FEM GODE RÅD Sådan skal du gøre, hvis din ven bliver udsat for vold fra sin partner

Alt er bedre end ingenting, hvis du har mistanke om, at en ven eller en veninde bliver udsat for vold.

(© Mads Rafte Hein)

Hvert år bliver 57.000 danskere udsat for fysisk vold af deres partner, og endnu flere bliver udsat for psykisk vold derhjemme.

Størstedelen af de voldsramte personer er kvinder, mens en tredjedel af dem er mænd.

Lisbeth Jessen, direktør i Danner, giver her fire råd til dig, der har mistanke om, at en af dine venner eller veninder bliver udsat for vold.

1

Vær opmærksom på isolation

En person, der bliver udsat for vold af sin partner, vil ofte ændre adfærd. Derfor er der nogle tegn, som er gode for omgivelserne at være opmærksomme på.

Meget kontakt til en kæreste eller ægtefælle er ikke nødvendigvis et faresignal i sig selv. Men hvis der hele tiden kommer opkald eller sms'er fra partneren, og de beskeder stresser din ven eller veninde, der skal forklare, hvor han eller hun er hende, kan det være et tegn på, at partneren prøver at kontrollere vedkommende.

Det kan også være, at din ven virker indelukket og ked af det og forsøger at dække over, at hun ikke har det godt ved at spille glad og energisk.

En voldsramt person vil typisk også isolere sig fra venner og familie. Hvis din ven stopper med at dukke op til ting og har mærkelige forklaringer på, hvorfor vedkommende ikke kom til en aftale, kan det altså være endnu et tegn.

2

Stil dig til rådighed

Hvis du fornemmer, at noget er galt i din vens forhold og har ens mistanke om, at han eller hun bliver udsat for vold eller kontrol, kan du hjælpe ved at stille dig til rådighed.

Sig, at du er der for vedkommende. At du har en fornemmelse af, at der foregår noget i forholdet, som ikke er sundt for din ven. Fortæl, at du vil være der uanset hvad.

Foreslå din ven, at I går en tur eller noget andet, som I plejer at gøre sammen. Gør det klart, at vedkommende ikke behøver at fortælle noget, men at du gerne vil ses.

- Det er nemlig ikke sikkert, at en voldsramt person er klar til at fortælle, at han eller hun bliver udsat for fysisk eller psykisk vold. Din ven eller veninde kan også blive rasende på dig og forsøge at lægge distance til dig, siger Lisbeth Jessen.

- Men bliv ved med at sige, at du altid vil være der.

3

Accepter, at den voldsramte ikke er klar til at gå

En voldsramt person er ikke nødvendigvis klar til at fortælle om, at han eller hun er i et usundt forhold. For hvis man først siger, at man bliver udsat for slag, spark eller trusler fra sin kæreste eller ægtefælle er der også en forventning til, at man forlader vedkommende.

Det bliver endegyldigt for personen at fortælle, hvad den person, de måske elsker meget højt, gør ved dem. Og er der børn i forholdet kan et brud have helt uoverskuelige konsekvenser.

- Så du skal ikke sige, at det er helt vildt, hvad personen bliver udsat for og prøve at få vedkommende til at bryde ud af forholdet.

For mange tager det syv forsøg at forlade sin voldelige partner, og mange lever med volden i mere end tre år.

- Som pårørende kan du føle dig afvist, fordi det er svært for vedkommende at sige og kan blive sur over konfrontationen. Det gør man, fordi han eller hun ikke har lyst til, at du ikke skal det lige nu. Du skal bare stille dig til rådighed og blive ved med at være der, siger Lisbeth Jessen.

4

Alt er bedre end ingenting

Personen, der bliver udsat for vold, vil typisk både føle skyld og skam. Den voldsramtes grænser er blevet brudt ned og påtager sig gerne skylden for sin partners vold.

Samtidig kan vedkommende skamme sig over at blive behandlet på den måde og samtidig skamme sig over ikke at gå. Selvfølgelig vil det være optimalt ikke at tale ind i den skyld og skam.

Men alting er bedre end ingenting. Det er bedre at komme til at tale ind i den skyld og skam end ikke at sige noget.

- Man skal signalere, at man altid vil være der – også når de bliver vrede på en. For det kan de godt huske, den dag de får brug for det, siger Lisbeth Jessen.

5

Søg hjælp

Der er også mange, der kan tilbyde hjælp til voldsramte. Men som pårørende kan du også kontakte dem for at få rådgivning til, hvordan du kan hjælpe din ven bedst.

- Så kan man tilbyde hende at gå med til en ambulant samtale på et krisecenter, hvis man fornemmer og er sikker på, at det er det, der foregår, siger Lisbeth Jessen og fortsætter:

- Det kan også være, at man kan tale med hende om de andre muligheder for at få telefonisk rådgivning eller chatrådgivning.

Her kan du få hjælp og rådgivning

  • Lev Uden Vold driver den landsdækkende og døgnåbne hotline, hvor både kvinder og mænd, udsatte, udøvere, pårørende og fagfolk kan ringe ind og få rådgivning. Den kan kontaktes på telefonnummer 70203082.

  • Danner har både krisecenter for voldsramte og en døgnåben rådgivning, der kan kontaktes på 33330047.

  • Hos Bryd Tavsheden tilbyder de også en anonym brevkasse, samtale med rådgiver, chat- og telefonrådgivning.

  • Landsorganisation af Kvindekrisecentre tilbyder husly og støtte til til voldsramte kvinder og børn på deres kvindekrisecentre.

Facebook
Twitter