Coronaen rusker op i ramadanen: 'Det er så ærgerligt, at det ramler sammen nu'

Ayan og mange andre muslimer må ændre måden at fejre ramadanen på - og det er der råd for.

Torsdag den 23. april begynder en anderledes ramadan for de cirka 320.000 muslimer, som bor her i landet.

Det har coronaen sørget for.

Ramadanens

ritualer
er stadig de samme, som de efter sigende har været i cirka 1.400 år: Muslimer faster mellem daggry og solnedgang, beder daglige bønner og mødes til måltider og ved eid al-fitr, den store afslutningsfest

Fællesskabet har netop i de kommende 30 dage stor betydning for mange muslimer, men i år bliver de sat på prøve af coronavirusset, som

begrænser
mulighederne for at samles.

For kan

ritualerne
og bønnerne fuldføres efter reglerne, når moskeerne er lukkede? Hvad er alternativet til de store fællesspisninger? Og hvad gør moderen, som havde planlagt at tage sin søn med i moské for første gang?

Få svarene her, hvor vi vender den kommende fastemåned med en imam, arrangøren af en ramadan-velgørenhedsmiddag, en religionssociolog og en almindelig troende muslim.

Årets ramadan bliver utvivlsomt på mange måder en anden, end man er vant til, ligesom fredagsbønnerne de seneste uger har været påvirkede under nedlukning af moskeerne.

Men coronaen forhindrer ikke nogen i at gennemføre ramadanen helt efter reglerne, fortæller Naveed Baig, der er imam hos Dansk Islamisk Center i København.

Han er én af dem, mange muslimer kommer til, når de har brug for råd og

vejledning
.

Den største forandring ligger i begrænsningerne i at mødes og feste i flok, hvor man har en helt særlig stemning og en stærk følelse af fællesskab.

- Mange vil have et afsavn, når de ikke kan bede de natlige taraweeh-bønner sammen med andre i moskeen, og når den store eid-fest til sidst bliver med få personer omkring sig derhjemme. Det er noget, mange går og savner hele året og virkelig ser frem til, fordi man ses med venner og familie, man måske ikke ser så tit i en travl hverdag, siger Naveed Baig.

- Nogle er vant til fester med op imod 10.000 deltagere i en sportshal, så det bliver en stor

omvæltning
den her gang. Men det er nu engang sådan, det er, og jeg opfordrer naturligvis alle til at følge reglerne fra sundhedsmyndighederne. Det er liv frem for religiøs lov i en situation, hvor vi bekæmper en sygdom.

Det er imamens opfattelse, at langt de fleste danske muslimer vil lave præcis de ting, de plejer at lave sammen med andre i moskeen, derhjemme. Enten helt alene eller sammen med deres nærmeste.

- Man skal huske på, at Guds døre ikke lukker, selv om moskeens døre lukker. Man kan bede til Gud og mærke hans nærvær alle steder, så 'erstatningen', hvor man beder derhjemme, er et godt alternativ og i tråd med reglerne fra islamisk teologi.

Han bemærker, at coronavirussets konsekvenser for samfundet og vores måde at leve på lige nu på mange måder lægger sig tæt op ad det vigtige budskab, der er i ramadanen.

- Budskabet om nøjsomhed og det at kunne klare sig for mindre og leve mere simpelt er centralt under ramadanen. Man lægger i islam i det hele taget stor vægt på familieværdierne, som mange netop har fået øjnene op for i den her tid, fordi de er meget sammen.

- På den måde giver corona en ekstra mulighed for at fokusere på sparsommelighed, almisse til de trængende, spiritualitet, familieværdier og vores personlige forhold til Gud, siger Naveed Baig.

Selvom coronaen har lukket store dele af verden ned, har Mobilepay stadig åbent, og ramadanen er stadig muslimers gavmilde måned.

Det er her, muslimer betaler til fattige og nødlidende, så også de har mad, når fasten brydes ved solnedgang.

Men de muslimske organisationer, der afholder særlige indsamlinger i forbindelse med ramadanen, er udfordrede. For corona har aflyst festen.

- Folk donerer vildt mange penge under ramadanen. Tidligere har en ramadanmiddag givet op mod en halv million kroner. Men det er første gang, vi skal holde velgørenhedsarrangementet på en ny måde, fortæller Tubay Kütük.

Hun er lokal foregangskvinde for velgørenhedsorganisationen 'From Street to School', som samarbejder med organisationen 'Helping Humanity' om indsamlingen.

I stedet for en stor, fælles, fysisk fest, bliver det nu en virtuel ramadanmiddag over Facebook Live. Her skal liveauktioner styres af folketingspolitiker Samira Nawa og samfundsdebattør Zubair Butt Hussain, mens sange fra Isam B og oplæg fra journalist og instruktør Nagieb Khaja skal bidrage til at skaffe penge.

Alle pengene går til husholdningspakker til udsatte i Syrien, Yemen og Afghanistan, som kan forsørge en hel familie i en måned. Her er blandt andet mel, vand, linser, olie, dadler, te og spaghetti.

- Der ligger så mange belønninger i at give i ramadanen. Som muslim tror du på dommedag, og når den dag kommer, bliver du belønnet for alle dine gode gerninger. Forpligtelsen til at hjælpe andre forsvinder ikke med coronaens begrænsninger. Derfor vælger vi også at tro på, at vi når høje beløb i år, forklarer Tubay Kütük.

Undervejs i indsamlingen skulle de 600 muslimer bryde fasten sammen. I år skal måltiderne indtages hjemme - i mindre grupper - efter indsamlingen.

- Det er hele ånden omkring at bryde fasten og sammen at donere til fattige, som vi mister i år. Det er hele gejsten ved at være sammen, som forsvinder.

Under krig foregår ramadanen i

undtagelsestilstand
. Ligesom ældre, syge, rejsende, gravide, ammende og menstruerende altid er undtaget. Det er undtagelser, som er nævnt i
Koranen
og i haditherne, som er nedskrevne arabiske beretninger om profeten Muhammed.

Men hvad med coronavirussets pandemi?

- Ramadanen bliver ikke aflyst, selvom man kan forstå coronaen som en

undtagelsestilstand
. Lige præcis den her måned er så vigtig en del af at være muslim, at de fleste gør det, selvom de kan være lovligt undskyldt, fortæller religionssociolog ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

Netop ramandan-måneden er forbundet med så stor spiritualitet, at lukkede moskeer og forbud mod større forsamlinger ikke bliver nogen hindring for at fuldføre fasten.

- Ramadanen kan med alle dens traditioner stadig 'overholdes', selvom alt sker fra hjemmet. Det er også det, flere imamer opfordrer til. For moskeer er faktisk ikke et helligt sted - med undtagelse af moskeen i Mekka. De er ikke indviet til at være helligdom, selvom mange muslimer selvfølgelig opfatter den som et helligt sted. Derfor kan muslimer holde fast i

ritualerne
- men med alle de
retningslinjer
, som alle andre også følger.

Og måske lever de endnu mere op til de nuværende hygiejneanbefalinger end alle andre netop i denne måned.

- Der er stor hygiejne forbundet med at mødes i moskéen. Man vasker sig grundigt. Hænder, ansigt, arme og fødder. De her renhedsforeskrifter er en af grundene til, at man historisk har set, at pest og andre vira i mindre grad har ramt muslimske samfund. Selvom muslimerne ikke kan komme i moskeen i øjeblikket, vil mange gennemføre den rituelle

afvaskning
, kaldet wudu, før de daglige bønner.

- I år ville jeg gå all in.

38-årige Ayan Mouhoumed har ikke holdt ramadan i tre år. Men i år skulle hun faste.

Hendes treårige søn skulle med i moskeen på Rovsingsgade for første gang, som ligger tæt på familiens hjem på Østerbro. Og hun skulle mødes med familie og veninder på kryds og tværs.

- Det er så ærgerligt, at det ramler sammen nu. Mine ramadanplaner bliver ikke, som jeg havde forestillet mig. Det bliver ensomt, når vi er afskåret fra familie og venner. Det er hele meningen med ramadanen for mig, at jeg kan være sammen med min familie og bryde fasten. Sådan har det altid været. Men det bliver anderledes i år.

Hun var ellers forberedt.

- De seneste år har jeg været gravid og ammende, men sidste år fastede jeg nogle af dagene, så min krop kunne vænne sig til det. Jeg sammenligner det lidt med at løbe et maraton. Det gør du heller ikke uden at træne op.

Maraton skal stadig gennemføres, men der må findes alternativer.

Ayan Mouhoumeds mor har lavet samosaer til fryseren, og de kan holde virtuel ramadanmiddag - så er de lidt sammen alligevel.

- Nu hvor jeg ikke kan være sammen med min familie, har jeg besluttet mig for, at jeg vil kaste alt ind på ramadanpynten, og måske skal jeg også bage ramadankager. Det har jeg aldrig prøvet før. Så går jeg all in på en anden måde.

Facebook
Twitter