'Life in plastic, it's fantastic': For 100 år siden reddede kirurgerne vansirede soldater – i dag gør de det perfekte mere perfekt

Hvorfor og hvordan blev plastikkirurgien pludselig populær? Svaret skal findes et sted mellem sårede soldater under 1. verdenskrig og Snapchat.

Fra at være et redskab, der blev brugt til at reparere krigsskader på soldater, er kosmetisk plastikkirurgi på 100 år blevet et værktøj, man bruger til at finpudse og perfektionere almindelige menneskers udseende. Det kan være alt fra et butt lift til større læber til at få fjernet overskydende hud på øjenlåget.

Og mulighederne benyttes mere end nogensinde før - herhjemme er der de de seneste år nemlig sket en markant stigning af kosmetiske plastikoperationer.

To typer plastikkirurgi

I plastikkirurgiens verden skelner man mellem den rekonstruktive og den kosmetiske kirurgi. Kort sagt er der tale om kosmetisk plastikkirurgi, når der ikke er en medicinsk årsag til operationen. Den rekonstruktive plastikkirurgi bruges blandt andet i forbindelse med ulykker, sygdomsforløb eller medfødte misdannelser, hvor man genskaber en persons udseende eller funktion.

Forskellen på de to har også en betydning for, hvem der skal betale regningen. Har en dansk kvinde så store bryster, at hun har rygsmerter, betaler det offentlige. Er der derimod ikke tale om en fysisk gene, og det udelukkende handler om æstetik, foregår operationen på private klinikker eller hospitaler – og patienten betaler selv.

Kirurgisk speciale

I 1962 blev plastikkirurgi optaget blandt de danske kirurgiske specialer.

Teknologien udvikles

I løbet af 70'erne og 80'erne skete der store teknologiske fremskridt, blandt andet med anæstesi, altså bedøvelse. Tidligere blev man meget medtaget af en omgang fuld narkose, men i dag er det langt mere skånsomt, og flere bliver udskrevet samme dag.

- I takt med, at metoderne bliver mere skånsomme, er der flere, der tør kaste sig ud i det. Udviklingen af diathemi, altså stopning af blødning for eksempel i form af elektriske brændepincetter kommer også til at betyde meget, fordi man kan stoppe blødning langt mere effektivt. Jo mindre blødning, jo mindre hævelse, og desto mere skånsom er operationen. De ting følges ad med efterspørgslen, siger plastikkirurg Christian Bonde.

MTV og flere penge

I både 1980'erne og 1990'erne blev stjerner som Cher og Michael Jackson eksempler på, hvad man kan opnå med plastikkirurgi. Samtidig blev det muligt at se MTV i Danmark, og musikvideoer med blandt andre Prince var med til at skubbe til idealerne for, hvad skønhed er.

Sideløbende fik de fleste af os flere penge at gøre godt med.

- Folk har generelt fået flere penge mellem hænderne. Og folk prioriterer tilsyneladende anderledes og er mere villige til at bruge penge på deres udseende. Samtidig er behandlingerne blevet væsentligt mere ukomplicerede. Det betyder større patienttilfredshed og dermed flere, der benytter sig af muligheden, lyder det fra plastikkirurg Jens Jørgen Elberg

Botox: Fra dårligt kød til kragetæer

Botox, der egentlig er en gift, blev opdaget af den tyske læge Justinus Kerner allerede i 1897. Han kaldte stoffet for pølsegift, fordi han opdagede, at giften opstår, når bestemte bakterier får lov til at leve for længe i enten dårligt tilberedt eller dårligt opbevaret kød.

I 1950'erne fandt man ud af, at stoffet kunne bruges til at afhjælpe spasmer. Man begyndte at anvende stoffet til at behandle ufrivillige spasmer i blandt andet ben, hals og ved øjenproblemer såsom skelen og ukontrolleret blinken. Botox hæmmer nemlig nerveimpulsen til de mimiske muskler, så de slapper af.

I 1980'erne fik man så øjnene op for de kosmetiske muligheder, men det var altså først i starten af 'nullerne', at det for alvor blev udbredt herhjemme, og det er fortsat meget populært, ligesom de såkaldte fillers, der også kom frem i starten af det nye årtusind.

Præstationskultur

'Life in plastic, it's fantastic' sang Aqua i 1997. Og ifølge Niels Ulrik Sørensen, der forsker i ungdoms- og kropskultur, opfattes livet og især ungdomslivet i vores tid som plastisk. Men her er der altså ikke tale om en Barbie-dukke, men om en forståelse af tilværelsen som et materiale, man kan, skal og bør forme.

- Kroppen bliver et projekt, man selv har ansvar for at forme. Og hvis man ikke lykkes med det, har man kun sig selv at give skylden. I visse ungdomsgrupperinger glider det perfekte og det normale sammen, fordi unge ser det perfekte så mange steder, at det nogle steder opleves som normalen. Det er et menneskeligt vilkår at være uperfekt, og det gør, at mange føler sig lidt forkert og ikke helt god nok, siger Niels Ulrik Sørensen.

Det er især ungdommen, der er præget af præstationskulturen, fordi de er vokset op i en visuel mediekultur, der aldrig sover, og som er koblet op på likes.

Hvad er naturligt?

Hvad har det, du spiser, træningscentret og plastikkirurgi tilfælles? De er alle forskellige metoder til at forme kroppen, mener forsker i kropskultur, Louise Yung Nielsen. Men, siger hun, plastikkirurgi er mere radikalt og udfordrer derfor vores forestillinger om, hvad en naturlig krop er.

Det giver ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen hende ret i:

- For 30 år siden ville det helt sikkert blive opfattet som unaturligt og dermed i højere grad problematisk at få foretaget plastiske operationer, men det naturlige er ikke længere i en absolut modsætning til at få lavet plastikkirurgi, siger han og tilføjer:

- Og så er kroppen blevet kommercialiseret. Der er stærke, stærke kræfter på spil, som forsøger at definere, hvordan man skal se ud. Der bliver stadigt flere kendisser, der lever af at skabe nye idealbilleder og moder. Og så er der hele industrier, der tjener penge på det. Fitness-, skønheds- og modeindustrien for eksempel.

Instagram og filtrene

Har du også set dig selv med hundeører, med hjerter flyvende omkring dig eller måske med højere kindben, fyldigere læber og større øjne? Så er det sikkert sket ved hjælp af et Instagram- eller Snapchat-filter. De to sociale medier slog nemlig for alvor igennem herhjemme i løbet af 2010'erne.

På visse smartphonekameraer er det en 'default'-indstilling, at kameraet benytter et filter, der giver en pænere hud. Sammen med filtre kan det være med til at forstærke en forestilling om, at vi skal se perfekte ud for at være rigtige – og den udvikling kan være en del af forklaringen på, hvorfor plastikkirurgi er blevet normaliseret, mener Louise Yung Nielsen:

- På sociale medier, og især de billedbårne platforme som Instagram og Snapchat, har vi mulighed for at overvåge vores egne og andres kroppe i ekstrem grad, og både platformen og brugerne orienterer sig imod det lækre liv. Kroppen er blevet et sted, hvor man skal performe, fordi den skal være perfekt. Og når der er et konstant fokus på ting, der kan forbedres, forhindrer det især børn og unge i at fokusere på den positive fortælling om egen krop.

Kropsidealet og 'fiks-det'-kulturen

Slank og trænet og for kvinders vedkommende med fylde de rigtige steder. Sådan ser idealkroppen ud i dag, er flere forskere og eksperter enige om. Men der er også strømninger i den anden retning – tykaktivister og kropspositivister fylder mere og mere i debatten om kroppen.

Kroppen er dermed blevet en kampplads, og slaget står om, hvad der er en 'rigtig' krop.

- Til gengæld er noget af det nye, at der i højere grad er solidaritet med hinandens kampe. Når man taler om kvindekroppen, er der efterhånden kommet en bevidsthed om, at det at være feminist ikke er én ting. Det kan være feminisme at have bikini på, og det kan være feminisme at have niqab på, siger forsker i feminisme og kropskultur, Lene Bull Christiansen.

Danske plastikkirurger vurderer desuden, at patienterne i dag generelt er blevet yngre. Folk kommer ikke kun for at få opereret et maveskind efter et stort vægttab, eller for at få løftet sine bryster efter amning.

- I dag oplever man, at flere patienter spørger kirurgen 'hvad kan du gøre for mig, hvordan kan jeg blive optimeret?'. I dag vil en ung person, de fleste vil vurdere som havende en perfekt krop i forvejen, have dobbelt så store bryster. Det så man ikke, da jeg startede i branchen for 25 år siden, siger plastikkirurgi Jens Jørgen Elberg, og plastikkirurg Christian Bonde supplerer:

- I hvor høj grad, man accepterer kosmetisk plastikkirurgi, hænger sammen med ens generation. De unge i dag har et helt andet krav om tilfredshed. Har man ondt i hovedet, tager man en panodil. Er man ked af sin næse, fikser man den.

Hvad med fremtiden?

Men hvordan ser fremtiden så ud? For plastikkirurgien og for vores kroppe? Det giver to plastikkirurger og en forsker i kropskultur deres bud på.

- Når det kommer til identitet, køn og seksualitet, er der i dag et stort spektrum, der ikke var tidligere. Men det er faktisk stadig et homogent kropsideal, der hersker. Billedet af den gode krop er det samme, siger forsker Niels Ulrik Sørensen.

- Det er positivt, at folk ikke længere behøver at acceptere et udseende, som er fremmed for dem. Mennesket er i en eller anden grad blevet sat fri, og plastikkirurgien afspejler det samfund, den er en tid af. Det negative er, at man risikerer en form for konformitet. For hvis alle 50-årige på dit arbejde ligner 30-årige, lægger det så et pres på dig? Men det, vil jeg mene, er et kulturelt og ikke et medicinsk problem. Helt grundlæggende mener jeg ikke, der er nogen, der skal gøre sig til dommer over andres valg. Det vigtige er, at folk er oplyst, mener plastikkirurg Christian Bonde.

- Det er generelt positivt, at folk er åbne omkring deres behov. Men det er negativt, at det bevæger sig i en retning, hvor det kunstige vinder mere indpas. Jeg er selv 63 og kan bedre lide at rette op på ting, som normalbefolkningen vil opfatte som uskønt. Men der er en trend i retning af, at man behandler patienter, der ikke har brug for det, og hvor folk ikke nødvendigvis bliver pænere af det. Der har plastikkirurger forskellige grænser. For mit vedkommende siger jeg nej til mange, men der er helt klart kirurger, der ikke siger nej, lyder det fra plastikkirurg Jens Jørgen Elberg.

Dem har vi talt med

  • Christian Bonde. Plastikkirurg på CPH Privathospital og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

  • Jens Jørgen Elberg. Plastikkirurg, formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, medejer af Amalieklinikken og tidligere overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

  • Louise Yung Nielsen. Forsker i digitale medier og den digitale krop. Adjunkt i Medievidenskab på Roskilde Universitet.

  • Niels Ulrik Sørensen. Forsker i ungdomskultur og kropskultur. Lektor og forskningsleder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

  • Lene Bull Christiansen. Forsker i kropskultur og feminisme. Lektor på Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitet og har desuden den forskningsformidlende podcast De Fede Feminister.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk