Kira blev mor som 22-årig og er droppet ud fire gange: 'Jeg vil vise mine børn, at jeg kan. At det er hårdt er en anden sag'

Asta Frandsen og Kira Andersen blev begge mødre først i 20'erne og kæmper for at få forældrerollen til at hænge sammen med studielivet. Nu vil politikerne hjælpe dem.

Asta Frandsen og Kira Andersen har begge gjort noget, der adskiller dem fra de fleste danske kvinder.

De blev mødre, inden de nåede at få sig en uddannelse. Og lang tid før deres 29-års fødselsdag, som ellers er den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende. Den ene var 22 år, den anden var 23.

Det betyder, at de står overfor en anden udfordring end andre unge under uddannelse.

Blandt de kvinder, der får deres første barn, før de bliver 22 år, har næsten halvdelen ingen anden uddannelse end grundskolen som 30-årige. Til sammenligning gælder det kun hver tiende af de kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 26 år.

Det viser en dugfrisk analyse, som tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for organisationen Mødrehjælpen, der rådgiver og arbejder politisk for børnefamilier og gravide. Analysen bygger på data fra kvinder født i 1986 og 1987.

Og den tendens skal brydes, mener både et flertal af undervisningsordførere og den ansvarlige minister.

- Man har brug for nogle anderledes vilkår, når man skal passe børn derhjemme i forhold til at skulle passe en uddannelse. Det giver næsten sig selv, siger Pernille Rosenkranz-Theil (S), børne- og undervisningsminister og har ansvar for blandt andet erhvervsskolerne.

Hun er åben for at se på, om forældre bør kunne strække deres uddannelsesforløb over længere tid. Andre politikere peger på, at barns første- og anden sygedag i fremtiden ikke bør tælle som fravær - præcis som vi kender det fra arbejdsmarkedet.

Det kan være en god idé at hive mere fleksibilitet ind på uddannelserne, mener Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Normen er, at kvinder får børn, mens de er i job, ikke mens de er under uddannelse. Derfor bliver mødre bare mødt med mere forståelse på jobmarkedet end rundt omkring på skolerne, siger han.

Både Asta og Kira gør, hvad de kan for at trodse statistikken. De to er klart enige: Det kunne godt blive nemmere at være forældre, mens man uddanner sig.

Kira vil kunne forsørge sin familie selv

Da coronavirus tvang de fleste studerende og elever på landets ungdomsuddannelser til at arbejde hjemmefra i foråret, blev det hele for meget for 30-årige Kira Andersen.

Hun er alene om at klare skole og to små børn, der skal hentes, bades og have noget at spise. Derfor var der ikke mere energi tilbage, når hun først havde tid til at åbne skolebøgerne for at lave lektier om aftenen.

- Jeg er ordblind, og så fungerede det simpelthen ikke med hjemmeundervisning. Det blev for stressende, siger Kira Andersen, der også lider af ADD.

Det viser sig ved, at hun nemt bliver forvirret. Forstyrrelser omkring hende gør det svært at fokusere. Derfor besluttede Kira at give op.

Og sådan en beslutning er ikke ny for hende. Siden hun som 22-årig blev mor første gang, har hun forsøgt sig med en håndfuld forskellige uddannelser. Fire gange er hun droppet ud.

Nogle gange på grund af sygdom, andre gange fordi hun ganske simpelt ikke har haft overskud til at gennemføre.

- Jeg startede egentlig på SOSU, fordi jeg havde fået at vide, at det var en overskuelig uddannelse. Derfor var det et nederlag at droppe ud. Omvendt var det også en lettelse. Så havde jeg overskud til at være mor igen, siger Kira Andersen.

I dag er har hun gennemført 10. klasse og er startet på dansk og engelsk som enkeltfag på HF. Hun er ikke sikker på, at SOSU-uddannelsen er den rigtige for hende alligevel. Faktisk ved Kira Andersen ikke helt, hvad hun vil. Bare at hun drømmer om at kunne forsørge sin familie.

Kira sidder i sin stue. Her er roligt, for børnene Sabbie og Marco er i børnehave og fritidsordning.

Hun har fået lov til at sende dem i nødpasning, så hun kan passe den nye uddannelse, hun nu er startet på. Fordi det er enkeltfag har Kira Andersen samtidig mulighed for at skære ned på de ugentlige undervisningstimer og stadig beholde retten til SU. Det giver hende lidt mere luft.

Marco på fire år træder ind ad døren. Han er blevet hentet af sin mormor og morfar. Ligesom nødpasningen er hjælpen fra hendes forældre altafgørende for Kira.

- Mine forældre bor tæt på. Det er vigtigt for mig, at jeg har et bagland, der hjælper mig, siger hun.

Hendes mor kommer forbi en gang om ugen, fordi Kiras engelskundervisning ligger i aftentimerne. Det var det eneste hold, der var plads på, forklarer hun.

- Men det er altså ikke så smart. Hvis man vil hjælpe folk med børn til at få en uddannelse, kunne man lade være med at tilbyde et aftenhold, siger Kira.

Sabbie og Marco, Kira Andersens to børn (Foto: PRIVATFOTO)

For hende vil det på samme måde være en hjælp, hvis hun i fremtiden ikke får fravær for barnets- første og anden sygedag.

- Jeg er jo en af dem, der har 40 procents fravær, fordi mine børn har været syge. Alligevel skal jeg sidde skoleret og forklare hvorfor. Det er ikke altid, jeg føler mig hørt, siger hun.

Kira ved, at det var hendes eget valg at blive mor i en tidlig alder.

- Jeg fortryder ikke, at jeg har fået børn. Men det havde været nemmere, hvis jeg havde ventet. Så havde jeg måske haft mere overskud til at fokusere på mine andre udfordringer, min ordblindhed for eksempel, siger hun.

Asta har tid til at hente tidligt

Midt i skolearbejdet tog Asta Frandsen sig for nylig til hovedet: Skulle hun fuldstændig droppe at læse til sygeplejerske? Alt var kaos. Hendes to små børn larmede. Faktisk så meget at hun måtte droppe den fremlæggelse via Zoom, hun ellers havde planlagt.

Asta følte sig både som en dårlig studerende og en dårlig mor, for det er ikke altid lige nemt at kombinere forældreskab og studier. For hende er det især en udfordring, at hun - modsat folk i arbejde - aldrig har fri, når hun har fri.

- Det sværeste er, at jeg har færre timer at læse i. Som forældre skal jeg virkelig kunne hive mig selv op og planlægge min tid, siger Asta.

Asta Fransen blev mor første gang, da hun var 23 år. (Foto: PRIVATFOTO)

Da Asta blev gravid første gang, var hun lige blevet færdig med HF, 22 år gammel. Hendes kæreste var 21 år.

- Vi tænkte, at det kunne være sjovt at få et barn, men jeg tror slet ikke, at vi vidste, hvad det indebar, siger hun i dag, fem år og to børn senere.

De fik sønnen Noah. Det var hele tiden meningen, at Asta ville være sygeplejerske, men så blev hun gravid igen og måtte udskyde studiestarten. Ni måneder senere blev hun mor til datteren Ellie.

I dag er Asta 27 år og starter snart på andet semester på sygeplejerskeuddannelsen. Hendes uddannelsesforløb er endt med at strække sig længere, end hun havde forventet. Alligevel vil hun anbefale andre at få børn, mens de studerer. For der er også fordele:

- Det bedste er fleksibiliteten. Når mine børn er i børnehave, kan jeg hente dem tidligt, hvis jeg har fri klokken 12 eller 13, siger hun.

Men det kræver, at man som studerende også accepterer, at succeskriteriet nogle gange blot er at bestå, understreger Asta.

Hun forklarer, at hun ingen hjælp fra skolen har modtaget, udover ekstra SU-klip, så hun også har haft en indtægt, mens hun var på barsel. Ligesom for Kira vil det være en hjælp for hende, hvis hun for eksempel ikke skal bekymre sig om fravær, når hendes børn er syge.

- Det bliver de jo lige så tit som alle andres. Jeg kunne helt sikkert godt bruge lidt friere tøjler i forhold til fravær, siger Asta.

Episoden er med kaos under lektielæsningen, er et af mange eksempler fra en hverdag, hvor det kan være svært at balancere mellem at være småbørnsmor og studerende, forklarer hun.

- Der har været mange gange, hvor jeg har været ved at give op. Men det kommer jeg ikke til at gøre, siger Asta.

- Jeg vil jo gerne være et godt forbillede for mine børn.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk