Nikolaj ville have et nyt liv: Efter fem måneder havde han kæreste, hus og et barn på vej i Australien

Hverdagen i Sæby var ensformig, så Nikolaj Stubkær skiftede den ud med et fedt eventyr på anden side af kloden - og uventet kærlighed.

30-årige Nikolaj Stubkær stod på sin arbejdsplads som slagter hos Danish Crown i Sæby og drømte sig væk fra kulde, grå omgivelser, regn og blæsevejr.

Han tænkte på, hvad der ventede ham omme på den anden side af jorden, hvor man tager shorts på efter fyraften - ikke garderobens tykkeste jakke.

Nikolaj havde taget den endelige beslutning sidst i 2017, og nu ventede han med en halv fod i lufthavnen på at komme afsted.

Han havde købt sig en one way-ticket.

Destination: Brisbane, Australien. Hjemkomst: Det må tiden vise.

Januar kunne kun gå for langsomt.

Han glædede sig helt vildt til at trykke på reset-knappen og rejse væk fra det hele, for han havde virkelig brug for det lige dér.

- De sidste uger op til afrejsen fyldte det meget i mine tanker, at nu startede jeg snart et helt nyt liv op fra bunden, siger Nikolaj Stubkær.

Der var noget, han skulle væk fra

Nikolaj ville væk, fordi han ikke var glad for det liv, han havde gang i.

"Trist" og "kedeligt" kalder han det, for han var på et stadie, hvor han ikke vidste, hvor han skulle bevæge sig hen.

Han var udlært slagter, havde læst finansøkonomi og var blevet tilbudt et okay attraktivt job i en bank, som han afslog.

Udsigten til at sidde bag et skrivebord mandag til fredag fra klokken 8.30 til fyraften - det blev et "pænt nej tak!".

Så hellere arbejde som slagter hjemme i Sæby, som han altid havde været glad for. Det var ikke derfor, han ville væk.

Det var mere af personlige årsager og for at realisere sig selv og sine drømme.

Han var blevet single efter ni år i et forhold, og nu skulle der ske noget nyt.

- Jeg gik rundt med en følelse af, at der var mange ting, jeg ikke havde gjort i alle de år, jeg havde en kæreste. Kvinder vil jo gerne bestemme, ik’. Til sidst nåede jeg et punkt, hvor jeg havde brug for ikke at tænke på andre end mig selv. Bare lige for en periode.

Nikolaj var endt i det, han kalder "singlerillen", hvor der var for lidt forskel på hverdagene og weekenderne.

Blandt andet fordi, han boede hos en kammerat, hvor han sov på sofaen.

Han erkendte, at det var bedst for ham at komme væk både fra sin omgangskreds og fra de forskellige fristelser, han stødte på i nattelivet.

- Jeg skyldte mig selv og min familie det. Jeg ville vise, at jeg kunne hive mig selv op igen og tage en "voksen beslutning", siger han.

Han tænkte kun meget kort over, om han overhovedet var klar til at rejse væk og så endda hele vejen til Australien.

Det måtte komme an på en prøve.

Han kunne altid rejse hjem igen og vide, at han havde givet det chancen.

Valget faldt på Australien, fordi systemet på mange måder minder om det danske med blandt andet ret til dagpenge, og så havde han generelt at godt indtryk af landet og dets befolkning efter at have været der som turist nogle år tidligere.

Han fik opbevaret nogle få ting hos sin mor, og resten blev givet væk eller solgt med en kontant gevinst på cirka 3000 kroner, som han lagde oven i sin opsparing på 50.000.

Så købte han flybilletten.

Manden i huset tager da krybene, ik’?

Nikolaj anede ikke, hvad der ventede ham i Brisbane, hvor han crashede de første tre dage på en tidligere kollegas sofa.

Han havde kun sin kuffert med lidt tøj og billeder af niecer og nevøer med, og det føltes sgu egentlig meget godt ikke at være bundet til noget.

Den tidligere kollega fra Danish Crown var blevet fabrikschef på en virksomhed i Brisbane, der producerede pålæg og pølser, og han havde skaffet Nikolaj et job på fabrikken.

Den del af tilværelsen var der allerede styr på.

Gennem en Facebook-gruppe fik Nikolaj kontakt til to unge kvinder, der manglede en tredje roomie i deres hus i forstaden Greenslopes.

Nikolaj besøgte dem en enkelt gang og fik lov til at flytte ind.

Det kørte for ham.

Så måtte han bare tage sig sammen, hvis de forventede, at han som manden i huset tog sig af edderkopper og andre kryb, der kom ind i.

Shit mand! Bare han kunne lade være med at skrige som en tøs. Selv som stor teenager lod han sin mor klare den slags, da han boede hjemme.

Nikolaj tog den med ro og arbejdede på at falde til på jobbet og i sine nye omgivelser, som han brugte tid på at udforske i fritiden.

Det gode vejr og de mange muligheder for at opleve noget nyt og spændende hele tiden var de største omvæltninger i hans liv.

Der er på alle måder langt fra Sæby til Brisbane. Derhjemme brugte han ikke en halv fridag på at køre ud i naturen med "armen i karmen", som han kalder det.

Nu tager hen gerne en køretur på 100 kilometer nordpå ad en indfaldsvej, ud til kysten, på camping, op på et bjerg for at se en solnedgang eller bare ud i intetheden.

- Det her land er så kæmpestort, at her altid er noget nyt at kigge på. Det er bare så meget federe at cruise rundt her end at køre fra Sæby til Aalborg og retur.

Nu skal roomien føde hans barn

Derhjemme var der også noget, der fangede Nikolajs opmærksomhed.

Han havde fået øjnene op for den ene af sine roomies, den 26-årige tandlæge-klinikassistent Stephanie Byrne, og hun gengældte hans opmærksomhed.

De blev kærester efter nogle få uger, og så gik det pludselig stærkt.

Tre måneder senere var hun gravid med termin til maj, og Nikolaj og Stephanie kiggede hinanden dybt i øjnene og spurgte: "Is this what we really want?"

Ja - det var det.

- Det er sgu ret offensivt, når det hele går så hurtigt, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gik rundt med en del overvejelser omkring det at få et barn med en udlænding. Det betyder, at jeg bliver totalt fastlåst hernede. Jeg kommer aldrig herfra, med mindre jeg får Stephanie og barnet med videre, siger Nikolaj Stubkær, for han ved, at han ikke vil se sit barn vokse op på afstand.

Han joker derfor med, at datteren skal hedde Visum, fordi hun bliver hans formelle billet til at blive i landet på ubestemt tid som "permanent resident".

Forelsket i australierne

Nikolaj havde et working holiday-visum, der i første omgang var gyldigt i et år. Det gav ham lov til at arbejde for at have råd til at opholde sig i landet.

I Australien kan man få forlænget sin opholdstilladelse med et år ekstra, hvis man arbejder tre måneder på en farm i et øde område.

- Det er den slags arbejde, kun turister gider udføre, så de ikke skal rejse hjem.

Derfor pakkede han sine ting i november og kørte fra Brisbane nordvestpå til Kilcummin.

En tur på 1001 kilometer, hvor tankerne kunne få frit løb, mens asfalten forsvandt i bakspejlet.

Undervejs 'pløjede' han ind i en kænguru, der valgte at krydse landevejen på det forkerte sted og tidspunkt.

Sammenstødet sendte hans VW Polo en tur på værksted med bulet forskærm og smadret forlygte, men den overlevede.

Det gjorde kænguruen ikke.

Arbejdet på farmen blev Nikolajs møde med de indfødte og en masse ægte australsk kultur.

Han blev vild med australiernes afslappede tilgang til livet, hvor for eksempel solbriller hedder "sunnies" og en politibetjent en "copper".

Der er for mange stavelser i "sunglasses" og "policeofficer".

Det ligger i deres dna, at det er okay at være lidt loose omkring tingene.

På jobbet kørte han traktor, drev kvæg, fodrede dyr og byggede et hegn, der kunne holde dem inde.

Han skød kænguruer med jagtrifler, så de ikke spiste afgrøderne, og han jagede vildsvin - boars - som hundene fik lov at holde fast på, til Nikolaj eller en kollega kom og stak en kniv i hjertet på dem.

- Det lyder barbarisk, men det foregik meget humant. Og det var nødvendigt, siger han.

Det var alt sammen fysisk hårdt arbejde, men det var også det frie liv med højt til himlen og jord og lort på hænderne, når man hænger ud over et par øl med kollegerne efter fyraften.

Det gode sammenhold betød, at Nikolaj aldrig følte sig alene, selv om han var alene langt væk hjemmefra og havde en gravid kæreste, som han savnede.

Efter fire og en halv måneds farmarbejde vendte han hjem til Greenslopes i februar 2019, hvor han fortsatte på slagteriet.

Nikolaj og Stephanie er netop flyttet sammen i et nyt hus i forstaden Acacia Ridge.

De har betalt en advokat cirka 35.000 kroner for papirarbejdet, så Nikolaj kan søge om et partnervisum.

Når han får det, er han 'permanent resident'.

- Det kan godt indimellem virke lidt overvældende altsammen, fordi det er gået så hurtigt for mig hernede, men jeg rejste væk for at skabe et helt andet liv - det har jeg fået nu. Jeg fortryder intet, og jeg er ikke sikker på, om jeg nogensinde vil hjem til Danmark igen, siger han.

Om Nikolaj Stubkær:

  • Opvokset i Svejstrup, Jerup og Aalborg.

  • Stoppede midt i 10. klasse og blev detailslagter i en forretning. Skiftede senere til et job som industrislagter hos Danish Crown i Sæby.

  • Tog hhx på handelsskolen i Aalborg og læste finansøkonomi på Aalborg University College. Blev færdig i 2016.

  • Flyttede til Brisbane i januar 2018.

  • Blev kærester med australieren Stephanie, som han skal have et barn med til maj.

  • De har ingen planer om at flytte til Danmark, men barnet skal lære begge sprog og kulturer.

Facebook
Twitter