Michelle på 25 er racerkører: 'Jeg er ikke bange for at dø i min bil. Men jeg ved godt, at risikoen er der'

Michelle Sophie Gatting har været professionel racerkører siden hun var 11 år gammel og er i dag blandt Danmarks få kvinder i motorsporten.

Første gang 25-årige Michelle Sophie Gatting mærkede racerbanen pumpe adrenalin rundt i sin krop, var hun bare syv år gammel. Det var på en 100 meter lang gokartbane i Frankrig.

Til sommer går to af Michelles største ønsker i opfyldelse i samme land: Hun skal med et rent kvindekøreteam indtage den 13,6 kilometer lange racerbane i verdens hårdeste racerløb: 24-timerløbet Le Mans. Og så sker det endda for Ferrari.

Vejen til drømmen har været lang og fuld af gode oplevelser – men også de barske af slagsen.

Kvinder på racerbanen er nemlig en sjældenhed, og for nogle kan det være svært at acceptere at blive overhalet af en kvinde.

- Der er mange, der har den mentalitet, at en kvinde godt kan være hurtig, men at hun ikke kan være den hurtigste. Derfor kan det være svært for mænd at kapere, når jeg så alligevel er den hurtigste på banen, siger Michelle.

  • - Jeg var på randen af depression, da jeg for nogle år siden var væk fra racerbanen i et helt år. Jeg lever og ånder for det her. Det er virkeligt min passion. Det er grunden til, at jeg står op om morgenen. (Foto: Andreas Bro © dr)
    1 / 14
  • - Jeg er ikke bange for at dø i min racerbil. Men jeg ved godt, at risikoen er der. I 2013 døde Allan Simonsen, en mand jeg kendte rigtig godt, i Le Mans. To år efter mistede vi racerkøreren Jules Bianchi. Det var nogle mørke år i sporten, og det satte nogle tanker i gang i mig om, hvor farligt det kan være at sætte sig ind i sin racerbil. Men når jeg kører, er jeg iskold og uden frygt. Måske fordi jeg kun er 25 år og eksempelvis ikke har fået børn endnu. Det ændrer sig måske med tiden. (Foto: Andreas Bro © dr)
    2 / 14
  • Når man kører op til 300 km/timen, så kan mange ting gå rigtig galt. Derfor er der for Michelle også en snert af overtro indblandet, når hun kører race: - Jeg har altid kørt med en eller anden form for kors i min halskæde. Jeg er ikke overdrevet religiøs, men skal altid have det på. Og det sidder altid uden på mit brandsikre undertøj, så det ikke bliver skjult. Det giver mig en følelse af, at der er en, der passer på mig, når jeg kører. (Foto: Andreas Bro © dr)
    3 / 14
  • At have valgt en sport i en så udpræget mandsdomineret verden som motorsporten, har ikke været uden udfordringer. - Havde mine forældre ikke været så strikse med mig i forhold til kærester, dengang jeg var 13 til 18 år, vil jeg slet ikke tænke på, hvilke rygter der ville have gået om mig i branchen. Både dengang og i dag. Rygter, som muligvis ikke havde været sande, men som alligevel bliver startet fordi man er kvinde i en mandsdomineret verden. (Foto: Andreas Bro © dr)
    4 / 14
  • - Jeg har været på et team, hvor teamchefen var meget dameglad, hvilket han ikke lagde skjul på. Samtidigt havde mine nye teamkammerater svært ved at acceptere, at der var en kvinde på holdet. Jeg har været på mange forskellige teams igennem min karriere, og jeg plejer at blive accepteret på holdet - selvom jeg er kvinde. Men her blev jeg savet midt over både fysisk og psykisk. Mine teamkammerater kunne finde på at banke på min hoteldør midt om natten for at chikanere mig. Min teamchef kunne finde på at komme ind i mit omklædningsrum, når jeg var ved at klæde om til køredragt. Der skete mange andre ting, der heller ikke var fede. (Foto: Andreas Bro © dr)
    5 / 14
  • Motorsport en dyr sport, der kræver mange penge, før bilen kan komme ud på racerbanen. Og nogle gange slipper pengene op. Det skete også dengang: - Jeg endte med ikke at køre en fuld sæson for det team af økonomiske årsager. Men for én gangs skyld, havde jeg ikke noget problem med at stoppe med at køre for et team. - At jeg så efterfølgende slet ikke kørte race i et helt år, fordi vi ikke kunne finde pengene til det, var sindssygt hårdt. Jeg lever og ånder for min sport, så de to ting kombineret fik mig til at ramme bunden rent mentalt. Det var virkelig slemt. (Foto: Andreas Bro © dr)
    6 / 14
  • Når man er racerkører, betyder ens hjelm ikke kun sikkerhed, men er også en meget personlig ting: - Til den første hjelm jeg nogensinde fik lavet for 10-12 år siden, fik min far den idé, at der skulle være et Superman-emblem med 'MG' for Michelle Gatting skrevet i midten. Det har jeg haft på alle mine hjelme lige siden, for det passer meget godt til mig. Jeg er sådan lidt Superman-agtigt, griner Michelle. (Foto: Andreas Bro © dr)
    7 / 14
  • Michelle møder ofte fordommen, at det ikke er hårdt at være racerkører. Man sidder jo bare i en bil og kører lidt hurtigt. - Hvis man skal sammenligne det med noget, folk kan forholde sig til, så er det at køre et 24 timer løb som Le Mans ligesom at lave en ironman. Det er så ubeskriveligt fysisk krævende. Du kører meget af tiden i mørke, hastigheden er knap 300 km/t på langsiden, du trækker mellem tre og fire g-kræfter i bilen, så når du bremser, er det med et tryk på næsten 100 kg på kun et ben. (Foto: Andreas Bro © dr)
    8 / 14
  • - I de her sidste ti uger op til Le Mans, følger jeg et stramt træningsprogram fra Dasu, Dansk Automobil Sports Union. Det er meget intenst og blander både konditions- og hjernetræning. Til det sidste er jeg iført virtual reality-briller og træner min fokus- og reaktionsevne. (Foto: Andreas Bro © dr)
    9 / 14
  • Den intense fysiske træning hjælper Michelle med det, der er den største udfordring ved et løb som Le Mans: - Det hårdeste ved langdistanceløb er helt klart at kunne holde koncentrationen. Der er sindssygt mange ting, du skal styr på, mens du kører 300 km/t. (Foto: Andreas Bro © dr)
    10 / 14
  • Når man er elitesportsudøver, så kræver det konstante valg og ikke mindst fravalg i livet. Fordi motorsport er en ekstremt dyr sportsgren, har de valg og fravalg påvirket hele Michelles familie: - Alt i vores familie har handlet om mig. Mine forældre brugte alle deres penge og tid på mig og min sport. Min storesøster nåede at opleve en barndom uden motorsport, fordi hun var det første barn. Men min lillesøster har lidt under min karriere. Det har været hårdt for mig at være bevidst om, og det har også betydet, at jeg tit er stoppet op og tænkt, om det virkelig har været det værd. Invitationen til Le Mans var derfor en kæmpe lettelse. For hele familien. (Foto: Andreas Bro © dr)
    11 / 14
  • Michelle kører for teamet Kessel Racing, hvor hun sammen med to andre kvindelige racerkørere indtager banen i Le Mans i deres Ferrari 488 Spider 15. juni. - I år er jeg den bedste racerkører, jeg overhovedet kan være, fordi jeg bliver løftet op af mit team. Jeg har kørt race i mange år og i rigtig mange teams, men den opbakning, jeg møder i Kessel Racing, har jeg ikke mødt i andre teams. Alle i teamet respekterer os 100 procent. Der har ikke på noget tidspunkt været et lumsk blik fra en mekaniker eller noget i den stil. De ser os som dygtige racerkørere - ikke 'bare' som kvinder. (Foto: Andreas Bro © dr)
    12 / 14
  • - Jeg er målrettet, fokuseret og disciplineret, når jeg kører race, for der er jeg på arbejde og skal præstere hver gang. Privat kan jeg af og til være hende den usikre pige, der ikke føler hun er god nok. Men når jeg går ind på en racerbane, har jeg følelse af, at der ikke er nogen, der er bedre end mig. Der kan jeg komme med brystet skudt så langt frem, at man bare tænker ‘ hold da kæft’. (Foto: Andreas Bro © dr)
    13 / 14
  • - Hvis du vælger at begå dig i en verden som er lidt usædvanlig, eksempelvis som kvinde i en mandsdomineret verden, så er det vigtigt at du har nogen, du kan komme hjem til. For det er barskt at være noget, der er anderledes i en lukket verden. Min familie har støttet mig hele vejen igennem, og det har været altafgørende for mig. (Foto: Andreas Bro © dr)
    14 / 14
Facebook
Twitter