Ida-Malou er skilsmissebarn: Jeg har det bedre i dag, end hvis mine forældre var sammen

13-årige Ida-Malous forældre gik fra hinanden, fordi faren havde alkoholproblemer. Nu er han ædru, men bor langt fra sine børn.

Jeg har fået at vide, at min mor og far blev skilt, da jeg var cirka fem år. Jeg husker det som om, at min far bare kom ind, tog sin taske, sagde farvel og gik ud ad døren.

Min mor har fortalt mig, at min mor og far var hjemme først, og at hun gerne ville have, at han var ude, når hun havde hentet min lillebror og jeg. Men så mødte vi ham, inden han nåede det.

Jeg kan huske, at min mor og jeg sad på værelset med min kanin og græd. Min lillebror forstod ikke noget af det, han gik bare rundt og legede.

Jeg fik vist ikke nogen forklaring dengang, men det har jeg fået senere. Det var, fordi min far drak og aldrig var hjemme. Han drak, før han skulle på arbejde, og efter arbejde drak han igen.

Min mor kunne ikke lade min lillebror og mig være alene med ham. Han drak hver dag.

Farens alkoholproblem er stoppet

Jeg kunne ikke mærke på ham, at han var fuld, for på det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad det betød at være fuld. Jeg havde jo levet med det, siden jeg blev født.

Selvom jeg ikke kunne mærke, at han var fuld, syntes jeg, at han gjorde nogle underlige ting. Jeg kan for eksempel huske, at vi på et tidspunkt kom i bad i koldt vand.

Men nu er det snart fire år siden, at han stoppede med at drikke. Han var i et behandlingsforløb på seks uger og har ikke drukket siden. Han er meget mere glad nu. Han var også glad før, men der var han lidt underligt glad.

Jeg tror, at min mor og far havde talt om, at det var hende, der skulle blive boende i vores lejlighed i København, og ham der skulle flytte. Så min far flyttede til Bornholm, fordi han er født der, og min farmor og farfar bor der. Han flyttede hjem til sine forældre og senere lejede han en lejlighed på Bornholm.

Vi var ikke hos min far det første halve år efter skilsmissen, for min mor ville ikke lade os være alene med ham. Hun skulle være sikker på, at min farmor og farfar var der, hvis der skete noget. Så deleordningen kom først lidt senere.

Ida-Malou er ked af at gå glip af ting med veninderne eller klassen, når hun skal til Bornholm. Her er hun med sin ældste Maja, som hun har kendt siden vuggestuen. (Foto: Nynne Hein Møller)

I starten boede vi hos min farmor og farfar, hvor min far boede. Det var hver 2. eller 3. weekend. Nu kører vi en ordning, hvor vi ikke har faste skiftedage, for hvis der sker noget i weekenderne i vores klasse, vil vi gerne være med til det, og det kan vi ikke, hvis vi er på Bornholm. Det havde været noget andet, hvis min far boede i København. Så havde der nok været en bestemt skiftedag.

Sjovt at lave pigeting med fars kæreste

Min far har haft forskellige kærester, inden han mødte sin nuværende kæreste Ida. De har været sammen i cirka fem år. Jeg er rigtig glad for Ida, for jeg synes, det er sjovt at lave nogle pigeting ovre på Bornholm. Det er lidt kedeligt bare at sidde derhjemme, hvis min far og lillebror skal se fodbold.

Min mor har også haft en kæreste, som jeg også har mødt, men de er ikke kærester mere. Jeg vil gerne have, at hun får en kæreste på et tidspunkt, for hun har ikke nogen til at passe på sig, ligesom min far har Ida, og Ida har min far.

Ida-Malou er lige begyndt til guitar og bruger blandt andet sin fritid på at øve Dolly Partons 'Jolene', som hun har lært. (Foto: Nynne Hein Møller)

Min far og Ida har boet sammen, siden min far stoppede med at drikke. Jeg har tænkt rigtig meget over, om han ville vende tilbage til sit alkoholproblem, hvis de slog op. Jeg spurgte ham, og han sagde, at han ikke ville gøre det. Men man ved jo aldrig, for det er jo ikke noget, han selv kan styre. Hvis ikke Ida havde været der, tror jeg, han var blevet ved.

Turen til Bornholm er kedelig

Jeg hader virkelig turen til Bornholm. Den tager tre timer, og nogle gange er det ret kedeligt. Vi har overvejet flyet, men både min lillebror og jeg har lidt flyskræk, og det koster mange flere penge end bussen og toget.

Der kan være en masse ting, der bekymrer mig ved turen til Bornholm. Jeg skal både huske pas, sygesikringskort, færgekort og vores billetter. Og der kan jeg tit tænke – shit, har jeg glemt et eller andet? Selvom jeg har tjekket det tre gange derhjemme.

På Bornholm er vi nærmest aldrig hjemme. Ida kan godt lide at se forskellige ting og se naturen, og det kan jeg også. Jeg kan godt lide at være derovre, og jeg kan især godt lide, at vi er meget uden for. Vi kommer ud og ser lidt flere ting, fordi min far har bil, og det har min mor ikke.

Der skal være styr på både pas og færgekort samt sygesikringskort og billetter, når Ida-Malou og hendes lillebror skal til Bornholm. (Foto: Nynne Hein Møller)

Hvis der er sket noget stort, ringer jeg til min far. De fleste børn sidder jo med deres forældre og siger – nå, hvad har du lavet i dag? Det kan jeg ikke med min far, og når jeg kommer til Bornholm efter tre uger, kan jeg ikke huske alt, hvad der er sket. Så min fars og mit forhold er meget over telefonen.

Intet underligt i at være skilsmissebarn

Fødselsdage plejer vi at holde to steder, og vi skiftes til at holde jul hos min far og min mor. Når jeg skal konfirmeres næste år, kommer min mor og far begge to. Hvis de havde været uvenner, havde jeg nok været ret ligeglad. De må lige holde ud den aften.

Lige nu er mine forældres forhold til hinanden ret godt. De snakker godt sammen. Men lige efter skilsmissen tror jeg, at min mor var ret sur på min far.

Jeg synes ikke, det er underligt at være skilsmissebarn. Jeg føler faktisk bare, at jeg er et helt normalt barn, og der overhovedet ikke er noget galt. Jeg tror, man skal tænke det, før skilsmissen er god.

Jeg har det jo bedre i dag, end jeg ville have det, hvis de var sammen. Herovre i København ville min far lettere kunne slippe afsted med at drikke, end han kan på Bornholm. Jeg tror, han var blevet ved med at drikke, hvis han var blevet herovre.

Men selvfølgelig håber man altid, at ens forældre bliver kærester igen. Jeg tror, at alle skilsmissebørn kunne tænke sig det.

Facebook
Twitter