Kærestepar køber kun brugt tøj: Vi gør det for miljøet, og fordi vi gerne vil have en unik stil

Magnus og Aishanatasha har ikke købt nyt tøj i tre år. Undtagen sokker og undertøj.

Kæresteparret Magnus og Aishanatasha elsker dine brugte jeans, bomberjakker og buffalosko.

Faktisk har de ikke købt nyt tøj i over tre år. Bortset fra sokker, underbukser og to farverige jakkesæt, som Aishanatasha har fået syet hos en lokal skrædder i Jakarta.

Mode - og tekstilbranchen er én af de mest forurenende industrier i verden og er blandt andet kendt for at belaste miljøet med kemikalier, sprøjtemidler og et stort forbrug af vand og energi, inden det når ud til forbrugeren.

Magnus og Aishanatasha har derfor udpeget deres klædeskab som ét af de steder, de forsøger at gøre en positiv forskel for miljøet og klimaet i deres hverdag.

Her åbner parret op for deres klædeskab og fortæller, hvordan deres genbrugsglæde med tiden har udviklet sig til et aktivt valg om en mere bæredygtig livsstil.

Aishanatashas interesse for genbrug startede allerede, da hun var teenager og boede i Indonesien.

- Først var det fordi, jeg godt kunne lide vintage-stilen, og fordi det var billigt. Og så kan jeg godt lide overraskelses-elementet – at man aldrig ved, hvad man finder, når man går ind i en genbrugsbutik.

Også Magnus har interesseret sig for genbrug siden sine tidlige teenageår.

- Jeg har aldrig brudt mig om 'discount-modebutikkerne'. Det føltes falsk. Som om nogen allerede havde taget valget for mig. Hvad der var in. Hvilke farver, jeg skulle kunne lide.

Interessen blev kun større, da han for seks år siden flyttede til Berlin og blev en del af en vennegruppe, der elskede at gå i genbrugsbutikker og på loppemarkeder for at finde unikt tøj.

- I genbrug finder du ikke bare 50 styk af den samme t-shirt. Du finder noget, der er anderledes og personligt. Det kan jeg virkelig godt lide.

Allerede inden parret mødte hinanden i Berlin for halvandet år siden, havde de begge taget et bevidst valg om, at genbrug skulle fylde en større del af deres liv. Det skulle ikke bare være en tøjstil, men også en livsstil.

- Jeg begyndte at læse om den negative påvirkning, tøjproduktion har på miljøet og bæredygtighed i det hele taget. Og da jeg først var blevet bevidst om det, kunne jeg ikke bare ryste det af mig, fortæller Aishanatasha.

Det store vendepunkt kom dog, da hun i 2014 arbejdede i en af de store mainstream modebutikker i Paris.

- De sagde, de gjorde noget godt for miljøet – blandt andet kunne man aflevere sit brugte tøj til genbrug i forretningen. Men samtidig kom der en ny kollektion hver anden uge, og når man afleverede sit gamle tøj, fik man ti procent rabat på sit næste køb.

- Det er jo kun en måde at få forbrugeren til at købe endnu mere nyt tøj. Jeg syntes, det var dobbeltmoralsk, og det gjorde mig virkelig vred!

Da hun stoppede med at arbejde i butikken, stoppede hun derfor også med at købe nyt tøj. Det er tre år siden nu.

Magnus har ikke købt nyt tøj i fire år. Undtagen sokker og undertøj. Til gengæld går han op i, at mærket er økologisk og vegansk.

Parret understreger, at de ikke har noget imod alle former for tøjproduktion.

Men de ønsker ikke at støtte op om 'fast fashion' – billigt, masseproduceret modetøj, der har til formål at få catwalkens tendenser hurtigt ud til forbrugeren, og som de beskylder for at bidrage til 'brug-og-smid-væk'-kulturen.

Til gengæld kunne de godt i fremtiden se sig selv købe noget af deres tøj hos mindre brands eller støtte op om lokale skræddere ved at få syet tøj af stof, de selv har fundet.

Som Aisha gjorde med sine jakkesæt i Indonesien.

Tror I, hånden på hjertet, at jeres indsats kan gøre en forskel?

- Når jeg går i genbrug, er det først og fremmest noget, jeg gør for min egen samvittigheds skyld, siger Aishanatasha.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at fortælle andre forbrugere, hvad de skal gøre, men at hun alligevel håber at kunne inspirere andre med sin livsstil.

- I det store billede gør det nok ikke den store forskel. Det er nok kun virksomhedsejerne og dem, der sidder på magten, der for alvor kan ændre noget. Men jeg prøver at fokusere på de ting, jeg trods alt kan kontrollere. Og så håber jeg, det alligevel tæller for noget.

- Jeg tror ikke, det er helt så håbløst, mener Magnus.

- Jeg tror godt, vi kan gøre en forskel, hvis vi står sammen som forbrugere og stopper med at købe de her billige, masseproducerede produkter. Det ville også presse virksomhederne til at tænke mere bæredygtigt i deres produktion.

Kun at købe brugt tøj ville for nogle sikkert være en stor mundfuld – men det har det ikke været svært for Magnus og Aishanatasha.

- Jo, måske lige i begyndelsen, fortæller Aishanatasha.

- Der kunne jeg godt føle mig fristet, når jeg så nogle 'cute', billige sko på Instagram, der lignede noget fra catwalken.

- Tidligere har jeg været meget knyttet til materielle ting, men min købelyst er faldet kraftigt, siden jeg stoppede med at købe nyt tøj, fortæller hun.

Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig kan blive begejstret, når hun finder noget genbrugstøj, hun rigtig godt kan lide.

Men nu spørger hun altid sig selv: Har jeg virkelig brug for det her stykke tøj, eller synes jeg virkelig, det er så cool, at jeg bare købe det?

- Jeg forsøger ikke at købe bare for at købe. Heller ikke selvom det er genbrug.

Det sidste gælder ikke helt for Magnus, indrømmer han.

- Jeg har faktisk fået en større købelyst de seneste år. Før købte jeg kun tøj, når noget gik i stykker. Men jeg føler, jeg kan købe med god samvittighed, netop fordi det er genbrug.

For den nye genbrugs-bruger kræver det nok lidt tålmodighed og øvelse at finde 'nyt' tøj til garderoben.

- Det handler om at være open minded, når du ser på ting. I stedet for at have et specifikt stykke tøj i hovedet, prøver jeg for eksempel at blive inspireret af forskellige stilarter, æraer, bands eller gamle fotos, fortæller Magnus.

- Andre gange vælger jeg en 'dagens farve' og tænker: I dag går jeg kun efter beigefarvede ting. Men det kræver træning, og jeg forstår godt, hvis nogle synes, det er lidt stressende.

For Magnus er det dog modsat en meget afslappet måde at købe tøj på.

- Jeg elsker at gå i genbrug og går i genbrugsbutikker næsten hver dag. Hvis jeg har en lidt rastløs formiddag, går jeg min 'runde' og kan nemt bruge 2-3 timer i butikkerne i nærheden af, hvor vi bor. Jeg elsker også at møde de frivillige – jeg kan rigtig godt lide at tale med gamle mennesker.

Parrets miljøvenlige klædeskab har ikke kun en positiv effekt på den verden vi lever i, men også på deres stil, mener de.

- Folk har selvfølgelig forskellig smag. Men jeg synes selv, jeg har fået bedre stil af at gå i genbrugstøj, mener Aishanatasha.

- Nu går jeg bevidst efter ting, der er mere farverige, eller noget som man ikke ville finde i en normal tøjbutik. Jeg er også mere villig til at tage større chancer med min stil, fordi genbrug er billigt.

Magnus føler også, at genbrug kun har gjort noget godt for hans garderobe.

- Den er blevet meget mere personlig, og jeg kan købe mere eksperimenterende tøj til færre penge.

Og det er netop kombinationen af mode- og miljøbevidsthed, der gør parret til det perfekte match, mener de selv.

- Jeg tror ikke, vi ville være blevet tiltrukket af hinanden på det tidspunkt i vores liv, hvis ikke vi begge gik op i miljøet og bæredygtighed i det hele taget. Det handler jo om kerneværdier og om at se verden på samme måde, siger Aishanatasha og fortsætter:

- Vi forsøger også at leve bæredygtigt i forhold til vores kost – vi spiser for eksempel ikke kød eller mælkeprodukter - og alle vores møbler er gaver, arvestykker eller genbrug.

- For mig er det også vigtigt det her med, at vi begge går op i at have god stil, siger Magnus.

- At den her livsstil ikke er noget, vi er frustrerede omkring, men at vi synes, det er en rar og sjov måde at leve på.

- Ja, jeg ville selvfølgelig ikke have været sammen med dig, hvis ikke du også var stilet, griner Aishanatasha.

Om mode- og tekstilbranchen

  • Hvor meget forurener tøjbranchen? Mode- og tekstilbranchen er én af de mest forurenende industrier i verden. Det skyldes blandt andet, at branchen har et stort forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler. Intensiv produktion og et stigende forbrug er med til at øge belastningen.

  • Én af belastningerne er… 'Fast fashion'. Udtrykket refererer til billigt tøj, der følger den hurtigt skiftende mode. Lave priser kan indikere lavere kvalitet og holdbarhed og har indflyselse på, hvor længe tøj bliver brugt, hvor attraktivt det er at reparere det, og hvor villig man er til at købe genbrugstøj.

  • Hvor meget belaster jeg selv miljøet? En rapport fra 2017 viser, at den gennemsnitlige dansker køber 13,2 kilo nye tekstiler (10,9 kilo tøj) om året til privatbrug. Husholdninger udgør 88 procent af det samlede tekstilforbrug i Danmark. Det svarer til, at der i 2016 blev købt cirka 75.330 tons nye tekstiler.

  • Er det slemt? Ifølge rapporten 'Brug tøjet – Brug hovedet – Skån miljøet' som Nordisk Ministerråd udgav i 2014, kræver det cirka 1.400 liter vand at producere bare én enkelt t-shirt, og CO2-udledningen fra produktionen af én persons gennemsnitlige årlige tekstilforbrug i Danmark svarede til den samme mængde CO2, man ville udlede, hvis man kørte 2.143 kilometer i bil.

  • Hvordan kan jeg belaste miljøet mindre? Fx ved at købe mindre tøj og begrænse slid på dit tøj i forhold til blandt andet vask, tørring og strygning. Derudover er en fuld udnyttelse af dine tekstilprodukter gennem genbrug og genanvendelse vigtig i forhold til at reducere belastningen af miljøet.

  • Kilder: 'Norden – velklædt i et rent miljø. Handlingsplan for bæredygtig mode og tekstil' - Nordisk Ministerråd 2015, 'Undgå affald, stop spild' nr. 03, 2014 - Miljøstyrelsen, 'Kortlægning af tekstilflows i Danmark' - Miljøstyrelsen 2017, 'Brug tøjet – Brug hovedet – Skån miljøet' - Nordisk Ministerråd, 2014.

Facebook
Twitter