Michael Monberg spiste kød i 37 år - nu kæmper han for, at vi alle dropper bøffer og mælk

Mad forener og samler ikke altid. Michael Monberg er veganer og aktivist og oplever ofte at modtage dødstrusler.

40-årige Michael Monberg spænder en stor TV-skærm på maven af sin hustru. Hun er iført en hvid maske, og skærmen viser foruroligende billeder af grise, der gasses, knivstikkes og forbløder.

Parret har taget opstilling foran Rundetårn i København for at kunne fange flest muliges opmærksomhed.

- Klimakatastrofen og dyremishandling stopper ikke, fordi jeg ændrer mine vaner. Ignorerer jeg millioner af dyrs lidelse, er jeg stadig medskyldig - derfor bliver jeg nødt til også at få andre til at stoppe med at spise kød, siger Michael Monberg, der har levet vegansk de sidste tre og et halvt år.

Han har forsvoret, at han aldrig vil støtte kødindustrien igen, og at han som aktivist vil kæmpe imod den de næste 37 år – lige så lang tid, som han har levet som kødspiser.

Det var Michael Monbergs kone Eli, der foreslog, at familien kunne prøve at leve mere vegetarisk. Hun er opvokset i Makedonien, hvor kød ikke spiller så stor rolle i de daglige måltider.

Det er også, derfor han i dag demonstrerer sammen med aktivistgruppen Anonymous for the Voiceless, som kæmper for dyrs rettigheder. Gruppen mødes fast to lørdage om måneden forsøger at overbevise fremmede om, at de burde leve vegansk.

Som professionel sælger i it-branchen er Michael Monberg vant til at argumentere vedholdende og med konstante spørgsmål forsigtigt skubbe til folks synspunkter. Han lader de forbipasserende danne sig et indtryk af TV-skærmene, før han henvender sig og spørger, hvad de føler?

Selv er han bange og vred. Bange for, hvad der skal ske med klimaet og miljøet, hvis menneskeheden fortsætter med at spise kød og andre animalske produkter. Og vred over, at vi tillader at slå så mange sansende væsener ihjel.

Aktivisternes hvide masker er til for at sætte fokus på sagen frem for de personer, der demonstrerer, fortæller Michael Monberg.

I løbet af tre timer lykkedes det ham og de andre aktivister foran Rundetårn at få tilsagn fra 107 personer, om at de vil ændre vaner til en grønnere og mere dyrevenlig livsstil eller tage veganerudfordringen om at leve vegansk i 22 dage.

- Det er lettere at lave aktivisme over for fremmede, for der er ikke følelser i klemme, siger Michael Monberg, der godt er klar over, at hans synspunkter kan virke provokerende, og at de har en pris.

En madkultur baseret på dårlige undskyldninger

Det var Netflix-dokumentaren Cowspiracy, der overbeviste Michael Monberg og hans hustru om, at det var slut med kød, mælk, uldtrøjer og skindstøvler for altid.

- Dokumentaren er i virkeligheden både lidt fantastisk og populistisk. Den tager de allerværste tal, der overhovedet findes, men selv hvis man halverer dem, er de stadigvæk virkelig slemme. Den sætter virkelig ting i perspektiv, siger Michael Monberg og tilføjer:

- Jeg har spist præcis lige så meget kød, som alle andre, og haft den her overbevisning om, at der er et eller andet livsnødvendigt i kød, mælk og smør – det er der bare ikke. I en moderne verden, som den vi lever i, er det bare en dårlig undskyldning, at vi ikke kan leve uden animalske produkter.

- Jeg er gået fra at være så almindelig som man næsten kan være til at tilhøre en lille minoritet, siger Michael Monberg om sit valg om at leve vegansk.

Ifølge ham er de fleste danskere opdraget med en madkultur, der netop er baseret på, hvad han kalder dårlige undskyldninger.

- Dybest set lever vi under et narrativ, der siger, at man er et godt menneske, når man spiser kød. Og at det er okay, fordi sådan har det altid været. Men det holder ikke – overfører vi det argument til børneprostitution eller børnearbejde, kan vi jo godt se, det ikke er i orden, siger han.

Samtidigt med at Michael Monberg har valgt en vegansk livsstil til, har han også meldt sig ud af den brede madkultur, som størstedelen af danskerne indgår i. Det oplever han, når han skal forbi kølemontre med filetter, lår og frikadeller for at hente sin plantefars, og når han sætter sig ved spisebordet til familiefrokoster.

- I starten fremlagde jeg selvfølgelig alle argumenterne for min familie. Det endte ofte i skænderier og blev ubehageligt for alle, siger Michael Monberg, der med egne ord ”kæmper for sin sag, så tit det giver mening”.

- Men det giver jo ikke mening, hver eneste dag at kalde kollegaerne i kantinen for mordere.

Har du gjort det?

- Altså, der har været episoder i starten, hvor jeg fandt ud af, at det eneste, man får ud af det, er massiv modstand. Nu er det mere på et plan, hvor jeg bekymrer mig, siger han og tilføjer:

- Min mor fik en blodprop for ikke så længe siden. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hun ville slippe af med sit forhøjede blodtryk, hvis hun levede to-tre uger på en ren plantebaseret kost. Altså det er jo ikke en kæmpe ændring, der skal til. Stop dog bare.

Michael Monberg forsøger at omvende andre til at leve vegansk, men han har også erkendt, at det ikke hjælper at fare for hårdt frem.

Døde dyr skræmmer mere end dødstrusler

Michael Monbergs hustru og yngste søn lever også 100 procent vegansk, mens hans ældste søn på 16 år indimellem spiser animalske produkter.

- Mine børn har selv haft valget. Min yngste søn har samme stædighed som jeg, mens min ældste søn er lidt mere fleksibel og nok også mærker et større pres fra sine omgivelser, siger han og tilføjer:

- Selvfølgelig er der jo en massiv påvirkning herhjemme fra, men det er jo ikke mere ekstremt end at indoktrinere sine børn til at synes, at et andet individs død er fedt – og det smager i øvrigt skide godt.

Ud over at være aktivist er Michael Monberg medstifter af Veganerpartiet, som i øjeblikket arbejder for at indsamle vælgererklæringer nok til at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.

I april 2018 var Michael Monberg med til at stifte Veganerpartiet, som i øjeblikket forsøger at samle vælgererklæringer nok til at stille op til det kommende Folketingsvalg.

Det udgør næsten et fuldtidsarbejde for Michael Monberg, og han må finde sig i at blive kaldt for ”pædosvin” og ønsket død flere gange på de sociale medier.

- De første volds- og dødstrusler rystede mig lidt. Men nu lader jeg det bare passere, siger han. Han føler sig endda skånet i forhold til de kvindelige veganske aktivister, som ifølge ham oplever meget større chikane.

I virkeligheden går det ham mere på, at arbejdet med at indsamle vælgererklæringer i øjeblikket går alt for langsomt.

- Tanken om, at vi måske først kommer med til valget i 2023, frustrerer mig, for til den tid er 36 millioner danske grise omkommet, yderligere 120 millioner er blevet slagtet, og klimaskandalen er fire år nærmere.