Har du fået en venneanmodning fra en falsk profil? Eller måske har du flirtet med en på Snapchat, som så ud af det blå blokerer dig, når du sætter spørgsmålstegn ved, hvem personen egentlig er?
Så er du ikke alene.
- Vores klare formodning er, at der er en stigning i falske profiler. Både på det professionelle plan, hvor man troller. Men også i det hverdagsnære, hvor folk kender hinanden og bruger en falsk profil til at lokke andre til at fortælle om sit privatliv ved at skabe en intim relation på nettet, siger næstformand Ask Hesby Krogh fra foreningen Digitalt Ansvar, der arbejder for, at der bliver sat hårdere ind over for digitale krænkelser i Danmark.
Men hvor mange danskere, der hvert år er i kontakt med falske profiler på eksempelvis Facebook, Instagram eller Snapchat, er der ikke klare tal på. Politiet registrerer nemlig kun sager, hvor der er økonomisk svindel involveret.
Sagen er bare den, at når du bevæger dig rundt på nettet, så kan du også falde i fælder, der ikke lænser din bankkonto, men i stedet påvirker dig negativt rent følelsesmæssigt.
Lige nu på DR3 kan man følge jagten på fupprofilen 'Jonas', der igennem flere år har brugt falske billeder og profiler til at komme helt ind på livet af kvinder fra hele landet - en såkaldt catfish.
Og selvom der måske ikke har været penge eller sex involveret, så har det store konsekvenser for dem, der kommer i kløerne på de falske, flirtende profiler.
- Det er et voldsomt problem, hvis nogen, du stoler på, bryder din tillid. Det svarer til, at nogen kommer ind i dit hjem og lytter til dine mest intime hemmeligheder, mens de udgiver sig for at være en anden, og det kan føles som et enormt overgreb, forklarer Ask Hesby Krogh.
For selvom det kan være en kæmpe krænkelse, så gør dansk lovgivning det lige nu langt sværere at stille noget op over for de folk, der med falske profiler udnytter andre rent følelsesmæssigt.
- Straffeloven er ikke tunet ind på det her, og min opfattelse er, at der bør være en klar lovbestemmelse, som går ind på det her. Det er en lovgivning, som er dårligt forberedt på situationer, hvor der ikke er tale om økonomi, siger advokat Christian F. Jensen.
Som specialist inden for persondata, injurier og fredskrænkelser har han netop erfaring med den lovmæssige gråzone, når det drejer sig om falske profiler på nettet.
- Selv om det kan føles meget krænkende, er det som udgangspunkt ikke et brud på straffeloven. Du skal rette henvendelse til det site, hvor dit billede og navn figurerer og sige, at der er sket et brud på persondataloven. Brud på persondataloven kan udløse en bøde. Hvis de ikke fjerner den (profilen, red.), skal du gå til Datatilsynet, forklarer advokat Christian F. Jensen.
Politiets nye indsats
I slutningen af 2018 oprettede politiet en særlig enhed, der har til formål at behandle sager, der involverer digitalt bedrageri; Landsdækkende Center for it-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK).
Og selvom afdelingen kun behandler sager, hvor der er tale om økonomisk it-bedrageri, så oplever afdelingen også, at det kan have psykiske konsekvenser for offeret.
- I størstedelen af de sager, vi behandler, har folk mistet penge. Men for mange sker der ofte også et psykisk tab, fordi de skammer sig over at være blevet narret digitalt, siger Trine Møller, der er chef for LCIK.
For at undgå både det økonomiske såvel som følelsesmæssige misbrug, kommer hun derfor med et ganske simpelt, overordnet råd:
- Lad være med at gøre ting på nettet, som du ikke ville gøre i den virkelige verden, siger hun og uddyber:
- Ligesom du med stor sandsynlighed ikke ville dele personlige oplysninger med en fremmed i bussen, så skal du heller ikke gøre det med en fremmed på nettet.
Om antallet af danskere, der bliver snydt på nettet, er et tegn på, at vi er alt for tillidsfulde, kan Trine Møller ikke svare på.
- Men det ser ud til, at man som offer lettere kan komme til at glemme sin almindelige sunde fornuft, når det foregår digitalt fremfor ansigt til ansigt, siger hun.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er eller har været i kontakt med en falsk profil, så har Landsdækkende Center for it-relateret Økonomisk Kriminalitet lavet en kort guide til at dobbelttjekke ægtheden af profiler på sociale medier.
Se også videoen i toppen af denne artikel, hvor Trine Møller giver gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt online.
Hvad kan du gøre?
- •
Har profilen venner? Hvis profilen næsten ingen venner har, eller hvis profilen har rigtig mange venner, men ingen likes og kommentarer kan det være et tegn på, at vennerne er købte bots og at profilen er falsk.
- •
Virker profilens venner ægte? Virker det det som om profilens venner kender hinanden på kryds og tværs? De er måske forankret i en by, på en skole eller via arbejdet. Hvis ikke, kan det være et tegn på, at profilen er falsk.
- •
Forestiller profilbilledet den samme person? Hvis profilbillederne forestiller forskellige personer, kan det være et tegn på, at profilen er falsk. Det samme gælder, hvis du fx kan finde de samme billeder andre steder på nettet.
- •
Er profilen meget ny? Nogle scammere opretter nye profiler, hver gang de går i gang med et nyt scam. Vær derfor opmærksom, hvis du bliver kontaktet af en profil, som netop er oprettet.
- •
Virker personen meget ivrig for at føre samtalen over på en anden platform? Hvis person virker meget ivrig efter at få dit telefonnummer for at rykke samtalen over på sms eller i øvrigt er interesseret i private oplysninger, skal du være særligt opmærksom.Kilde: Landsdækkende Center for it-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK)