gange, hvad der egentlig skete dengang, men det lykkedes ham altid at afvige på en måde, så jeg følte, jeg fik svar uden at have fået det. Han undskyldte også med, at der var aflytninger, og at han ville forklare mig det, når vi mødtes.

Besat af Peter Madsen

Det næste halve år gik Cammilla Kürsteins forhold til Peter Madsen fra venskab til vild forelskelse. Faktisk blev det nærmest en besættelse.

- Jeg kunne ikke se mine venner, fordi jeg skulle bruge tid på at skrive breve til ham. Det fyldte alt i mit hoved. Jeg blev helt besat, syg og underlig, og jeg gik amok, hvis min far prøvede at røre brevene, og jeg var i den postkasse konstant. Jeg begyndte at spore forsendelsen for at tjekke, om brevet var afleveret, så jeg var sikker på, at min far ikke tog det.

Forholdet til Peter Madsen tog nye højder, da han fik en fast celle, og de kunne få lov at tale i telefon sammen.

Han ringede altid klokken 20, og så kunne de sagtens tale i tre timer.

- Vi fantaserede om at rejse og fordybede os i en verden, der ikke var virkelig. Vores helt eget univers. Det, der fascinerede mig, var, at han både var intelligent og meget crazy. Jeg har også altid opfattet mig selv som lidt skør, så vi fandt vores helt egen måde at kommunikere på med vores helt egen jargon. Det er svært at forklare for andre.

Samtidig var forholdet til hendes mor og far blevet ekstremt anstrengt. Cammilla Kürstein var fyldt 18 år, og forældrene følte sig magtesløse.

De var altid oppe at skændes, og hendes far prøvede at rive brevene over eller stod og råbte "møgsvin" i baggrunden, når hun havde Peter Madsen i røret. De forbød hende at tale med ham i huset, så det endte med, at hun stod udenfor i timevis i kulde og regn med sin mobil.

Og som et bevis på sin kærlighed fik hun en tatovering på armen. Den forestillede en raket, nogle stjerner, hjerter og et brev, der skulle symbolisere deres forhold.

- Jeg var helt vildt forelsket i ham og ville gøre ham glad. Jeg ville vise, at mine følelser for ham var ægte, nu hvor jeg ikke fik lov at besøge ham.

Flere gange havde hun tigget og bedt Kriminalforsorgen om at komme ind i fængslet og besøge ham. Men gang på gang fik hun afslag på grund af sin unge alder, og det gjorde hende desperat.

- Jeg klagede og skrev til Peters advokat. Jeg ville gøre alt for at se ham. Jeg googlede: "hvad er straffen for at bryde ind i et fængsel". Det er faktisk meget komisk i dag, fordi det er så grotesk.

Fantaserede du om ham?

- Ja, jeg forestillede mig, hvordan det ville foregå, når jeg kom ind og besøgte ham.

Sagde I, I elskede hinanden?

- Ja, det sagde vi.

Blev gift med en anden

Det viste sig imidlertid, at Cammilla Kürstein ikke var den eneste kvinde i Peter Madsens liv. Han havde også et forhold til en kvinde fra Rusland, som han blev gift med i julen 2019, og som - i modsætning til Cammilla Kürstein - måtte besøge ham i fængslet.

- Jeg blev pisseked af det. Jeg var knust, stresset og kunne ikke koncentrere mig. Da jeg så også besluttede mig for at lave en dokumentar om os, cuttede han mig helt ud af sit liv, og vi har ikke talt sammen i seks måneder. Min verden brød fuldstændig sammen, siger hun.

Efter nogle måneder i et sort hul begyndte hun langsomt at indse, at hun var blevet manipuleret af Peter Madsen, og at det, de havde sammen, ikke var et sundt og ligeværdigt forhold.

- Når jeg ser tilbage, tænker jeg: "føj, han er ikke min type, hvad fanden gik der galt". Det er helt crazy. I dag er bruddet det bedste, der er sket i mit liv. Jeg kan endelig trække vejret frit.

Hun har brændt den sorte sæk fyldt med alle hans breve, og raketterne på armen blev for to måneder siden erstattet af en stor tatovering, der forestiller en tiger. Og så vil hun bruge sine erfaringer til at advare andre unge om at skrive til indsatte.

- Jeg har fået beskeder fra unge, der har skrevet med Peter Lundin. Der er mange flere, end man tror. Helt almindelige mennesker og ikke kun grænsesøgende Cammilla. Det er skræmmende.

Hun mener derfor, at fængsler bør se nærmere på de indsattes nye relationer. Især hvis de er under 18.

- Hvis der var den regel, ville jeg ikke være havnet i den situation.

Det giftige forhold har haft store konsekvenser for Cammilla Kürstein. Hun fik aldrig afsluttet sin 10. klasse, fordi hun blev opslugt af Peter Madsen, så nu tager hun enkeltfag for at indhente det forsømte.

Hendes mor og far er gået fra hinanden for nyligt, og hun bebrejder sig selv, for at hun skabte så mange problemer i familien over flere år med sit forhold til Peter Madsen. Hun føler også, at alle vendte hende ryggen, da hun trængte mest til hjælp efter bruddet.

- Jeg var grænsesøgende og havnede det forkerte sted. Det eneste positive er, at jeg kan fortælle min historie og være med til at stoppe det, før det går galt for andre.