Emil og Jonas blev ramt af vanvidsbilister og har fået mén for livet: 'Det bør ikke være ofret, der skal lide mest'

De overlevede, men bliver hver dag mindet om ulykken.

Emil var på vej hjem fra skole, da han blev ramt af en bilist, der kørte hasarderet, og for Jonas endte en hyggelig aften med vennerne på traumecenteret i Odense efter et møde med en spritbilist.

18-årige Emil Kæmpe fra Hinnerup og 28-årige Jonas Wright Hansen fra Odense stod begge på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og begge skal i dag leve med varige mén efter mødet med en vanvidsbilist.

Samtidig er de enige om, at straffen, som bilisterne fik, var for mild.

Tidligere mandag meldte justitsminister Nick Hækkerup (S) ud, at han er klar med et lovforslag, der skal hæve straffen for såkaldt 'vanvidskørsel', der resulterer i dødsfald, alvorlig legemsbeskadigelse eller bringer andres liv eller førlighed i fare.

Straffen skal hæves med 50 procent, så eksempelvis en dom, der i dag giver tre års fængsel, fremover giver fire år og seks måneder bag tremmer.

Her fortæller Emil og Jonas deres historie.

- I starten var det stort set hver nat, jeg drømte om ulykken. Hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg altid den her bil og et par forlygter komme kørende lige ind i mig. Lige inden den ramte, vågnede jeg - helt svedig. Det var altid de samme ti sekunder, der kørte på repeat.

Det var mandag eftermiddag den 20. februar 2017. 14-årige Emil Kæmpe var i brobygning på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Han havde lige fået fri og stillede sig ved en stenskulptur uden for skolen, mens han ventede på, at hans far skulle hente ham.

- Mens jeg ventede, stod jeg og spillede på min telefon. Da jeg kiggede op, kom tre biler kørende. Bil nummer tre gassede pludselig op, så dækkende peb. Den smadrede op i bil nummer to og blev rettet af over mod mig, så mine ben blev mast mellem bilen og stenskulpturen. Da jeg åbnede øjnene igen, lå jeg på jorden.

Den 22-årige mand, der ramte Emil, var i forvejen kendt af politiet. Han havde blandt andet allerede fået frakendt kørekortet indtil 2019.

- En flok elever styrtede ud for at hjælpe mig og ringede til en ambulance. Jeg var i en blanding af smerte og chok: Kødet var flænset fuldstændig op på mine ben. Jeg kunne se ind til knoglen. Det gjorde pisseondt. 15 på en skala fra et til ti. Jeg græd og skreg, at jeg ikke gad at tilbringe resten af mit liv i kørestol.

Ifølge anklageskriftet kørte manden minimum 87 kilometer i timen 50-100 meter før ulykkesstedet, hvor der kun måtte køres 30 kilometer.

- Jeg fik to åbne brud på skinnebenene. Ni centimeter knogle var blevet knust til støv på mit venstre ben. Der var bare et tomt hul. Og så fik jeg ødelagt en muskel i min højre læg, som lægerne måtte fjerne. Heldigvis var der stadig blodtilførsel til begge mine ben. Ellers skulle de have amputeret dem op til knæene.

- En betjent fortalte senere, at havde jeg stået 30 centimeter længere fremme, havde jeg ikke været her i dag. Det tog hårdt på mig. Jeg var ikke særlig mentalt stabil i den første tid efter ulykken.

- Jeg lå på hospitalet i to måneder og tilbragte de syv første måneder i kørestol. Min mor tog orlov, så hun kunne køre mig rundt på min folkeskole og hjælpe mig, når jeg for eksempel skulle på toilettet.

- Genoptræningen tog halvandet år. Jeg trænede min balance og øvede mig i at rejse mig op og gå igen. I starten blev det kun til nogle få meter. Jeg havde også to metalrammer skruet ind i benene. Den på venstre ben gik jeg med i halvandet år.

1. november 2017 bliver bilisten kendt skyldig i flere lovovertrædelser af færdselsloven. Blandt andet ’under særligt skærpende omstændigheder uagtsomt at have tilføjet Emil Kæmpe betydelig skade på legeme og helbred’ og for at have kørt, selvom han i forvejen var frakendt kørekortet.

- Når folk spørger: ’Hvor lang tid fik han?’ Og jeg svarer: ’Ti måneder’, siger de: ’Hva’? Kun så lidt?’

- Jeg var meget utilfreds, da jeg fik straffen at vide. Jeg havde den ene metalramme på indtil maj året efter. Det kan ikke passe, at jeg som offeret skal være ’holdt fange’ længere tid, end han skal sidde i fængslet. At det er offeret, der skal lide mest.

I dag er Emil 18 år, læser på Eux-elektrikeruddannelsen på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten og går normalt igen. Udseendet på hans ben vidner dog stadig om mødet med en vanvidsbilist.

- Jeg er egentlig fint tilfreds med, hvordan mine ben ser ud. Eneste minus er, når folk stirrer. Så kan jeg godt blive 'knotten'. Men jeg har været heldig, at jeg har kunnet beholde begge mine ben og søge ind på den uddannelse, jeg gerne ville. Det havde jeg ikke haft muligheden for, hvis jeg skulle leve resten af mit liv i en kørestol.

I løbet af årets første ti måneder er der afsagt 108 domme i sager om det, der i paragrafsprog hedder 'uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med færdselsuheld'.

De seneste tre år er der gennemsnitligt faldet 120 domme for overtrædelse af straffelovens paragraf 249, der handler om at lave betydelig skade på andres legeme eller helbred i forbindelse med færdselsulykker.

Når man er skyld i en ulykke, hvor andre kommer til skade, kan man straffes med enten en bøde eller op til fire måneders fængsel.

Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen være helt op til otte års fængsel. Det kan være, hvis man som bilist er påvirket af spiritus, narko eller kører særligt hensynsløst.

Henning Fuglsang Sørensen, lektor og ph.d. i international strafferet ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, oplyser til DR, at den typiske straf i paragraf 249-sager er seks måneders fængsel.

- Det havde været en hyggelig aften med Playstation, en tur forbi McDonald’s og høj musik og drengerøvsstemning i bilen, da vi kørte videre mod Langeskov. Der skulle vi mødes med nogle andre unge på Mariesmindevej i industrikvarteret, hvor der indimellem bliver kørt gaderæs. Men hyggen forsvandt, da den dér bil pludselig kom susende.

Søndag den 1. oktober 2017 var kun halvanden time gammel, da den i dag 28-årige Jonas Wright Hansen blev ramt af en bil med en spirituspåvirket mand siddende bag rattet.

- Jeg havde glemt min telefon i bilen. Den gik jeg tilbage efter, men da jeg stod halvvejs inde i døråbningen, hørte jeg en bil komme kørende og gasse voldsomt op. Jeg så lige hurtigt to forlygter ud gennem sideruden. Så blev der sort skærm for mine øjne.

- Jeg nåede at tænke: ’fuck mand, tak for denne gang’. Herfra er det andre, der har fortalt mig, hvad der skete. At jeg blev ramt, røg op i luften og landede bevidstløs på jorden med åbent benbrud og blødninger fra hovedet. Bilisten ramte tre andre personer og flere biler, før han endte i en hæk og slog hovedet i rattet, så han fik sig en blodtud.

Ifølge anklageskriftet mod den mand, der påkørte Jonas, kørte han cirka 90 kilometer i timen, da ulykken skete, og promillen blev målt til mindst 1,31 en time efter anholdelsen.

- Det næste, jeg husker, er noget kraftigt, hvidt lys i loftet og lyden af folk, der snakkede omkring mig.

- Jeg havde fået så meget smertestillende, at jeg ikke var mentalt til stede. Da jeg vågnede, lå jeg på traumecentret på Odense Universitetshospital med et metalstativ på benet, og jeg anede ikke, hvad der var sket.

- Da jeg endelig var klar nok i hovedet til at få at vide, hvad der var sket, var min første tanke, at jeg var taknemlig over at være i live. At andre er døde i mindre ulykker.

Jonas var indlagt i halvanden uge og gennemgik to operationer, før han kom hjem.

Den 12. december 2017 blev bilisten, der ramte ham, idømt et års ubetinget fængsel og en bøde på 3.000 kroner. Han erkendte sig skyldig i spirituskørsel og kørsel uden kørekort - begge for tiende gang, ligesom han erkendte at have forvoldt et færdselsuheld, selv om han ikke kunne huske, hvad der var sket.

- Han sad og smågrinte af mig i retten. Nærmest hånligt. Jeg havde ikke lyst til at se på ham, så jeg skyndte mig ud af retssalen og hjem, selv om jeg gerne måtte blive siddende nede bagved og følge med. Da jeg hørte om hans straf, tænkte jeg, den var latterlig og alt for mild. Ét af de andre ofre sad i kørestol.

Jonas kan her tre år efter ulykken ikke løbe, hoppe eller knæle. Indimellem falder han, når han mister følingen i sit venstre ben, hvor tre skruer er sat ind fra knæet og ned til foden.

- I starten følte jeg mig usikker som et lille barn, der er ved at lære at gå. Jeg hader, når folk kigger på mig, hvis jeg pludselig falder. Deres blikke gør mere ondt end faldet i sig selv. Måske tænker de ’sikke en klovn’.

- Jeg kan ikke gå ret langt, før jeg bliver træt. Jeg forestiller mig, at jeg bliver ham der faderen i legelandet, der bare står og kigger på sine børn, som gerne vil have ham med op på trampolinen. Det kan jeg så ikke, og det er da pisseirriterende at være begrænset på den måde, fordi en anden mand dummer sig bag rattet.

- Jeg regner med, at jeg skal have det sådan her resten af mit liv, men jeg har besluttet mig for at se fremad og prøve at lade være med at tænke for meget over det.

Lovforslaget forventes at blive fremsat i Folketinget i januar.

Sideløbende med lovforslaget om strengere straffe forhandler regeringen lige nu med flere af Folketingets partier om det udspil mod vanvidskørsel, som regeringen præsenterede tilbage i starten af februar.

De forhandlinger handler blandt andet om muligheden for at konfiskere vanvidsbilisters bil med det samme og om at ændre på leasingselskabers regler for leasing og kontrol af potentielle kunder.

For at kunne bekæmpe problemet har regeringen i samarbejde med politiet og anklagemyndigheden lavet definitioner af, hvad vanvidskørsel dækker over.

Regeringens definition af vanvidsbilisme

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. punkt).

  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. punkt).

  • Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252).

  • Særlig hensynsløs kørsel.

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen.

  • Kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

  • Spirituskørsel med en promille over 2,0.

  • Kilde: Justitsministeriet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter