Lukes dobbeltliv krakelerede, da han kollapsede: 'Jeg kommer aldrig til at drikke en øl igen'

Mens Luke fik topkarakterer på sin uddannelse, levede han et dobbeltliv som misbruger.

(© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Har du det også stramt over, at nytårsfesten ikke blev det helt store brag, og at det nye års byture er aflyst indtil videre?

Hvis ja, er du ikke alene. Men for 26-årige Luke er det en lettelse.

For takket være forsamlingsforbud og aflyste arrangementer undgår han at svare på, hvorfor han ikke drikker. Han slipper også for at blive set på som en overkedelig, klog og påpasselig fyr - sådan en, han altid selv har set ned på.

- Jeg plejede at hade de typer. Jeg tænkte, de var røvkedelige. I dag kan jeg se, at jeg syntes, det var intimiderende, at de var så meget i kontrol, siger han.

For Luke kan aldrig selv nyde et enkelt glas vin til maden, en drink til festen eller et par snaps til julefrokosten.

- Sidste gang jeg bare ville drikke en enkelt øl, endte jeg med at være væk i fire dage og var tæt på at dø, fordi jeg drak og tog stoffer uden at spise noget som helst, siger han.

Luke ligner ellers den type, der har totalt tjek på sit liv. Han er veltalende, har altid fået høje karakterer, er i gang med en kandidatgrad på Copenhagen Business School (CBS), taler flere sprog flydende, er veltrænet, sjov og har aldrig haft problemer med damerne.

Men når det kommer til stoffer og alkohol, har han ingen stopklods.

Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2019 har omkring 84.000 danskere et højrisikoforbrug af stoffer, mens kun 439 personer ifølge Danmarks Statistik påbegyndte et døgnbehandlingsforløb i 2018. Luke har været i begge kategorier. Og mens han var indlagt, sad han og skrev sin bachelor.

Under sit misbrugsophold mødte han blandt andet universitetsstuderende som ham selv, en prostitueret fra Istedgade, en gymnasielærer og en millionær, der startede og solgte virksomheder.

- Før jeg kom i behandling, havde jeg en ide om, at det kun var "dumme" mennesker, der blev misbrugere, men her fandt jeg ud af, at det var så forkert, som det kunne blive. Mange af dem, jeg mødte, var kloge, søde, sjove og med hovedet rigtigt skruet på. Vi havde bare taget en forkert vej.

Alt eller intet

I dag er det halvandet år siden, Luke blev clean og forlod misbrugscentret. Men det er ti år siden, han begyndte på sit misbrug. Da var han 16 og boede stadig hjemme.

Barndommen i den lille, jyske by var lige efter bogen. Luke voksede op med sin søster og mor og far, klarede sig godt i skolen og til idræt. Men han havde altid følelsen af, at "godt" ikke var godt nok.

- Jeg har altid haft et alt eller intet-mindset, om det var sport, karakterer eller noget andet. Hvis jeg gjorde mere, blev det dobbelt så godt. Jeg var aldrig tilfreds med status quo.

I 10. klasse fik han lov at tage på udveksling til en millionby i USA, hvor kulturen var en anden end den, han kom fra. Her røg de seje drenge og de pæne piger hash, og Luke begyndte også, selvom han aldrig havde prøvet det før.

- Det var nok for at passe ind og være en del af en gruppe. Og så var det jo bare en plante.

Følelsen af at ryge sig skæv var lige noget for Luke, og det blev hurtigt til en daglig ting. Han klarede sig stadig godt i skolen og til sport og mærkede ingen konsekvenser, så han dannede sig hurtigt en holdning om, at alt det dårlige, han havde hørt om hashrygning, var skræmmehistorier.

- Det er de små konsekvenser ved misbruget, der langsomt piller dig fra hinanden. Din kæreste skrider, du bliver smidt ud af din uddannelse, mister job og kørekort. Folk stopper med at invitere dig hjem, fordi du er helt knækket på stoffer. Det er et sørgeligt syn, siger Luke. (© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Efter et år kom han tilbage og startede i et dansk gymnasium og fik hurtigt sine venner med på det, man gjorde i USA. Og de næste tre år kan han bedst beskrive som én stor hashtåge, hvor hele SU'en blev røget op.

- Det fyldte meget og begyndte at blive en del af min identitet, men der var ikke mange konsekvenser for mig, fordi jeg gik ud med et mega godt snit. Jeg kommer fra en rimelig ressourcestærk familie og var meget struktureret. Hver lørdag og søndag klokken 11-17 lavede jeg afleveringer, og så kunne jeg ryge mig dum i hovedet bagefter. På den måde kunne jeg holde et snit på 10, uden at nogen stillede spørgsmål.

Efter sin studentereksamen tog Luke et par sabbatår, hvor han rejste rundt i verden og lærte sprog – og fik smag for øl om dagen, vin til maden og byture i weekenderne. Han kunne nemt drikke ti genstande på en hverdag.

En dag gik han skridtet videre og knuste sin daværende kærestes Ritalin-piller (adhd-piller) og sniffede dem. Og han forelskede sig straks i den stimulerende effekt, som gjorde, at han kunne være koncentreret og energisk, selvom han havde drukket.

Med pillerne og alkoholen følte han sig på toppen af verden. Han var 19 år, passede sit arbejde, fik ros og en god løn, så han kunne gå ud i weekenderne med sine venner. Han havde det sjovt. Hvad var problemet?

I dag ved han, at det var den sidste gode periode af hans misbrug, inden det blev smertefuldt. Og skulle han have gjort én ting om, var det at stoppe her.

I stedet trykkede han på speederen.

Mor fandt ham

For da Luke flyttede til København for at gå på CBS, var ti øl om dagen ikke længere nok. Der skulle også kokain til.

- Det var ikke et nemt studie, jeg var startet på, og flere faldt fra. Imens sad jeg bare og var fucked med tømmermænd og kunne ikke huske, hvordan jeg var kommet i seng. Alligevel fik jeg et af de højeste snit, og det brugte jeg til at trøste mig med, at det jo gik godt.

Men han var begyndt at skamme sig over sig selv og det menneske, han blev, når han var fuld.

En tirsdag aften i 2017 skete det uundgåelige, at hans forældre opdagede hans misbrug, efter at moren fandt ham halvt død af alkoholforgiftning og ringede 112.

- Selvom jeg så voldsomme ting i misbrugsmiljøet, lod jeg som ingenting og kunne tage direkte ud til familien og snakke om, at min underviser kom for sent. Indtil det gik galt, og min mor fandt mig. (© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Det medførte faktisk, at han ikke drak i et helt år. Men så overbeviste han sig selv om, at det jo var alkohol, der var problemet, og i stedet begyndte han igen på kokain og piller og snød læger og psykiatere til at give ham receptpligtig medicin. Og så eskalerede forbruget.

- Jeg brugte ubegribelige summer af penge på stoffer på kort tid. Købte det på gaden, stjal det fra folk, der var syge, sendte en besked på en krypteret platform, og to dage efter lå det i min postkasse. Alt, hvad hjertet kunne begære.

Ingen vidste, hvor langt ude han var. Hverken hans kæreste, familie, kolleger eller medstuderende.

- Jeg havde ikke engang fortalt det til mine bedste venner i hele verden. Jeg kunne godt selv se, jeg var langt ude, men at stå frem som 21-årig og sige, at jeg var narkoman og alkoholiker var ikke en mulighed. Jeg var jo ikke sådan en på bænken. Jeg er helt sikker på, at hvis det ikke havde været så skamfuldt og tabu, så var jeg aldrig endt her.

Men i februar 2019 krakelerede hans dobbeltliv, da han kollapsede i lejligheden, skar sit hoved på en radiator og blev fundet af sin kæreste. Han blev indlagt med en overdosis og røg bagefter på et misbrugscenter og senere døgnbehandling.

- Døgnbehandlingen var ligesom endestationen. Næste sted var kirkegården, hospitalet eller fængslet. Så jeg vidste godt, der skulle ske noget drastisk.

- Jeg har kendt flere i behandling, som er døde. Det kan godt være, det ikke er sandsynligt, man dør af en overdosis i dag, men det kan lige så godt være i dag som i morgen. Det er den yderste konsekvens. (© Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Og det blev vendepunktet i Lukes liv. Hver dag gik han i behandling, traumeterapi, til psykolog, begyndte at meditere, prøvede saunagus, fik nye kontakter og åbnende sig for sin familie. Oveni sad han og lavede mundtlig forberedelse i sin bachelor.

- Det er ikke rart at blive clean, men det var, som om jeg kom tilbage til ham, der aldrig havde fået lov at være der, husker han.

- Jeg begyndte at tænke meget over tingene. Kæresten og jeg gled fra hinanden. Da hun mødte mig, var jeg en fyr med Canada Goose-jakke og lidt af hvert i inderlommen. Pludselig ville jeg sætte mig ned og snakke følelser. Det var et kæmpe skifte.

Der har været et par tilbagefald siden hans indlæggelse. Sidste gang var det en dødsrute på fire dage. Det har derfor fået ham til at tage konsekvensen og indse, at han er nødt til at være ham den "kedelige", som ikke drikker eller tager med videre i byen.

- Jeg er 100 procent afklaret med, at jeg aldrig kommer til at drikke en øl igen. Jeg tror ikke på det længere. Mit forhold til alkohol og stoffer har aldrig været normalt, og det bliver det aldrig.

I stedet gælder det om at se fremad. Se, hvor langt han er nået. Han har været clean i halvandet år, har betalt sin gæld af, fået legater til sit studie og er snart færdig med kandidaten.

- Endelig føler jeg, jeg lever som en værdig, voksen mand. Jeg kan stå op og se mig selv i spejlet og sige "det er fandeme i orden".

- Jeg er ikke længere misbruger. Jeg er først og fremmest bare Luke.

Luke vil gerne være anonym, fordi han er i gang med at søge job i internationale virksomheder. Vi er bekendt med hans fulde navn og identitet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk