Kæresten må ikke se med: 22 grunde til, at vi har falsk profil på nettet

Der kan være mange årsager til, at folk laver en falsk profil på nettet. Her er jeres bedste og værste forklaringer.

Stalker du din eks med en falsk profil?

Liker du dine egne billeder på Instagram?

Skjuler du din sande musiksmag, eller følger du i al hemmelighed reality-deltagerne tæt i et andet navn? Så er du ikke alene.

Vi har spurgt DR3's Instagram-følgere, om de har en falsk profil, og hvad de i så fald bruger den til.

Og så har vi også samlet et par råd til dig i bunden, hvis du vil blive bedre til at spotte en falsk profil.

1

I starten brugte jeg udelukkende min falske profil til at holde øje med, hvem min ekskæreste fulgte på Instagram, hvilke billeder han likede, og om han lagde billeder op af en ny pige. Nu bruger jeg den bare, når jeg skal stalke andre uden fare for, at de opdager, at det er mig.

Anonym, 23 år

2

Jeg har en falsk profil, så jeg kan tjekke damer ud, uden at min kæreste ser det.

Anonym

3

Jeg og mine venner har falske profiler, og så kan vi like hinandens billeder, når de ryger op. Det løber alligevel op i 10+ ekstra likes. Og så bruger jeg den til at stalke folk, jeg ikke kan lide, og som jeg ikke officielt vil følge.

@engelroza

4

Jeg skriver til mine venner og bekendte for at få ting ud af dem, de normalt ikke fortæller offentligt.

Anonym

5

Jeg liker mine egne billeder på Instagram.

Anonym

6

Jeg skriver til min eks, om vi skal ses, så hans kæreste ikke opdager det.

Anonym

7

Jeg bruger en falsk profil til at sætte min datingprofil til 'pige søger pige', da mine venner og familie stadig ikke ved, jeg er biseksuel.

Emma, 25 år

8

Spotify. Så folk ikke kan se mine guilty pleasures.

@thomas_albrechtsen

9

Pornhub premium.

Benlur

10

Jeg har en selvopfundet pige med fire af mine veninder. Vi bruger den til at stalke andre og følge paradisoer, som vi ikke magter at se i vores eget feed.

Freya

11

Til at trolle andre på nettet. Man kan vel kalde det en hobby.

@skalborgdrengen

12

Til at se, om min eks har det godt.

Anonym

13

Til at hate-followe alle de bloggere og influencere, som jeg ikke vil have til at smadre mine algoritmer på min rigtige profil.

@vickelicious

14

Jeg har en Facebook-profil, som jeg bruger til lærer-elevkontakt. Den er ikke falsk som sådan, men hjælper til at adskille privatliv fra arbejdsliv.

@jhvidkjaer

15

Til at stalke alle dem, jeg ikke vil have skal vide, at jeg stalker dem. Og det er ALLE, som i folk fra folkeskolen, one night stands og bloggere/reality-stjerner, jeg ikke vil stå ved.

Anonym

16

Jeg bruger den til at følge mine venners lækre storebrødre.

Anonym

17

Jeg bruger en falsk profil til de Facebook-sider, jeg synes, er pinlige at være medlem af. Det er lidt uskyldigt, synes jeg selv, men trods alt mod Facebooks retningslinjer.

Anonym

18

Jeg bruger min falske profil til at få et job hos LEGO. Det er så svært at være mig og stadig holde mig skjult for min nuværende arbejdsplads.

Anonym

19

Jeg sælger ting, jeg ikke vil have tilbage igen.

@victorjonvs

20

Jeg bruger min falske profil til at stalke mine lærere og grine over deres kiksede Instagram-profiler.

Anonym

21

Stalker min flirt.

Anonym

22

Jeg deler en falsk profil med mine veninder. Vi bruger den til at følge folk, vi ikke føler, vi kan følge med vores personlige profiler.

Anonym

5 råd: Sådan spotter du en falsk profil

Mange af de ovenstående eksempler er ganske uskyldige, men det kan alligevel være rart at vide, om man skriver med en virkelig person. Så her får du nogle tips og tricks til at dobbelttjekke, om en profil er ægte eller ej:

  • Har profilen venner? Hvis profilen næsten ingen venner har, eller hvis profilen har rigtig mange venner, men ingen likes og kommentarer, så kan det være et tegn på, at vennerne er købte bots, og at profilen er falsk.

  • Virker profilens venner ægte? Virker det det, som om profilens venner kender hinanden på kryds og tværs? De er måske forankret i en by, på en skole eller via arbejdet. Hvis ikke, kan det være et tegn på, at profilen er falsk.

  • Forestiller profilbilledet den samme person? Hvis profilbillederne forestiller forskellige personer, kan det være et tegn på, at profilen er falsk. Det samme gælder, hvis du for eksempel kan finde de samme billeder andre steder på nettet.

  • Er profilen meget ny? Nogle scammere opretter nye profiler, hver gang de går i gang med et nyt scam. Vær derfor opmærksom, hvis du bliver kontaktet af en profil, som netop er oprettet.

  • Virker personen meget ivrig for at føre samtalen over på en anden platform? Hvis person virker meget ivrig efter at få dit telefonnummer for at rykke samtalen over på sms eller i øvrigt er interesseret i private oplysninger, skal du være særligt opmærksom.

Kilde: Landsdækkende Center for it-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK)

Facebook
Twitter