Laura fik sprøjtet 'zombie-stof' på sig: Næste morgen vågnede hun i serievoldtægtforbryders seng

- Jeg var et tilfældigt offer. Det kunne lige så godt have været en anden, siger Laura.

(© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Forestil dig, at du vågner op. Kigger dig omkring. Alt er uskarpt, og du kan ikke fokusere.

Det går op for dig, at du ligger nøgen i en seng i en lejlighed, der ikke er din egen. Foran dig står en fremmed person, du aldrig har set før. Du prøver at stille skarpt på hans ansigt. Han kigger tilbage.

- Du skal gå nu, siger han bare.

Det lyder som et mareridt. Men for Laura var det den virkelighed, hun slog øjnene op til søndag morgen den 29. april 2018.

- Det var et chok at vågne op, for jeg havde absolut ingen minder om, hvem han kunne være, og hvad der var sket. Jeg har aldrig taget med nogen hjem fra en bytur før, og jeg havde aldrig set ham. Det føltes som en tåge i hovedet, og alt var uklart. Det var virkelig skræmmende ikke at have nogen som helst fornemmelse af, hvad der foregik, siger Laura, som i dag er 27 år og læser på universitetet.

Det sidste, hun kunne huske fra aftenen før, var, at hun var i byen med nogle veninder på natklubben Chateau Motel i Indre by i København. Pludselig fik hun det dårligt. Hun gik ud på toilettet og drak noget vand, men intet hjalp.

Hendes veninder ville ikke med hjem, så hun tog sit overtøj og gik udenfor og satte sig på en trappesten for at vente på en taxi. Gaden var oplyst, og der var en masse andre mennesker rundt om hende, så hun følte sig tryg.

Video fra et overvågningskamera viser, hvordan Laura kom gående ud fra natklubben og satte sig på en trappesten på en oplyst gade fyldt med andre mennesker. Kort efter dette øjeblik ændrede hendes liv sig for altid. (Foto: Screenshot fra 'Hvorfor voldtog Jack?' © Dr)

- Jeg husker, hvordan jeg sad på trappestenen. Så kom en person forbi og spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Og så kan jeg ikke huske mere, indtil jeg vågnede op dagen efter.

Blåt mærke på halsen

I den fremmede lejlighed skyndte Laura sig at tage sit tøj og gå ned på gaden. Det var lyst, og nu stod hun midt i København, hvor hun ikke var særligt kendt. Straks tog hun sin mobil frem for at finde vej, men hun kunne slet ikke fokusere på skærmen og læse kortet.

Det endte med, at hun gik omtåget rundt og var over to timer om at finde hjem til sin veninde, der boede et par kilometer væk.

Da veninden åbnede døren, blev hun først glad for at se hende, men hurtigt ændrede hendes blik sig. Hun stirrede på Laura og spurgte: "Hvad er der sket?". Først her gik det op for Laura, at hun manglede sin top, og at hun havde gået rundt kun iført en bh under sin jakke.

- Jeg blev rigtig bange og løb ud til spejlet. Her kunne jeg se, at jeg havde et stort, blåt mærke på min hals og kæmpestore pupiller. Jeg anede ikke, hvad der var sket, og spurgte mine veninder fra byturen. Ingen havde set ham, jeg vågnede op hos, fortæller hun.

- En veninde var udsat for en ulykke, kort efter jeg var blevet voldtaget, og kontrasten var stor. Hun fik meget omsorg, mens jeg bar sorgen alene, fordi mit traume var tabubelagt. Det er bare så forkert og årsagen til, at jeg fortæller min historie i dag, siger Laura. (© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

De næste par timer forsøgte hun at finde forklaringer på, hvad der kunne være sket. Hun ville ikke indrømme over for sig selv, at hun havde været offer for noget forfærdeligt. Men til sidst var der ingen andre bortforklaringer, og hun tog derfor til Rigshospitalet for at blive undersøgt.

Og her var der ingen tvivl.

Laura var blevet udsat for drugrape den nat; den type voldtægt, hvor en gerningsperson bedøver sit offer først.

Stoffet, hun havde i blodet, var det ekstremt farlige scopolamin, der primært findes i Sydamerika, hvor det pustes i hovedet på ofre, som bliver til levende zombier. De mister al kontrol og hukommelse og kan lokkes til at lænse deres egen bankkonto eller blive misbrugt på anden vis.

- Der var tusind tanker, der kørte i hovedet på én gang, da jeg fik det at vide. Jeg var forvirret og ekstremt bange. Men så blev jeg også vred, forklarer hun.

Så da sygeplejersken spurgte, om hun ville anmelde det, var hun ikke i tvivl.

- Det var min måde at sige fra på. At sige, at jeg på ingen måde selv var skyld i det her. Jeg vidste, at kampen for at vinde i retten er hård, når det kommer til voldtægtssager. Men jeg ville hellere tage kampen i retten end at fortryde resten af livet, at jeg ikke kæmpede imod.

Superintelligent læge

Politiet tog det heldigvis meget alvorligt. Især da det viste sig, at Laura var blevet offer for en mand ved navn Jack Hou. En uddannet kirurg, der i dag er 33 år, og som flyttede til Danmark fra Kina, da han var 12 år. Han er af andre blevet beskrevet som superintelligent, en af de bedste på medicinstudiet, og han boede desuden i USA i en periode for at videreuddanne sig.

Men han havde også en mørk side, som de færreste kendte til. I sin fritid var han ekstremt optaget af "pick up artistry" - kunsten at score damer. Han betalte for lektioner hos dyre score-coaches i USA og gik hver aften i byen for at øve sig i at jage og nedlægge sit bytte: kvinden.

Da han flyttede hjem til København efter sit ophold i USA, fortsatte han sit dobbeltliv som respekteret læge om dagen og jæger om natten. Og Laura var ikke den eneste, han havde bedøvet og voldtaget.

Jack Hou (tv). var en såkaldt "pick up artist" - en mand, der dyrker "kunsten" at score kvinder. I København delte han lejlighed med en svensker, som nu også er dømt for at have filmet uvidende kvinder i seksuelle situationer. (Foto: Screenshot fra 'Hvorfor voldtog Jack?' © Dr)

Samtidig kom det frem i retten, at han havde filmet andre kvinder i sin seng uden deres viden, købt det farlige "zombiestof" scopolamin via en kinesisk hjemmeside, og at han havde søgt på "drugrape" og "scopolamin" på nettet kort forinden.

I Lauras tilfælde havde et overvågningskamera uden for natklubben fanget, at Jack Hou havde pustet det livsfarlige stof i hovedet på hende med en lille vandpistol, da hun sad uden for på trappestenen og ventede på en taxi. Derhjemme havde han flere glas vand med stoffet i stående ved sengen, så han kunne fylde mere på sine ofre.

Og selvom det var chokerende oplysninger, der kom frem i retten, var det på en måde også en lettelse for Laura at få svar på, hvad der var sket den nat, der forandrede alt.

- Mange gange har jeg jo tænkt: "Shit, hvordan er jeg havnet i hans lejlighed!". Men da jeg hørte om vandpistolen, begyndte alt at give mening. Jeg var et tilfældigt offer. Det var en rystende fornemmelse, der gik igennem kroppen. Det kunne lige så godt have været en anden. Det er skræmmende, at det kan ske i trygge Danmark.

Kan stadig vågne i panik

Sidste år blev Jack Hou idømt syv års fængsel og fik frakendt retten til at være læge. Han ankede, men i februar i år stadfæstede Østre Landsret dommen.

Politifoto af et vinglas, der blev fundet i Jack Hous lejlighed med rester af det farlige stof scopolamin, han gav sine ofre. Før den nat havde Laura aldrig rørt stoffer, røget hash eller lignende. (Foto: Screenshot fra 'Hvorfor voldtog Jack?' © Dr)

Tilbage sidder Laura, der siden den nat, hun blev drugraped, har kæmpet for at få sit liv tilbage.

- I lang tid havde jeg det sådan, at hver gang jeg så en, der lignede ham, frøs jeg i hele kroppen. Jeg kan stadig vågne om natten og ikke vide, hvor jeg er. Så går jeg i panik og er bange for, at det er sket igen. Det er et traume, jeg altid vil have med mig.

Hvordan er det et traume, når du intet husker fra den nat?

- Jeg synes, det er svært at svare på. Selv min psykolog spørger mig. Jeg kan ikke forklare det, men oplevelsen ligger i kroppen. Jeg kunne også høre i retten, at jeg havde været udsat for forfærdelige ting, mens jeg lå og var helt væk, siger hun og uddyber:

- Det påvirker mig meget, og efter jeg har talt om det i dag, er jeg nødt til at lægge mig og sove. Jeg er helt færdig.

Det første år holdt hun det for sig selv og delte det kun med sine forældre og tre nærmeste veninder.

- Voldtægt er tabubelagt. Du bliver udsat for noget så groft og ekstremt, hvor andre har påført dig stor skade, men alligevel er der fordømmelse. Som om det er ens egen fejl. Jeg har set flere andre blive stemplet som løgnere, selvom de netop har brug for omsorg, siger Laura, som derfor ikke vil medvirke i denne artikel med sit rigtige navn.

- Det virkede uoverskueligt at få ham dømt, og jeg havde lyst til bare at blive væk og pleje mine sår. Men jeg vidste, at jeg ville slæbe rundt på det resten af mit liv, hvis jeg ikke gjorde mit til, at han blev fanget, siger Laura. (© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Dog har hun for nylig åbnet op og fortalt flere venner, hvad der skete den nat. Fordi hun indså, at det ikke hjalp at gemme sig væk.

- Jeg var igennem en hård tid, hvor jeg lukkede mig selv inde og gled længere væk fra mine venner. Men så tog jeg en beslutning om, at han ikke skal have lov at ødelægge min fremtid. Jeg fandt ud af, at det hjalp at komme ud ad døren, bare et par timer. Gå til forelæsninger, lave aftaler med en psykolog og se veninder. Det hjalp at tale med andre om det, siger hun.

- Han skal ikke vinde. Han har givet mig et knæk, men han skal ikke tage mit liv fra mig.

Laura er ikke hendes rigtige navn, da hun ønsker at være anonym på grund af forbrydelsens karakter. Dr.dk er bekendt med hendes sande identitet. Jack Hou er blevet forelagt kritikken fra DR-dokumentaren 'Hvorfor voldtog Jack?', men er ikke vendt tilbage.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk