Vejret er gråt og mørkt. Coronapressemøder rammer dit tv næsten lige så hyppigt som julekalenderne. Og måske har du oven i købet udsigt til at skulle holde jul langt væk fra familien, fordi du er dømt til karantæne hjemme hos dig selv.
Men. Alt behøver ikke være coronakedeligt og triste miner. For ved at ændre nogle vaner kan du skrue humøret bare en anelse op.
Sådan lyder det fra cand.mag. i psykologi og sundhedsfremmende strategier, Louise Luxhøi, der arbejder som mental sundhedsrådgiver.
- Der er faktisk metoder, der er bakket op af forskning, hvor man kan hæve ens lykkeniveau. Måske ikke helt med et fingerknips, men der skal faktisk ikke meget til, siger Louise Luxhøi, der også er erhvervspsykologisk rådgiver for flere danske og internationale virksomheder.
Hun sammenligner ens lykke med en muskel som eksempelvis din overarm. For jo mere træning, du giver din biceps, jo større bliver den. Og sådan er det også med ens lykke.
- Det handler om, at vi skal påvirke vores hjerne til at udvikle mønstre, så vi kommer til at føle os gladere, siger hun.
En af de ting, hun selv gør, er at hoppe i havet om vinteren. Selv juleaften bliver kroppen dyppet i det iskolde vand, siger hun.
- Når du hopper i vandet, får kroppen et lille chok og begynder at forberede sig på en masse ting, hvilket får hjernen til at frigive signalstoffer som endorfiner, adrenalin, dopamin og serotonin. Altså det, vi kan kalde lykkehomoner – så det er et ret godt og nemt quickfix, siger hun.
Ligesom så mange andre har Louise Luxhøi også fået aflyst den store jul i år. Og coronasuppedasen, mange af os sidder i, sætter sit præg på humøret. Det skyldes, at vi som mennesker tit vælger at fokusere på det negative og de ting, som vi ikke kan gøre noget ved.
- Så i stedet må vi se på de ting, hvor vi har en handlemulighed, siger Louise Luxhøi, der her kommer med fem bud på, hvad du kan gøre for at løfte humøret hen over julen.
Skriv de gode ting ned
- Vi kan ikke gøre noget for andre mennesker, hvis vi ikke selv lader op. Man kan jo heller ikke hælde vand ud af en kande, der er tom.
- Det kræver noget ekstra, særligt i den her tid hvor vi stresser. Derfor kan vi skrive nogle ting ned, som gør, at man selv får det godt. Det kalder jeg extreme selfcare. Man kan for eksempel skrive fem ting på en seddel om, hvad der gør en glad, eller hvad du bliver ladt op af. Det kan være et stykke musik, en sjov Instagram-profil, et citat, en bog eller et menneske, som du holder meget af, og som du kan tale med.
- Det er sådan set bare småting, der gør dig glad, og som du i løbet af dagen kan se, om du har fået gjort.
Grib chancen for at være mere empatisk
- Når du så selv har tanket op, så er det tid til at gøre noget for andre. For det frigiver nemlig lykkehormoner hos modtageren, men også hos dig selv.
- Tænk over, hvornår du kan være empatisk i løbet af dagen. Det kan være, at du lader nogen komme foran i køen, eller du viser hjælpsomhed. Det behøver ikke være andet end bare at vise lidt overskud.
- Du kan for eksempel sætte lidt slik med en lille julehilsen ud foran hoveddøren i din opgang til børnene, der kommer forbi.
Den kedelige, men vigtige: Motion
- Jeg indrømmer, det er et kedeligt råd, men fysisk aktivitet har en kæmpe effekt på sindet. Selv en gåtur i raskt tempo på 15 minutter.
- Motion giver dig mere overskud, og det nedsætter målbart de skadelige stresshormoner i hjernen. Og så frigør det også dopamin – for ser du nogensinde en, der ikke har et lille smil på læben, når de er færdige med en løbetur?
- Man får følelsen af at gøre noget godt, og særligt hvis man gør det i naturen, giver det også en beroligende effekt, siger Louise Luxhøi og nævner, at man naturligvis også kan dyrke motion derhjemme på yogamåtten eller gulvet, hvis man er i isolation.
- Der findes jo masser af gode træningsvideoer på YouTube, så der er ingen undskyldning for ikke at få bevæget sig.
Den sårbare samtale
- En af de vigtigste ting for at opnå lykke er ens relationer. Forskningen viser, at dem, der har stærke relationer, også har det bedre, fordi vi mennesker er skabt til at være sammen med andre mennesker.
- Det handler om, at vi skal turde at tale om det, der er svært i livet, eller noget, som har gjort os stolte. Det er den dybere samtale – og noget mere end bare om, hvordan det gik på arbejdet i går. For at skabe dybere relationer skal man lære hinanden at kende på nye planer – og det kan man med dybere samtaler.
- Her hen over julen kan man eksempelvis lave en liste med ti spørgsmål, der leder til en dybere samtale, som man kan tale med sin familie og sine venner om, så man kommer tættere på hinanden.
Sig tak
- Vores hjerner er kodede til at scanne efter problemer, og det perspektiv kan vi ændre. Derfor skal vi træne os selv i at kigge efter de små ting, der er gode. Det kan være, at den kaffe, du sidder og drikker, smager vidunderligt. Mere vildt behøver det ikke være – bare man får ændret sit loop.
- Man kan også skrive en takketale til en person, man kan læse højt juleaften. Hvis man holder det alene, kunne man tænde for Zoom og læse den højt der. Det kunne være til et menneske, som har betydet noget særligt for én i løbet af året. Eller som har gjort noget, som har skabt glæde hos én.
- Sådan en takketale vil både skabe glæde hos en selv og hos modtageren, men også hos dem der lytter til den. Faktisk kan det skabe en målbar forøget glæde i flere uger hos modtageren og hos en selv.
- Men vigtigst af alt: Husk, at du kan være proaktiv omkring din mentale form. Den kan trænes og styrkes hver eneste dag, præcis som din fysiske form.