Det er nok de færreste, der til daglig går og tænker over deres stemme. Men for nogle spiller stemmen en meget stor rolle i deres liv.

På godt eller på ondt.

Herunder kan du møde fire danskere. Én der stammer, én der har et talehandicap, en professionel speaker og en youtuber, der lige har dubbet en Disney-film.

Vi har spurgt dem alle: Hvordan har du det med din stemme?

'Nogle gange kan jeg ikke sige, hvad jeg selv hedder'

Simon Lyhne Andersen, 30, nyuddannet ingeniør, Aalborg

Jeg er bange for at bruge min stemme, når jeg føler, jeg stammer. Så holder jeg igen. Det har jeg gjort hele mit liv, for jeg har ikke lyst til, at folk hører det. Det gør også, at ikke alle ved, at jeg stammer. Der er mange, der laver ’tricks’ for at skjule det.

Et af mine tricks til at skjule min stammen er, at jeg bytter svære ord ud med nogle, jeg bedre kan sige, eller bytter rundt på ordene i en sætning.

For andre folk er stammen kun de gentagelser, der kommer ud, mens det for personen, der stammer, oftest er det mentale. Det med at holde igen og hele tiden gå at frygte, hvornår man stammer næste gang.

Man går og frygter almindelige hverdagssituationer. For eksempel hvis jeg skal ringe og bestille en pizza, kan jeg tænke: Kan jeg mon sige det uden at stamme?

Stammen bliver meget aktiveret af, hvordan man har det psykisk. I en stresset situation kan den komme mere frem. Jeg har haft nogle eksaminer, hvor jeg har været rigtig godt forberedt, men nærmest ikke har kunnet sige noget.

Hvis jeg alligevel fik en god karakter, har jeg tænkt, det var af medlidenhed.

Jeg har inderst inde en frygt for, at folk tror, jeg enten er dum eller langsom, fordi jeg ikke kan sige ord, som for mange folk er noget, man bare siger.

Som voksen har jeg dog ikke oplevet, at nogen troede jeg var dum. Kun i de situationer, hvor folk ikke tror, jeg kan mit eget eller min kærestes navn, fordi det eneste, jeg har kunnet sige var ’øøøh’.

Men åbenhed er et nøgleord, og jeg har fået det meget bedre med min stammen de seneste år.

Jeg stammer mere udadtil nu, men det er fordi, jeg har fået det bedre indadtil og ikke skjuler den så meget som før.

Jeg har også fundet ud af, at man kan blive til det, man har lyst til, selvom man stammer. For eksempel har jeg lige bevist for mig selv, at jeg har kunnet gennemføre en kandidateksamen på engelsk. Det er kun mig selv og ikke andre, der holder mig tilbage.

'Jeg synes, jeg har en stemme, der passer godt til mig'

Camilla Frederikke Christensen, 25 år, Youtuber/Influencer, København

Min stemme er meget lys, lidt barnlig og meget legende. Det passer godt til mig. Jeg er en legende person og har en meget barnlig sjæl, selvom jeg er 25.

Jeg føler også, min stemme passer godt til, hvordan jeg ser ud. Jeg er 1,56 høj, så det ville være underligt, hvis jeg havde en dyb stemme.

Når man lever af at høre sig selv på sine Youtube-videoer, kan man godt blive lidt træt af sin egen stemme.

Min stemme lyder anderledes i virkeligheden, end når jeg selv hører den. Nogle gange synes jeg, min stemme lyder mere nasal og lysere, end jeg tror.

Dog har jeg altid fået at vide, at jeg har en smuk stemme, og at den er behagelig og levende.

Jeg tror, at folk ofte er mere venligt stemt overfor mig, fordi jeg har en ung stemme. Så har de en mere åben tilgang til dig og virker nemme at snakke med. Jeg synes, jeg kan bruge det på den måde, at jeg faktisk kan snakke med næsten alle mennesker uanset alder eller køn.

Det, tror jeg, er stemmerelateret, selvom det selvfølgelig ikke er sådan, at jeg ikke er et godt menneske.

Jeg tror, det har noget at sige, at man har en stemme, der lyder åben og indbydende og ikke lyder så hård.

Når jeg er til møder med mit arbejde eller ude for at holde foredrag, prøver jeg dog altid at lyde mere voksen og professionel, så jeg kan blive taget mere seriøst. Jeg lyder og ser yngre ud end min alder, så jeg gør det for at kunne ’slå mere igennem’. Men på min Youtube-kanal er jeg bare mig.

Jeg har været meget fascineret af stemmer, siden jeg var barn og særligt Disney-tegnefilm. Da jeg var lille lærte jeg alle replikkerne og øvede mig på at sige dem præcis, som de gjorde i filmene.

Som 15-16-årig lavede jeg derfor nogle youtubevideoer med en ven, hvor vi dubbede Disneyfilm.

Nu har jeg lige lagt stemme til én af figurerne i 'De Utrolige 2', der har premiere til august. Det var Disney selv, der henvendte sig efter at have set mine videoer.

Det er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg vil meget gerne lave mere af den slags.

'Folk tror tit, det er telefonfis, når jeg ringer'

Jacob Nossell, 30, journalist, komiker og handicapkonsulent, Frederiksberg

Overordnet har jeg det meget svært med min stemme, for det er jo mit største handicap på en eller anden måde. Jeg har cerebral parese - spastisk lammelse - men hvis jeg ikke havde mit talehandicap, ville jeg jo været meget mere normal, hvis man kan bruge det udtryk.

Når du har et talehandicap, bliver du hæmmet i dine relationer til omverdenen. For eksempel oplever jeg tit, at folk lægger på, uanset om jeg ringer som journalist eller privatperson, fordi de tror, det er telefonfis. Så må jeg ringe op og sige: Hej, jeg hedder Jacob, og jeg har et talehandicap, men jeg er normal oven i hovedet og har en universitetsgrad. Det hjælper.

Det lyder lidt absurd, at man skal sige dét. Men jeg synes, at når jeg har et talehandicap, så er det også mit ansvar, at folk forstår mig. Ikke omvendt. Så jeg ringer bare op igen og prøver at forklare mig. Det er jeg vant til.

Overordnet tror jeg, at det bliver lettere, når man bliver mere moden og får flere år på bagen.

Jeg er også blevet lettere at forstå med tiden. Jeg har fået mere erfaring med at bruge min stemme. Jeg har brugt mange år på for eksempel at øve mig i at tale langsomt og holde pauser, selvom det kan være ubehageligt, og der er så meget, jeg gerne vil sige. Jeg øver mig stadig i at begrænse, hvad jeg siger og på at tænke, før jeg taler.

Jeg har lige lavet et radioprogram på P1 om stemmen. Det har for mig været endnu en måde at bevise for omverdenen, at jeg kan jo godt, når jeg vil. At man faktisk godt kan forstå mig, når man lytter efter.

Skal jeg være helt ærligt, har det dog også været meget hårdt at høre min egen stemme. Alt hvad jeg siger inde i hovedet, lyder jo perfekt, så det er helt mærkeligt at høre, at jeg har et talehandicap, for jeg glemmer det selv nogle gange.

Der er også nogle gode ting ved mit talehandicap. Jeg er blevet enormt god til at være vedholdende og blive ved med at spørge ind som journalist og på mange måder virker mit talehandicap nok også afvæbnende på folk. Også i private sammenhænge.

Jeg tror også, det er fordi, jeg viser min sårbarhed udenpå. Det er jo ret tankevækkende på en eller anden måde.

Jeg kender mange folk, der ikke tør at ringe til kommunen, selvom de ikke har et talehandicap eller tale med en af det modsatte køn i byen. Mange er nervøse indeni for at spørge andre om noget.

Og der tror jeg, vi allesammen kan lære noget af at sige, at det er jo ikke så farligt at spørge. Vi skal bare turde tale mere med hinanden.

'Jeg har en venlig og troværdig stemme'

Jakob Maarup, 33, Radiovært på The Voice og Nova og professionel speaker, Skærbæk

Jeg har lavet lokalradio i mange år og været vært på blandt andet Radio 100 FM - og nu på Nova og The Voice. Jeg har også mit eget firma, hvor jeg blandt andet speaker reklamespots.

Jeg har det godt med min stemme. Den er mørk og har kant, fordi den er lidt hæs, så jeg lyder ikke 100 procent som alle andre. Jeg tænker også, den er venlig og rund i lyden, og at det får mig til at lyde troværdig.

Min stemme lyder særligt godt, når det handler om at skulle indtale eller speake. Når jeg speaker, har jeg ’min speakerstemme på’, og jeg kan både lyde som en glad, frisk fyr med smil i stemmen eller tage den ondskabsfulde, dybe movietrailer-stemme på.

Fordi jeg har en lidt dybere stemme, skal jeg dog også passe på med ikke at lyde aggressiv og ond nogle gange.

Det er én af de ting, jeg i mit professionelle virke tit får at vide, og hvor jeg tænker: ’det var slet ikke meningen. Jeg sidder og smiler, når jeg laver det’. Men det er jo fordi, man ikke ser ens ansigtsudtryk og mimik samtidig, men det skal man jo helst kunne høre i stemmen.

Jeg har været betaget af stemmer, siden jeg var ung teenager, særligt de her storladne movietrailer-stemmer i biografen: Jeg tænkte bare ’wow, mand, hvis jeg bare får lov at lægge stemme til sådan én dag!’ og prøvede selv at efterligne dem.

Det var fantastisk, at man kunne høre den her stemme, der kunne sælge et produkt eller en film.

I dag speaker jeg også for Eurosport og nogle af Discovery-kanalerne. Det er blandt andet de her fodboldspots, hvor F.C. Barcelona skal møde Real Madrid.

Det skal være meget storladent med noget klassisk musik nedenunder, så der kan man så sige, at alt det som jeg så hørte dengang er noget, man stadig bruger i dag som virkemidler. Derfor har jeg jo på en måde også fået lov til at lave nogle af de projekter, jeg drømte om dengang.