Lige nu lærer folkeskoleeleverne om sex - men hvor godt har du egentlig selv styr på det?

Seksualundervisningen er for mange overstået for længst, men noget tyder på, at vi ikke har helt styr på lagengymnastikken alligevel.

Mange af os husker det. De tåkrummende timer i folkeskolen, hvor man med fnis i krogene skulle lære om forskellen på p-pillen og fortrydelsespillen. Eller da vi skulle sætte et kondom på den berygtede flamingo-penis.

Lige nu har landets folkeskoler gang i den traditionsfaste Uge Sex, hvor der står seksualundervisning på skemaet. Men selvom det for mange af os er et overstået kapitel, er der noget, der tyder på, at vi ikke hørte helt godt nok efter.

Eller at man har modtaget seksualundervisning på et tidspunkt, det ikke var relevant for en, mener Jeppe Hald, der er daglig leder af informations- og rådgivningsportalen Sexlinien, som hører under Sex & Samfund.

- Man har obligatorisk seksualundervisning, til man runder de 15 år. Hvor mange har haft deres seksuelle debut på det tidspunkt? Det er under halvdelen af en ungdomsårgang. Det er først, når man kommer ud i praksis, man begynder at have egentlige spørgsmål. Og så tænker man: Hvad var det nu, vi lærte den dag, jeg sad og grinte af ordet 'tissemand'?

Sexlinien målretter sig egentlig til de 15 - 25-årige, men ud af cirka 11.000 årlige henvendelser står de unge sidst i 20'erne for op imod en fjerdedel af spørgsmålene.

DR Nyheder har spurgt Sex & Samfund og Klinik for Kønssygdomme, hvad alle os, der for længst har lagt seksualundervisningen i folkeskolen bag os, har af problemer i sexlivet - og hvor vi lige trænger til at stramme op.

Min partner vil have analsex, men det vil jeg ikke

Når vi runder de 25 år, sker det oftere, at vi ender i et fast parforhold. Og det tager nogle andre udfordringer med sig, forklarer Jeppe Hald fra Sex & Samfund. Der kan simpelthen begynde at vise sig forskelle i lysten til sex.

- Når man har været i et parforhold i nogle år, begynder man at opleve, at seksualiteten kommer til at føles anderledes. Før var man mere fyrig og havde lyst til det hele, og nu har man måske selv lyst, men partneren har ikke eller omvendt.

Derudover kan der være forskel på, hvad man har lyst til. Sexlinien får ofte henvendelser fra personer, der oplever, at ens partner har lyst til noget, som går over ens grænse.

- Klassikeren er analsex, hvor ens partner har lyst til det, men man måske ikke selv har. Vi ser også nogle gange, at ens partner gerne vil have, at man tager styringen igennem dominans, men hvor man ikke føler sig komfortabelt med det. Så kan man være bange for, at partneren simpelthen går fra en, fordi man ikke har lyst.

Hans råd er, at man gør det, som kan være svært for mange par.

- Snak, snak, snak. Snak om din egen lyst og lyt til din partners lyst, men overvej hvor langt du selv vil gå. Sørg for at snakke grænser igennem. Hvad er okay, og hvad er ikke?

Min partner ser porno. Er det utroskab?

En anden ting, som folk i den lidt ældre målgruppe søger rådgivning om hos Sexlinien, er utroskab. For med de faste parforhold er der også mange, der flytter sammen. Og det kan give anledning til at opdage partnerens forhold til eksempelvis porno.

- Hvad er utroskab? Er det, at ens partner ser porno og onanerer? Det klassiske eksempel er, at man flytter sammen, og så sidder kæresten der og onanerer, og det kan man ikke forstå, og det er grænseoverskridende for en.

- Det bunder i, at man flytter sammen og har forventninger, som man aldrig får drøftet, tilføjer han.

Vi har smidt kondomet, men vi bliver ikke gravide?

Før handlede det om for alt i verden at undgå at blive gravid. Nu handler det mere om at få en graviditet til at lykkes, og det afspejler de spørgsmål, Sexlinien får ind.

- De smider præventionen, og så tror de vupti, at de bliver gravide. Nu har vi ikke brugt prævention i to måneder, og hvorfor er vi ikke gravide endnu?

Han har et god råd til dem, som lige nu forsøger at blive gravide.

- Hav tålmodighed, når I kaster jer ud i Projekt Baby, og forvent ikke at blive gravide allerede dagen efter, I har smidt præventionen.

Myndighedernes anbefaling er, at man kontakter sin læge, hvis man ikke er blevet gravid inden for et år. Hvis man har mistanke om, at der kan være en grund til, at det ikke lykkes, for eksempel hvis man kun sjældent har menstruation, kan man tage kontakt til lægen før.

Glemt kondomet? Velkommen til klamydia, gonorré, herpes, kønsvorter..

Hos Klinik for Kønssygdomme på Bispebjerg Hospital ser overlæge Helle Kiellberg Larsen rigtig mange tilfælde af kønssygdomme. Og spørger man hende, om dem på 25+ kommer med nogle andre problemer end de helt unge, er svaret tydelig.

Nej. De kommer præcis med de samme kønssygdomme som de yngre, på trods af at man har mere erfaring.

Hendes indtryk er, at det til en vis grad handler om uvidenhed. Men det handler også om en kultur, hvor lyst vægter højere end det ansvar, der følger med, når man har sex.

- Her i coronatiden kan vi tydeligt se, at vi har et ansvar over for hinanden, for hvis vi ikke tager mundbind på, risikerer vi at smitte rigtig mange. Hvorfor gælder det ikke i seksuallivet? Det har en konsekvens, hvis vi bare kører derudad uden kondom uden at tænke på at passe på os selv og vores partnere.

Igennem de senere år er antallet af den mest hyppige kønssygdom klamydia steget, så der i 2019 var 35.681 tilfælde. Også smitte med gonorré stiger, så der i 1996 kun var 178 tilfælde mod 3.251 tilfælde i 2018.

Hun oplever, at folk ofte føler skam, når de får påvist en kønssygdom. Men det bunder ofte i uvidenheden. For eksempel når folk har analsex uden beskyttelse.

- Bruger du kondom? Næ. Nå, men ingen undersøger dig i din endetarm. Folk er lidt uvidende om, at de også kan blive smittet med kønsvorter, herpes, gonorré og klamydia der. Det, der komplicerer sex, er, at fornuft og følelse ikke følges ad; når den virkelig kører derudad med alkohol, og vi har det sjovt, bliver vi irrationelle.

Derfor har hun en klar opfordring til alle, der er seksuel aktive - uanset alder:

- Det nytter ikke noget, at vi er så lystbetonede, at vi kun kan mærke efter lige nu og her, hvad vi har behov for eller lyst til. Vi er nødt til at tænke udover det. Gider jeg at have kønsvorter eller herpes?

Var det et overgreb?

Efter mediernes fokus på MeToo igennem de senere år er der flere, som har henvendt sig til Sexlinien med spørgsmål om krænkelser.

- De henvender sig typisk med noget, de har gået med et stykke tid. De er i tvivl om, hvorvidt de har været udsat for et overgreb eller ej, forklarer Jeppe Hald.

Hans opfordring er klar:

- Man skal ikke gå alene med det. Hvis man bliver ked af det eller ikke har lyst til sex eller er bange for at være i nærheden af sin partner, skal man søge hjælp, for eksempel hos lægen eller politiet. Og man skal ikke tro, at man ikke bliver hjulpet, hvis man søger hjælp.

Hvordan er det nu lige, jeg beskytter mig?

Generelt har dem på 25+ fået styr på præventionen. Men Sexlinien får stadig spørgsmål ind om, hvad man skal gøre, hvis kondomet sprænger.

Derudover kan der være lidt forvirring om, hvordan man beskytter sig mod andet end graviditet.

- Det kan godt være, du har været fire år i et parforhold, men når du så skal ud og prøve nye partnere, så er det ikke nogen god ide at forlade sig på sin spiral - man skal jo huske at beskytte sig mod sexsygdomme med et kondom.

Hvis du trænger til at få banket støvet af, kan du tjekke rådene til sikker sex fra Sex & Samfund her

  1. 1

    Brug kondom. Så er du beskyttet mod uønsket graviditet og sexsygdomme.

  2. 2

    Brug slikkelap. Lappen lægges over det sted, du vil slikke, eksempelvis skeden eller anus.

  3. 3

    Overvej at få HPV-vaccinen, så du er beskyttet imod HPV-overførte sygdomme, eksempelvis kønsvorter og kræft i livmoderhalsen, endetarmen og halsen.

  4. 4

    Undgå sex, hvis du eller din partner har forkølelsessår, ellers risikerer du at blive smittet med herpes.

  5. 5

    Hvis du hyppigt skifter partner, er det en god ide regelmæssigt at blive testet for sexsygdomme.

  6. 6

    Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for graviditet, kan du bruge nødprævention i form af en pille fra apoteket.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk