Julia har forladt sociale medier: ’Mine venner glemmer mig’

Følg en almindelig dag i Julias liv uden sociale medier. Kan du også undvære ’snaps’ og vennernes Facebookgrupper?

Forskellen på Julia Kristoffersen og mange af os andre er, at hun sjældent bliver forstyrret af en mobiltelefon, der bimler og bamler.

For Julia Kristoffersen har slettet de sociale medier. (Say what?)

Det er to år siden, hun forlod Snapchat og slettede sin profil på Instagram. Facebook har hun heller ikke logget ind på i to år. Til gengæld bruger hun en hel masse skærmtid foran computeren, når hun er alene.

Følg 26-årige Julia i en dag, og find ud af, hvordan du får fat på hende, og om hun bliver glemt af vennerne. Er hun digital analfabet, og hvad hun laver, når resten af selskabet tager mobilerne frem for at sende madbilleder? Hvordan er det overhovedet muligt at boykotte sociale medier?

De fem alarmer, der vækker Julia hver morgen, tvinger hende til at gribe fat i sin iPhone som det første. Så er det på plads fra start: Helt uden kontakt til mobilskærmen er hun ikke – hun er bare aldrig helt opslugt af den.

- Halvdelen af ugens morgener tjekker jeg lige nyheder i få minutter for at få øjnene i gang. Men jeg bilder mig ind, at jeg bliver klogere af at læse nyheder i stedet for at scrolle igennem forskellige bloggeres Insta-stories.

For det var det, hun gjorde for to år siden. Allerede fra morgenstunden var Snapchat i fuld gang med venner og veninder, og hun fulgte med på Instagram. Julia brugte de sociale medier virkelig meget.

Derfor lå det ikke i kortene, at de sociale medier skulle kvittes. Men et brud med ekskæresten gjorde, at Julia tog en kold tyrker fra den ene dag til den anden. Den har varet lige siden.

Hver morgen tager Julia bussen på arbejde som folkeskolelærer i Aarhus. Her sidder de fleste med fingeren kørende op og ned ad skærmen, og måske har de samtidig placeret et sæt høretelefoner i ørerne. Men Julia er ikke en af 'de fleste'. Hun hører ikke musik, og hun kigger ikke ned i skærmen - for hun har ikke noget at kigge på.

- Jeg læser en bog i stedet. Så går busturen meget hurtigere, end hvis jeg bare sidder og kigger ud ad vinduet.

Derfor er Julias skærmtid ikke blandt de højeste. I dag er det tirsdag, og den seneste uge har Julias skærmtid set sådan her ud:

Tirsdag: 12 minutter. Onsdag: 12 minutter. Torsdag: 29 minutter. Fredag: 14 minutter. Lørdag: 29 minutter. Søndag: 31 minutter. Mandag: 1 time og 9 minutter.

- Det er ikke så meget, hva?

Julia har ret. Det er ikke meget sammenlignet med andre i aldersgruppen. Men det havde set bedre ud for historiens start, hvis mandag ikke var på over en time. Forklaringen er:

- Nogle dage bruger jeg længere tid, som jeg gjorde i mandags. Jeg har for eksempel lige inviteret mine venner til fødselsdag på sms. Jeg brugte lang tid på at svare folk, der skrev tilbage. Og forresten er det lidt sjovt, at ingen af dem aner, hvem der kommer, som man ellers ved gennem en Facebook-invitation.

Mobilen er ikke fremme, når Julia er inde hos eleverne i timerne, og i pauserne kigger hun kun på skærmen, hvis der er kommet nyhedsnotifikationer eller en sms, der skal svares på.

Skal du have fat på Julia, foregår det altså på sms. Det er er en forkortelse for ’short message service’, og det er de beskeder, der tikkede ind på dit nummer, inden der fandtes Messenger og Snapchat. Hvis du skulle være i tvivl.

- En sms kan forstyrre lige så meget som en Snapchat-besked eller en notifikation på Facebook. Når jeg kan høre telefonen vibrere, er det store spørgsmål også for mig: 'Hvor længe kan jeg lade den være?'

- Men det er klart, at jeg ikke bliver lige så let forstyrret flere gange om dagen, som andre gør, fordi jeg ikke får snaps og notifikationer, der vælter ind hele tiden.

Det er stadig tirsdag, og Julia tjekker skærmtiden for i dag. To minutter siden midnat, siger hendes app.

- Jamen, jeg har også haft lidt travlt i dag, hvis det kan være en forklaring. Men hvis nogen havde skrevet eller ringet, ville jeg svare i løbet af dagen. Jeg er ikke umulig at komme i kontakt med.

Men helt ærligt. Ville det ske for andre 26-årige med sociale medier, at de kun bruger to minutters skærmtid - uanset hvor travlt de har? Er der ikke altid lige fem minutter på toilettet eller en notifikation, der sjæler noget af den tid, der ikke er nok af?

- Efter jeg slettede sociale medier, har jeg fundet ud af, hvor meget tid, jeg egentlig brugte før. Jeg havde altid min telefon i hånden, og jeg var online meget af tiden.

-Nu føler jeg, at jeg kan være fuldt koncentreret på arbejdet, og når jeg er sammen med andre. For forskellen er, at jeg i højere grad føler, jeg selv vælger, hvornår jeg bruger min mobil.

Julia skriver med venner og veninder om eftermiddagen og aftenen, når hun har fri. Eller – de skriver til hende, hvis de husker det.

- Jeg er for eksempel i en madklub med nogle veninder, hvor vi ses til aftensmad en gang om måneden. Men de glemmer mig nogle gange. De har en Facebookgruppe, og når vi skal melde tilbage på datoer, er det ikke altid, at de husker mig: ’Gud, hov. Vi har glemt dig. Vi holder madklub om to dage.’

Det samme sker, når vennerne deler arrangementer i Aarhus med hinanden: ’Ej, det her lyder som en god idé. Skal vi ikke tage ned til det?’ De arrangementer hører Julia ofte om i sidste øjeblik. Men de husker hende trods alt ofte - inden arrangementerne er overstået.

- Jeg tror, jeg gør det lidt besværligt for dem, og det er jo min egen skyld, at de glemmer mig. En veninde sagde faktisk, det var pisseirriterende, at hun skulle være mellemmand, når jeg skulle aftale noget med hende og vores fælles kammerat. Det kan jeg godt forstå, men det får mig ikke til at vende tilbage.

Næste gang du sidder med dine venner og spiser, så prøv at tæl mobiltelefonerne, der ligger på bordet. Hvis du sidder med Julia, er der én mindre.

- Jeg får højst en sms, som jeg svarer på, og så lægger jeg mobilen ned igen, for jeg har ikke andet, jeg skal bruge den til. Det ville være mærkeligt at begynde at tjekke Den Blå Avis midt i aftensmaden. På den måde er jeg mere til stede.

Men de andres telefoner ligger fremme.

- De skal lige sende en snap, og så bliver mobilen liggende. Den er altid i nærheden af dem, og de bliver let forstyrret, når der i løbet af en aften tikker en del notifikationer ind.

Det irriterer ikke Julia, for hun har jo også selv været der. Og det ville måske også være unfair, hvis det irriterede hende. For hun er ikke hellig. ’Tjek lige ham her på Facebook’ eller ’Ej, må jeg lige se din Instagram?’, er faktisk sætninger, der kommer fra Julia - kvinden uden sociale medier. Eller, næsten uden sociale medier.

- Hvis jeg havde Instagram i dag, ville mit feed være fyldt med mine venner, bloggere, nogen der strikkede og noget med madopskrifter. Men jeg er ikke helt hægtet af. For der er en åbning til sociale medier, selvom jeg ikke har en profil. Når jeg søger på nettet efter inspiration til for eksempel tøj eller undervisningen, finder jeg ofte noget, der leder videre til Instagram. Og så har jeg Pinterest, hvor jeg søger inspiration.

Pinterest. Men det er jo et socialt medie?

- Er det? Jamen det er det vel nok så. Men jeg følger ikke nogen, og jeg lægger ikke noget op. Jeg gemmer bare billeder til mig selv. Jeg har altså ingen kontakt til nogen derinde.

Den skærmtid, der ikke bliver brugt på mobilen, bliver brugt på computeren om aftenen. For her giver Julia den gas foran computerskærmen.

- Jeg ser serier, når jeg er alene om aftenen. Virkelig mange serier. Lige nu er jeg i gang med at se Game of Thrones. Igen.

- Det er ikke nødvendigvis 'bedre' at bruge skærmtiden på serier end på Instagram, men forskellen er, at jeg bruger tiden foran en skærm, når jeg er alene - ikke når jeg er sammen med andre. Jeg sætter jo ikke computeren på bordet og logger ind på Netflix, når jeg sidder og spiser med madklubben.

Men selv for Julia sker der det, der sker for alle os andre.

- Jeg tjekker altid nyheder og mails på computeren, og når jeg ser serier, hiver jeg også ind i mellem mobilen frem. Jeg tjekker Den Blå Avis, Tradono - og det kan også for mig gå i et loop af ligegyldigheder. Men jeg er overbevist om, at der ville være mange flere ligegyldigheder, hvis jeg var aktiv på sociale medier. For på sociale medier er fælden, at jeg hele tiden bliver ledt ind til noget nyt.

Så det er udelukkende en succes at være offline, når det gælder sociale medier?

- Jeg tror helt sikkert, det er sundt ikke at være på sociale medier, fordi jeg ikke hele tiden bliver forstyrret af min mobil. Jeg er mere til stede. Men det er sikkert også sundt at holde kontakt med venner og bekendte. Jeg går glip af mine venners små oplevelser i hverdagen, som de sender til hinanden via Snapchat, og på Instagram, hvor de deler både små og store oplevelser. Det savner jeg.

- Men som jeg har det lige nu, kommer jeg ikke tilbage. Det er alt for rart ikke at være afhængig af mobilen på den måde, som jeg var før.

Facebook
Twitter