Eks delte intime billeder af Simone med sine venner: 'Jeg havde det SÅ elendigt'

Red Barnets rådgivning for digitale krænkelser har oplevet næsten en fordobling i antallet af henvendelser på et år.

'Jeg er 17 år og bliver i oktober 2016 udsat for hævnporno af min ekskæreste, som på dette tidspunkt er 20 år'

Sådan indleder Simone sin e-mail til den advokat, hun kontaktede i marts 2017. Beskeden skrev hun, et halvt år efter at hendes ekskæreste blandt andet havde valgt at dele et intimt billede af hende i en seksuelt krænkende situation. Det, der for få år siden hed hævnporno, og som i dag bliver betegnet som en digital sexkrænkelse.

Simone fortæller, at han havde taget billedet af hende - mod hendes vilje - efter at de havde haft sex og sendt det til en gruppe venner på Snapchat. På det tidspunkt var de stadig kærester.

Da hun få dage efter slog op med ham – blandt andet på grund af episoden med billedet - valgte han samme dag at sende det til hendes forældre i en sms.

- Til min far vedlagde han en besked til billedet, hvor han skrev: 'Her er en anden side af din datter, som du måske ikke kendte til'.

- Så det har udelukkende været for at ydmyge mig og for at få hævn, fortæller Simone.

Det var hendes far, der, fuldstændig knust, måtte overbringe hende den ubehagelige nyhed.

- Han stortudede i telefonen. Jeg begyndte også at græde: Jeg sagde, at det ikke var meningen, de skulle modtage det billede, og at jeg ikke havde troet, han ville gøre det.

De blev enige om, at episoden skulle anmeldes til politiet. Men det var kun begyndelsen.

Simone er langt fra alene om at være blevet udsat for en digital krænkelse på nettet.

Det viser nye tal fra Red Barnets SletDet-rådgivning, hvor børn og unge kan henvende sig, hvis de har været udsat for en digital krænkelse eller andre ubehagelige ting på nettet som for eksempel mobning eller stalking.

I 2020 var antallet af henvendelser til rådgivningen næsten fordoblet i forhold til 2019. Fra 707 henvendelser i 2019 til 1.319 i 2020. Det rekordstore antal svarer til en stigning på næsten 87 procent.

Generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder både den store stigning i henvendelser 'dybt bekymrende' og 'rigtig positiv'.

- Det er meget alvorligt, at så mange børn og unge oplever krænkelser på nettet.

- Men det er positivt, at flere børn, unge, forældre og fagpersoner henvender sig for at få hjælp. Alt for mange børn og unge går alene med de her oplevelser. Og det er ikke til at bære, fordi det forsvinder ikke af sig selv. De har brug for hjælp fra voksne.

For det kan have alvorlige konsekvenser at være udsat for en digital krænkelse.

- Vi oplever børn og unge, der isolerer sig, som stopper med at gå i skole, og som udvikler angst og depression, fordi de udsættes for afpresning, eller hele tiden konfronteres med materialet, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.

Der er ifølge generaldirektøren stadig alt for mange børn, der enten ikke ved, de kan få hjælp – eller som ikke tør søge hjælp, fordi de er bange for at få skæld ud, og fordi de skammer sig.

Derfor har vi ifølge Johanne Schmidt-Nielsen en 'kæmpemæssig fælles samfundsopgave' i at fjerne følelsen af skam fra ofrene.

- Ligesom vi har en opgave i at sikre, at alle børn og unge ved, hvor de kan få hjælp - og at alle børn, unge og voksne ved, at det er forkert at dele andres billeder.

- Tit er det bare et enkelt, tankeløst klik, men det kan ødelægge en hel ungdom.

Simones ekskæreste fortsatte med at dele intimt materiale af hende på sine sociale medier.

- Han rendte bare rundt og havde det sjovt, mens jeg havde det møghamrende dårligt.

Simone gik på det tidspunkt i 1. g. Delingerne gjorde, at hun havde svært ved at koncentrere sig i skolen. Det var alt, der fyldte i hendes hoved – helt op til den første retssag, der behandlede det foto, der var blevet sendt til hendes forældre.

- Det var virkelig forfærdeligt. Jeg kan slet ikke beskrive følelsen. Jeg græd hele tiden og kravlede ned i et hul som en lille mus. Jeg havde det bare elendigt. Jeg havde ondt i maven, og i meget lang tid havde jeg det som om, jeg blev kvalt, når jeg bare stod og trak vejret.

Samtidig var hun plaget af skyld, skam og tvivl. For var dét, han havde gjort, nu også ulovligt? Var der overhovedet nogen, der ville kunne se hendes side af sagen? Ville de mene, hun bare kunne have sagt ordentligt nej ved det første billede, han havde taget, efter at de havde haft sex? Kunne hun ikke bare have sagt ordentligt nej?

Men hun var lammet i situationen.

Samtidig gik hun i månedsvis og ventede på, at der skulle ske noget i hendes sag. Det gjorde ikke tvivlen mindre.

Det fik hende til at henvende sig til både Børnetelefonens rådgivning og SletDet-rådgivningen.

- Jeg havde brug for at blive bekræftet i, at det, han havde gjort, var forkert, og at der var nogle paragraffer, der var blevet overtrådt. Det betød meget, for jeg var klar til at smide håndklædet i ringen.

Et håndklæde, hun allerede havde smidt for længst, hvis ikke det havde været for hendes forældres opbakning.

Det var også SletDet-rådgivningen, der hjalp hende med kontakt til advokaten Miriam Michaelsen, der endte med at varetage hendes sag. Og det var ikke kun paragrafferne, hun kunne hjælpe med. Hun blev også en vigtig mental støtte for Simone.

- Det er først, da jeg møder Miriam Michaelsen, og som min sag skrider frem, at det går op for mig, at det ikke er mig, der skal skamme mig. At det ikke er mig, der skal føle skyld.

For Miriam Michaelsen, der også er formand for foreningen Digitalt Ansvar, er det blevet et personligt og fagligt mål at tage kampen op mod digitale sexkrænkelser. Ofte som advokat for de forurettede.

Hun anslår, at hun i øjeblikket har omkring 100 aktive klienter, både børn og voksne, der har henvendt sig på netop den baggrund.

Hun fortæller, at mange af de klienter, der kommer til hende, er præget af følelser som skyld og skam.

- For rigtig mange af mine klienter er det vigtigt at høre, at det er dem, der er blevet udsat for noget ulovligt – en digital krænkelse – og at det bliver taget alvorligt. Stemmen, der siger: 'Det er min egen skyld' lyder ofte meget højt indeni mange af dem. Så min opgave er at tage den anden stemme. Den der siger og gentager:'Det her er ikke din skyld'.

- Og det er fordi, der har været en høj grad af victim blaming og slut shaming på det her område. Selvom politiet i mange tilfælde er blevet meget bedre til at tage de her sager alvorligt nok og håndtere dem professionelt, er det for mange af ofrene meget grænseoverskridende og ydmygende at bede om hjælp i de her situationer, fortæller hun.

Derfor ser hun positivt på stigningen i henvendelser til Red Barnets SletDet-rådgivning, hvor digitale krænkelser i 2020 udgjorde en tredjedel af henvendelserne.

- Det her er et tegn på, at det er lykkedes os at afstigmatisere digitale sexkrænkelser, så folk i højere grad tør sige det højt og bede om hjælp.

- Og det er blandt andet noget af det, der skal til for i fremtiden at forhindre store groomingsager med mere end 100 piger eller drenge, der bliver udsat for grooming og digitale krænkelser - hvis de faktisk tror på og kan mærke, de har ret til hjælp, siger hun med reference til nogle af de største digitale sexkrænkelsessager, vi for nylig har set herhjemme.

Hun fortæller, at mange af de klienter, hun møder, oplever psykiske konsekvenser, der minder om de konsekvenser, folk der er udsat for fysiske seksuelle krænkelser får.

- De fleste, jeg har mødt, har ændret social adfærd og vender det indad. De får angstanfald og depressiv adfærd. Så digitale krænkelser er også et samfundsproblem i den forstand, at vi faktisk mister mennesker på det her. Det kan ødelægge et menneske.

Simones ekskæreste blev idømt 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Senere blev der kørt en erstatningssag, der endte med, at han skulle betale en erstatning på 50.000 kroner.

Under erstatningssagen blev det også bevist, at han havde delt mere end bare det ene billede, som blev sendt til hendes forældre.

Da den første retssag var overstået, var det en byrde, der faldt fra Simones skuldre.

- Det var en bekræftelse i, at dét, jeg havde kæmpet for, var korrekt. Hvis en dommer kunne fortælle mig, at han fik 'sådan og sådan' i straf, må det være fordi, jeg havde kæmpet for noget, der var rigtigt.

Hun fik en følelse af retfærdighed. Og af at have fået magten tilbage.

- Han havde kunnet lege så meget med mig. Nu var det endelig slut. Nu var det gjort klart, at det han havde gang i, var helt forkert.

I dag er Simone 21 år og har, som årene er skredet frem, fået det meget bedre.

- Det er blevet sat op på en hylde og er ikke noget, jeg går og tænker over til hverdag.

Til andre børn og unge, der bliver udsat for en digital krænkelse, er ét af Simones bedste råd: Snak med nogen om det.

- Det har helt klart hjulpet mig, at jeg har været åben omkring det. Man kan ikke overskue noget som helst og ikke magte at tage kampen op. Så søg hjælp hos nogen, du kan snakke med.

Også hos dine forældre. Selvom det kan virke grænseoverskridende:

- Snak med dine forældre om det. De vil kun én det bedste. Det er relevant at inddrage dem. De har en større stemme end én selv, og de kan bære én over den klippe, man skal over.

Simone ønsker ikke sit efternavn nævnt i artiklen, men det er kendt af redaktionen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk