Dawid har haft helt unik opvækst: 'Jeg er ked af, min datter ikke skal opleve det'

Vores samfund kunne lære meget af cirkus-kulturen, mener Dawid Benneweis.

(© Oliver Seppo/DR)

Tænk at være vokset op omgivet af heste, elefanter, skurvogne, trapezer, tryllekunstnere, klovne og linedansere.

Det lyder som en drøm, men for Dawid var det virkelighed.

Med en mor, der hedder Diana til fornavn og Benneweis til efternavn, er Dawid Benneweis og hans tvillingesøster Nadia vokset op i det hæderkronede Cirkus Benneweis, der blev grundlagt den 13. juli 1887 af deres tipoldefar.

Det var derfor et farverigt nomadeliv, der ventede tvillingerne, da de 18 måneder gamle blev adopteret fra Polen til Danmark.

- Opvæksten i cirkus er lige så fantastisk, som man forestiller sig. Vi vågnede op i en ny by i et naturskønt område hver dag. Vi fik verdens bedste venner i de andre cirkusbørn, og vi legede, fra vi stod op, til vi gik i seng.

- Vi red på heste og elefanter, spillede fodbold og klatrede i træer. Det var ikke noget med at sidde inde i skurvognen og kigge på en skærm, siger Dawid Benneweis, som i dag er 31 år.

- Jeg har aldrig misundt det liv, andre havde, siger Dawid, der her ses med sin tvillingesøster Nadia og deres mor Diana Benneweis samt deres far, Marek, som var artist og domptør. (Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN © Ritzau Scanpix)

Opdraget med disciplin

Hans mor, cirkusdronningen Diana Benneweis, har altid lagt meget vægt på, at hendes børn skulle passe skolen og tage en uddannelse. Derfor havde Dawid Benneweis og hans søster Nadia ofte en lærer med rundt. Andre gange skulle børnene blive i Dronningmølle, hvor cirkusset havde vinterbolig, og gå i folkeskole, mens mor og far rejste rundt med cirkus om sommeren.

- Så kunne det være en administrativ medarbejder, vores farmor fra Polen eller nogle af vores forældres venner, der passede os, fortæller Dawid Benneweis.

Han husker livet med cirkus som frit, og hvor der samtidig altid var nogen til at tage sig af én.

- Vi var 100 mennesker fra alle mulige lande, det var som én stor familie. I cirkus snakker man aldrig religion, politik, kroner og øre, og derfor kunne alle være venner.

Alle gav en hånd med og gjorde en indsats, hvor de kunne. Her ses Dawid og Nadia Benneweis bag kasseapparatet i kiosken, hvor de solgte slik til cirkusgæsterne. (Foto: BENT MIDSTRUP © Ritzau Scanpix)

- Vi havde russere og ukrainere, der arbejdede tæt sammen hver eneste dag. Der var en stemning af, at alle løftede i flok og var lige meget værd. Glem jobaktivering. I cirkus var man sindssygt god til at få det bedste ud af alle. Det synes jeg det store samfund kunne lære sindssygt meget af.

Men hvad med det med, at børn har brug for faste rammer. Hvordan harmonerer det med at rejse rundt i cirkus?

- Cirkus er også kæft, trit og retning, og jeg er vokset op med en meget striks mor, som kunne give mig stuearrest i vognen. Det var hårdt og kontant. Og så var der ikke noget med, at du måtte aflyse på grund af hovedpine, det var bare op på hesten og gennemføre showet. Så selvom det var et frit liv, er vi opdraget med meget disciplin, siger Dawid Benneweis.

Plads til alle

Efter en hård periode med faldende billetsalg og andre problemer måtte Cirkus Benneweis lukke og slukke i 2015. Efter 128 år med cirkus.

- Det var vi meget kede af. Det er stadig hårdt, og jeg har svært ved at sige rigtigt farvel til det.

Dawid Benneweis og hans tvillingesøster Nadia Benneweis nåede lige at overtage direktørstolen i 2015, inden det historiske cirkus måtte lukke og slukke efter to Danmarksturnéer, der gav underskud. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Dawid Benneweis har valgt at arbejde som selvstændig projektleder og tekniker, der rejser rundt på festivaler og til firmaevents og laver lys, lyd og scene. "Det minder sindssygt meget om cirkus", som han siger.

Men selvom tiden løb fra Cirkus Benneweis, har Dawid Benneweis aldrig fortrudt, at det har fyldt så meget i hans liv. Tværtimod.

- Jeg har lige fået mit første barn, og jeg er ked af, at hun ikke får lov at opleve cirkus, som har givet mig et andet syn på verden. Jeg føler mig så heldig over at have haft en opvækst, hvor der var plads til alle. Her var det fuldstændig ligegyldigt, om du var alkoholiker eller havde en fortid som kriminel, så længe du indrettede dig. Her var der ingen, der dømte nogen.

FacebookTwitter