Krarup og Libak efter Rusland-udsendelse: Der var dårlig stemning hele vejen

To af de mest markante stemmer i debatten om Danmarks forhold til Rusland har ikke fundet hinanden efter programmet 'Veninder i Putinland'. Tværtimod.

Engang var de hinandens bedste venner og tætte fortrolige.

Sådan er det ikke længere.

Marie Krarup og Anna Libak er to af de mest markante stemmer i debatten om Danmarks forhold til Rusland som henholdsvis forsvarspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti og tidligere korrespondent i Rusland for Berlingske. De mødte hinanden på Aarhus Universitet, og i slutningen af 1990’erne boede de ved siden af hinanden i Moskva og blev hurtigt veninder. Men deres forhold har for alvor været udfordret, siden krigen brød ud i Ukraine i 2014.

Det er det stadig efter DR2-programrækken 'Veninder i Putinland'. Her har Krarup og Libak gennem tre programmer rejst rundt i Rusland for at tage temperaturen på det land, de begge to holder så meget af – men som de i dag har vidt forskellige holdninger til.

"Det var ikke en behagelig tur at være på"

De to tidligere veninder har ikke fundet hinanden, efter tredje og sidste program er kørt over skærmen. Snarere tværtimod.

- Turen bekræftede mig i, at vi var gledet fra hinanden, og det var ikke en behagelig tur at være på. Der var en dårlig stemning hele vejen, lyder det fra Anna Libak, da dr.dk ringer for at høre, om de to kvinder er nået frem til en forsoning, efter kameraerne slukkede.

Anna Libak
  • Cand.mag. i russisk og samfundsfag.
  • I 1980’erne under den kolde krig var hun sprogofficer.
  • I 1990’erne var hun korrespondent for Berlingske i Rusland.
  • Fra 2014 til 2017 var hun udlandsredaktør på Berlingske.
  • Har udgivet bogen ’Rusland på røde plader’ om korrespondenttiden i Rusland.

Marie Krarup slutter tredje udsendelse af med at kalde rejsen for "en traumatisk tur".

Hun er ked af det fokus, der har været på hende og Libaks relation i løbet af udsendelserne:

- Jeg synes, at udsendelserne fokuserer alt for meget på mit og Annas forhold. De skulle have fokuseret på Rusland, så jeg har ikke lyst til at snakke mere om vores relation. Jeg arbejder på en forsoning mellem os, mere har jeg ikke lyst til at sige, fortæller Krarup, da dr.dk ringer og stiller hende samme spørgsmål som Libak.

Udsendelserne giver et meget godt billede af, at der er en dårlig kemi imellem os. Men jeg opfatter ikke mig selv som uvenner med Marie.

Anna Libak, i 'Veninder i Putinland'.

Dårlig kemi, men ikke uvenner

I 1990'erne arbejdede Marie Krarup på Den Danske Ambassade i Moskva, mens Anna Libak arbejdede som korrespondent for Berlingske. Deres døtre legede sammen, og de to kvinder skiftedes til at køre børnene i skole.

Og mens de to kvinder engang sagtens kunne være "uenige sammen", så bliver det undervejs i udsendelserne mere og mere tydeligt, at situationen er en ganske anden i 2018.

- Udsendelserne giver et meget godt billede af, at der er en dårlig kemi imellem os. Men jeg opfatter ikke mig selv som uvenner med Marie. Bare fordi man ikke er venner med folk, så er man jo ikke nødvendigvis uvenner med dem. Vi har engang været tætte venner, og det er vi ikke mere, men det er slet ikke det samme, som at vi er uvenner. Det er vi ikke, siger Anna Libak.

Information mener dog, at programmerne "rummer sekvenser, hvis akavethed ikke er set lige på dansk tv siden 'Klovn'", og Politiken spekulerede efter første program i, at "den tynde fernis af høflighed skal nok briste på et tidspunkt".

Udsendelsesrækken er da også sluttet uden forsoning.

Turen med Den Transsibiriske Jernbane byder ikke kun på hyggestunder fra det tidligere venindepar.

Dårlig stemning har "simpelthen bare fyldt meget"

Marie Krarup holder fast i utilfredsheden med programmernes fokus:

- Jeg havde regnet med, at mit og Annas forholde skulle fylde én procent, men det er kommet til at fylde 80 procent. Det er jeg meget, meget ked af. Jeg sagde ja til at medvirke, fordi udsendelserne skulle handle om Rusland, lyder det fra den forsvarspolitiske ordfører.

Marie Kraup
  • Cand.mag. i øststatskundskab og samfundsfag.
  • I 1980’erne under den kolde krig var hun afhøringsofficer og afhørte russisktalende soldater.
  • I slutningen af 1990’erne arbejdede hun på Den Danske Ambassade i Moskva.
  • Siden 2011 forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

Også på dette punkt har Anna Libak en anden mening:

- Det har ikke været programmets intention at skildre den dårlige stemning – den har simpelthen bare fyldt meget. Man har ikke kunnet klippe programmerne, så det ikke var kommet frem. Jeg er selv journalist, og vil gerne sige, at det program simpelthen ikke kunne være lavet anderledes. Men det var ikke en del af planen med programmet.

Hvordan er Rusland anno 2018?

Planen med programmerne var da også først og fremmest at tegne et billede af Rusland anno 2018.

Landets præsident, Vladimir Putin, har i skrivende stund siddet på magten i knap 20 år, og Vestens kritik af Rusland er for alvor blusset op, efter landet forbød såkaldt ”homoseksuel propaganda” i 2013 og annekterede Krim-halvøen i 2014.

Men hvordan kunne en beskrivelse af Rusland anno 2018 så lyde?

- Rusland er ikke kun Putin, Kreml og korruption. Rusland er også helt almindelige, søde mennesker med alle mulige forskellige problemer, lyder det fra Marie Krarup, der håber, at folk har fået et mere nuanceret billede af Rusland efter at have set udsendelserne.

Anna Libak mener dog, at man som tv-hold kun ser den ene side af mønten.

- Jeg håber ikke, at folk tror, at de har fået et indtryk af, hvordan det politiske system fungerer i Rusland. Man kunne også tage til Tyrkiet og lave udsendelser om Det Osmanniske Rige eller tage til Kina og snakke om landets økonomiske fremskridt. Men ingen af landene er demokratier.

- I Rusland har man ikke mulighed for at ytre sig frit over for en udenlandsk tv-kanal. Det ville udgøre en sikkerhedsrisiko at stille sig op foran et kamera og udtrykke sig negativt om Rusland.

Og venskabet? Det er fortsat på vågeblus.

- Marie har spurgt mig, om vi skal drikke en kop kaffe, men ellers er der ikke sket noget efter udsendelserne, slutter Anna Libak.