Dann havde hus, kone og børn da han sprang ud: 'Det er det sværeste, jeg har gjort i mit liv'

Dann Jørgensen sprang ud som homoseksuel i en alder af 40 år.

Den havde ligget og ulmet i Dann Jørgensens underbevidsthed i årevis; tanken om, hvorvidt han var homoseksuel.

Det begyndte, da Dann som teenager fandt sin fars pornomagasiner. For her var det – til hans umiddelbare overraskelse – ikke kvinderne, der tiltrak sig hans opmærksomhed.

Men Dann undertrykte tankerne om mænd. Han så det slet ikke som en mulighed at springe ud. Han skulle leve op til de forventninger, hans nærmeste havde til ham. Eller som han siger i dag; de forventninger, han bildte sig selv ind, de havde til ham. Så Dann gik den slagne vej og fik uddannelse, parcelhus, kone og børn.

En gang imellem dukkede tankerne op i hans bevidsthed, men han slog dem hurtigt hen. Men samtidig brugte han ubevidst sit arbejde i en tøjbutik som undskyldning for at kigge efter mænd. Det var ikke mændene, han kiggede efter, men tøjet, bildte han sig selv ind.

Sådan levede homoseksuelle Dann en heteroseksuel mands liv i 15 år.

Åbenbaring under Vild med dans

Det var en fredag aften som så mange andre i parcelhuset i Næstved, og Vild med dans løb over skærmen. Dann sad i sofaen med sin kone, og deres to sønner på ni og 13 år lå på gulvet. Og da slog det ham.

- Jeg tænkte: Det er jo ikke hele mit liv, det her. Jeg skal ikke sidde her som 70-årig og sige ’hvorfor gjorde du ikke noget?’

Det var som om, et lys gik op for Dann. Pludselig vidste han, at han var nødt til at undersøge sin seksualitet. Finde ud af, hvad det var for noget med de her mænd.

Men selvom han med den ene hånd havde lyst til at springe hovedkulds ud i homoseksualiteten, fortsatte han med at tage hensyn til sin familie. Han ville gerne overstå juleaften og den ældste søns konfirmation inden, han trak tæppet væk under kernefamilien.

Der skulle gå i alt fem måneder, fra Dann fik åbenbaringen, til han søgte skilsmisse.

Det blev de længste fem måneder i Danns liv. Det psykiske pres var så stort, at Dann flere gange sygemeldte sig fra jobbet og bildte familien ind, at han havde influenza, fordi han ikke kunne overskue noget. Han ville bare gerne ligge i sengen og gemme sig.

- Jeg følte mig egoistisk og fej. Jeg tænkte, det her kan du ikke byde din familie. Og jeg var sindssygt bange for at ende med at sidde mutters alene. At ingen ville kendes ved mig.

Springet

Med juleaften og den ældste søns konfirmation overstået kunne Dann endelig tage springet. Han fortalte sin kone, at han ville skilles. Men han skammede sig så meget over årsagen, at han ikke fortalte den. Først tre måneder inde i skilsmissen fortalte han, at han var homoseksuel - til konens store overraskelse.

- Det var en skizofren periode. På den ene hånd var jeg lettet og glad for, at jeg endelig havde fået lettet hjertet. At jeg kunne begynde at være mig selv. Men samtidig skulle jeg se min kone og børn være kede af det. Deres verden væltede jo. Det hang slet ikke sammen for mig.

Det blev begyndelsen på en lang og hård proces for Dann. Han fortrød på intet tidspunkt, at han var sprunget ud. Men han kæmpede stadig med skyldfølelse over for sine børn.

'Det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv'

Før tænkte Dann Jørgensen meget over, hvordan han sad. Han skulle endelig ikke sidde feminint, så han sørgede for at sidde med spredte ben. I dag sidder han altid med benene over kors. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © (c) DR)

Først tre et halvt år efter springet begyndte Dann for alvor at føle sig tilpas i sin nye tilværelse. Det krævede en masse psykologbesøg og arbejde. Men i dag er han nået til et punkt, hvor han skammer sig mindre end nogensinde før.

- Det har afgjort ført til mere livsglæde at springe ud. Og med tiden er skylden og skammen over for mine nærmeste fortaget. Ved at være ærlig og vise, hvem jeg er, føler jeg mindre skyldfølelse, end jeg gjorde, inden jeg sprang ud.

- Dengang skammede jeg mig et eller andet sted over at have tankerne liggende på lur i min underbevidsthed. Men også den skam er væk nu.

Det er halvandet år siden, Dann for alvor begyndte at føle sig tilpas i sin nye seksualitet. Nu er skammen erstattet af en følelse af at være teenager igen.

- Jeg har lært mig selv, mine grænser og mine lyster at kende på ny. Og så er der hele miljøet med fester og natteliv og nye mennesker. Det har været superfedt og vildt livsbekræftende.

I dag er Dann glad og lettet.

- Det havde fandeme set sort ud, hvis det var blevet, som jeg frygtede. Men sådan blev det jo heldigvis ikke – tværtimod! Så jeg er lettet og glad. Der er ingen tvivl om, at det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Nu kan jeg være Dann, 110 procent.

Dann bliver tit spurgt, om han føler, han har levet på en løgn.

- Det føler jeg på ingen måde, at jeg har gjort. Det er utroligt, hvad man er i stand til at overbevise sig selv om. Tanken om, at jeg skulle være homoseksuel, var gemt væk i en kasse i mit hoved. Det var ikke noget, jeg tog op til overvejelse i mange år. Så jeg føler ikke, jeg levede på en løgn. Jeg tænkte bare ikke over det.

Ingen skal sidde alene i en svær tid

Dann Jørgensen er tovholder for mandegruppen i netværket 'Homo med forsinkelse'. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © (c) DR)

Dann fortalte sin historie i ’Go Morgen P3’. Siden har han fået opkald fra otte mænd, der sidder i situationer, som minder om Danns inden han sprang ud. De ringer til Dann for at få råd og vejledning og – ikke mindst – forståelse.

- Der er fandeme ikke nogen, der skal sidde alene med de her tanker i en svær tid. Jeg kan jo selv huske, hvor svære, jeg synes, de fem måneder var. Du går med det hele oppe i hovedet selv. Man har brug for nogen at snakke med, siger Dann Jørgensen.

Ekspert Karina Kehlet Lins om at springe ud i en moden alder

  • Karina Kehlet Lins er psykolog med speciale i køn- og seksualitetsrelaterede emner. Hun har konsulteret flere klienter med historier, der minder om Danns.

  • Det sker stadig i 2019, at folk går længe med en seksualitet, som de undertrykker. Bevidst eller underbevidst, fordi de føler skam.

  • Nogle af de klienter, der lever i de her forhold, beskriver det som at være sunket ned i en sump. Det virker så besværligt at skulle springe ud, fordi det vil såre så mange mennesker. Så bliver de ofte opgivende, og vil hellere ofre sig selv. Men prisen er, at de er mutte og uforløste i deres liv.

  • Jeg oplever for det meste, at dem, der springer ud, får positive reaktioner fra omverdenen. Børn og familiemedlemmer kan som regel fint håndtere det, selvom det kan være et chok i starten. Men hvis det involverer en skilsmisse,kan den tidligere partner opleve det som et svigt.

  • Som regel begynder personer, der springer ud, at udstråle meget mere harmoni og livsglæde, og det kan omverdenen mærke. Så faktisk fører det ofte til en positiv oplevelse for både den, der springer ud, og for vedkommendes pårørende – i hvert fald på den lidt længere bane.

  • En del mennesker prøver at leve den heteroseksuelle livsstil. Måske fordi de gerne vil have børn, eller måske fordi det umiddelbart virker lettest. Men som regel sniger der sig en grundlæggende utilfredshed ind, når man ikke udlever sin seksualitet. Men jeg mærker en ny tendens, hvor den heteroseksuelle kernefamilie virker som en for snæver model for mange mennesker. Også for heteroseksuelle, i øvrigt.

Facebook
Twitter