De ligner hinanden på en prik: Trillingerne Christian, Frederik og Oliver har snydt deres lærere - og med deres pas!

De har fulgtes ad i tykt og tyndt, men nu kommer livet mod dem med høj hastighed.

(© Werenberg Bæk)

De kan alle tre åbne hinandens iPhones ved at holde dem op foran ansigtet. Og jo, folk bytter da også ofte rundt på deres navne.

Men det har Oliver, Christian og Frederik Werenberg Bæk intet imod.

Tværtimod føler de sig heldige over, at de er noget så sjældent som enæggede trillinger. Ifølge Danmarks Statistik har der de seneste år i gennemsnit været otte trillingefødsler om året. I 1995 var tallet til sammenligning 39.

Og siden de lå i deres mors mave, har deres liv været uadskillelige.

- Jeg synes, det er skide fedt, jeg elsker det - jeg er kæmpe fan af det. Vi har så nært et bånd. Vi er kommet igennem alt sammen, siger Oliver Werenberg Bæk. Det er ham til venstre oppe på fotoet i toppen.

Men nu er de blevet 21 år og står foran en skillevej mod ukendt land. De skal nemlig for første gang vokse i hver deres retning.

Ja, Christian og Frederik er faktisk allerede flyttet sammen i lejlighed, så pludselig bor Oliver alene med sin mor og hendes mand uden sine enæggede brødre.

- Til at starte med tænkte jeg da "ej, hvor nederen". Jeg har jo altid boet med dem. Jeg var da glad for, at de fandt noget sammen, men jeg syntes godt nok, det gik meget stærkt, fortæller Oliver Werenberg Bæk.

Han er også spændt på sit nye liv uden dem.

- Jeg føler, jeg skal finde mit eget. Det bliver nye veje. Men jeg er typen, der prøver ting af og tager chancer. Og jeg vil gerne prøve at bo uden dem - og ikke længere være "en af trillingerne".

Trillingerne blev født i november 1999. Her er de knap et år gamle. (© Werenberg Bæk)

Uadskillelige i alt

Fra oplandet til Aalborg har de tre ellers fulgtes i absolut alt indtil nu.

De blev født i november 1999. Oliver kom først, ved et kejsersnit, så kom Christian og til sidst, Frederik.

De har gået i børnehave sammen. Folkeskoleklasse sammen. De har spillet på samme fodboldhold. Og de har sørme også gået i samme gymnasieklasse på HTX, hvilket kun var et plus.

- Vi har altid været mere bedste venner end brødre, som Oliver Werenberg Bæk siger.

Cirka to og et halvt år gamle her. De gik i samme børnehave dengang. Bemærk det matchende tøj på alle fotos. (© Werenberg Bæk)

Trillingerne har altid gået i ens tøj og haft de samme frisurer. Det har dog også medført et par irritationsmomenter.

- I gymnasiet sad Christian og Frederik altid på bagerste række, mens jeg sad på forreste. Hvis de så sad og snakkede, råbte læreren nogle gange "trillingerne, I larmer!", selvom jeg sad helt stille. Vi blev altid sat sammen på den måde.

Men det kan dog også udnyttes. De fleste har nok set Rip, Rap og Rup udnytte, at de ligner hinanden til forskellige pranks og drengestreger. Og det kan Oliver, Christian og Frederik - der i øvrigt ofte er blevet kaldt Rip, Rap og Rup - da heller ikke se sig fri for.

- Da Frederik og jeg begyndte i nye klasser i 7., byttede vi faktisk rundt en dag. En halv time inde i timen kom Frederik, bankede på døren og sagde: "Jeg vil gerne lige tale med Frederik". Så gik jeg ud til ham, og vi byttede rundt igen. Vi har også byttet pas på en ferie til Tyrkiet engang, fortæller Oliver Werenberg Bæk.

Tøj og frisurer er fortsat konsekvent de samme i 2006. Fra 0. til 7. klasse gik de i samme folkeskoleklasse. (© Werenberg Bæk)

Et klip i navlestrengene

Mens de for andre altså altid har været "trillingerne", har de dog haft hver deres rolle internt i trillegruppedynamikken.

- Jeg er den mere ansvarlige og fornuftige og har altid stået for oprydning, planlægning og sådan noget. Christian har altid været alfa-typen, fuld fart og fest - og Frederik har altid haft en mere lillebror-agtig rolle og er lidt en tryghedsnarkoman, fortæller Oliver Werenberg Bæk.

Til tredobbelt konfirmation i 2014. De har gennem hele barndommen fået de nogenlunde samme gaver på samme tid. (© Werenberg Bæk)

Men nu skal alle tre så finde og udbygge den identitet på helt egne ben.

- Vi har altid hængt sammen, men det ændrer sig jo, når man begynder at få familie. Og vi kommer nok også til at se mindre til hinanden, siger Oliver Werenberg Bæk, der allerede nu er nødt til at vænne sig til kun at se sine brødre cirka en gang om ugen, efter de er flyttet. De snakker dog sammen dagligt.

Og mens Christian og Frederik har slået sig ned i Aalborg og overvejer en fremtid inden for militæret og politiet, tænker Oliver Werenberg Bæk på at blive socialrådgiver og overvejer, om han skal klippe navlestrengen helt og tage til København eller Aarhus.

- Det bliver spændende at prøve noget nyt. Vi har haft mulighed for at være del af noget større, men nu skal vi begynde at være helt os selv.

De tre brødre gik ikke i samme gymnasieklasse på HTX fra start af. Men det endte de - naturligvis - med at gøre. (© Werenberg Bæk)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk