"Hvor er du heldig, du blev adopteret til Danmark."

Det er en sætning, som mange adopterede hører igennem hele deres liv, især hvis de kommer fra fattige lande.

Det gør Netra Sommer.

Hun er født i Mumbai og tilbragte den første del af sit liv på et børnehjem i et fattigt indisk område, indtil hun blev adopteret til Danmark.

Men hun føler sig ikke heldig. Tværtimod.

- Det gik galt fra starten mellem mig og mine adoptivforældre. Jeg har haft en turbulent barndom med vold og ingen forståelse hos min adoptivfamilie. Det har aldrig nogensinde været godt, siger 27-årige Netra Sommer.

Derfor kæmper hun nu på niende år for at få ophævet adoptionen, så hun kan blive skilt fra sine adoptivforældre. Dem, der ifølge dansk lov er hendes mor og far på lige fod, som hvis de var hendes biologiske. Men det kan hun ikke uden deres samtykke, og det vil forældrene ikke give hende.

- Man kan bestemme, at man vil skifte køn, men ikke hvem man er blevet adopteret af. De er ikke mine forældre, og det har de aldrig været.

Netra blev til Sarah

Det lød ellers som en solstrålehistorie, da Netra Sommer blev adopteret fra et børnehjem i Mumbai til Fyn. Hun var to et halvt år og kunne ifølge sine adoptionspapirer forstå fire forskellige indiske dialekter.

Hun blev adopteret af sin mor og far, som brændende ønskede sig et barn. Løsningen på deres ønske blev Netra – eller Sarah, som de valgte at kalde hende.

Men det, der skulle have været så godt, kom aldrig til at fungere for Netra Sommer, som ikke ønsker at bruge sit danske navn, Sarah.

- Jeg har altid følt, at jeg bare blev placeret et sted, så nogen kunne få deres ønske opfyldt. Der er ingen tvivl om, at de gerne ville have mig, for de har betalt mange penge for at få mig. Men det er ikke sådan, de har behandlet mig.

Tog en masse piller

Opvæksten beskriver hun som præget af vold. Hendes far var ikke bleg for at bruge hårdhændede metoder i opdragelsen, såsom at stikke hende en flad eller give hende smæk.

Men det værste var næsten forældrenes kommentarer, når de mente, hun havde opført sig dårligt.

- Jeg fik ofte at vide, at jeg kunne pakke mine ting og tage tilbage til, hvor jeg kom fra, hvis jeg ikke makkede ret. Men hvor fanden skulle jeg tage hen? Hvad havde de tænkt sig? Det gjorde virkelig noget ved mig, husker Netra Sommer.

Hun drømte om det bånd, hun så, vennerne havde med deres forældre, både fysisk og psykisk, men i stedet blev hun så ulykkelig, at hun prøvede at tage sit liv med piller fra morens medicinskab. Det var lige før, hun fyldte 14.

- Vi talte aldrig om det derhjemme. De var egentlig pisse ligeglade.

Turbulent liv

Da Netra Sommer var færdig med 9. klasse, valgte hun at flytte hjemmefra. Herefter begyndte et "turbulent liv", som hun kalder det, hvor hun blandt andet mødte en skolelærer, som var det første voksne menneske, som lyttede hende. Hun flyttede ind hos ham i en periode og kalder ham i dag for "far".

Siden har hun boet mange forskellige steder. Hos veninder, kærester, sin fætter Finn på Christiania og på sin egen båd. For nyligt flyttede hun så ind hos sin gode ven, Flemming på 54.

- Jeg elsker ham rigtig meget, han er en af mine bedste venner, som jeg mødte, da han solgte mig sin båd. Jeg har lavet frivilligt arbejde på Reden (et sted på Vesterbro, der hjælper sårbare og udsatte kvinder) og kan se det smukke i, at man er en skæv person. Jeg er også selv anderledes, så på den måde passer jeg godt ind.

Da hun var 18, valgte hun at melde sin far til politiet for vold. Sagen blev afvist med den begrundelse, at det er mange år siden, det skete. Men for Netra Sommer var det hendes måde at tage endegyldigt afsked med sine adoptivforældre, og hun har ikke set dem siden.

Men hun mangler stadig én ting. At få ophævet adoptionen. Bryde alle bånd, blive slettet som arving. Men forældrene nægter at skrive under på papirerne, som hun sender til dem hvert eneste år.

Hvorfor tror du, de ikke vil skrive under?

- Det drejer sig om magt fra deres side. Jeg skal bare makke ret. De synes, jeg er så syg i hovedet, at det ikke er gennemtænkt. De tror, det er noget, jeg finder på, fordi jeg er fuldstændig gak.

Kan du så ikke bare lade være med at se dem, selvom på papiret stadig er din mor og far?

- Jeg føler, det er utroligt belastende, at vi skal have en relation, og hvis de dør, skal jeg have en rolle i deres liv, jeg ikke vil have. Jeg er ikke deres barn, og sådan vil jeg altid have det. De har ikke skabt mig og har aldrig kunnet agere forældre, så det skal de ikke have lov til at være på papiret.

Hvad tænker folk, når du fortæller, at du vil skilles fra dine adoptivforældre?

- Flere synes, jeg er mega utaknemmelig. Men et barn har jo ikke selv bestemt, hvem der har lavet det, og at det skal fjernes fra sin kultur og sit land. Jeg har intet haft at sige i den her situation, så hvordan gør det mig utaknemmelig?

Ville du da have foretrukket fattigdom i Indien?

- Hvis jeg ikke havde kendt til andet, var det måske godt nok, hvem ved? Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvordan det ville være at bo på gaden i Indien. Men jeg kan sige, hvordan jeg selv har haft det i Danmark, og jeg tror ikke, mit liv her har været bedre. Ja, jeg har fået bedre muligheder for uddannelse, men hold kæft, hvor har jeg skullet klare mig selv og være stærk.

Kæmpe traume

Nu fortæller hun sin historie i håb om, at adoptionsloven en dag kan blive ændret, så man lettere kan blive skilt fra sine adoptivforældre, når man er 18. Selv har hun mødt en del adopterede, der har samme ønske.

Og så vil hun også sætte fokus på flere af de ting, hun finder problematisk ved adoption. For det første at rige køber babyer fra fattige og gør dem til deres egne børn.

- Det er jo menneskehandel, når du køber et andet menneske for en masse penge. Måske skulle man i stedet se på at hjælpe de her mødre, der er så fattige, at de ikke kan beholde deres eget barn.

Hun ønsker også at fortælle folk, der overvejer at adoptere, at de skal tænke sig godt om.

- Du tager et barn fra en anden kultur, som måske aldrig har fået kys og kærlighed. Jeg var selv et stort barn, da jeg blev adopteret, og det var et kæmpe traume. Og så synes jeg, der skal mere tjek med de adopterede børn. Det er ikke okay at tro, at alt er fint, fordi barnet nu er blevet dansk.

Den næste store rejse skal gå til Indien, hvor Netra Sommer drømmer om at finde sin biologiske mor. Børnehjemmet i Mumbai findes stadig, så hun vil rejse derhen og rode i nogle papirer på ægte 'Sporløs'-maner.

Også selvom det måske ikke får den lykkelige afslutning, hun ønsker.

- Måske er min mor død. Eller måske vil hun ikke se mig, fordi hun har en familie, hun skal tage sig af. Det forstår jeg godt. Jeg vil allerhelst bare finde hende og sige, at jeg har kæmpet for at blive hendes barn igen.

Vi har kontaktet Netra Sommers adoptivforældre med henblik på en kommentar til dr.dk, men de ønsker ikke at deltage i artiklen.