Philip på 20 er alvorligt syg: Sådan fortæller man sin Tinder-date, at man snart skal dø

Philip Nielsens kræftsygdom har flere gange spændt ben for hans kærlighedsliv.

Philip Nielsen kommer kørende på løbehjul. Står af, smiler og siger hej.

Han har en energidrik i den ene lomme, høretelefoner om halsen, en Tommy Hilfiger-T-shirt på og ligner enhver anden 20-årig fyr med styr på livet.

Men inde bag de store, brune krøller, helt inde bag panden lige ved hjernen, sidder forskellen. Kræftsvulsten. Svulsten, der er lidt mindre end en enkrone, blev opdaget, da han var syv år, og forandrede med ét hans liv.

Og den vil højst sandsynligt ende med at blive hans død.

Han har haft svulsten i snart 14 år, og problemet er, at den ikke kan opereres ud, fordi den sidder på selve hjernestammen, som forbinder hjernen med kroppen. Derfor er det for risikabelt at operere, og den må blive i hovedet og holdes nede med stråler.

- Mange spørger mig, hvor gammel jeg bliver, og jeg ved efterhånden snart ikke, hvad jeg tænker. Bare jeg lever længere.

"Hvorfor mig?" Den tanke har strejfet mig enormt meget. Jeg tror ikke på, der er en gud, for så var jeg blevet skånet for det her, men jeg tror måske på, at der er noget mellem himmel og jord, der har holdt hånden over mig alle de gange, hvor jeg kunne have været død, siger Philip Nielsen. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Dr)

For ifølge lægernes

prognoser
burde han faktisk ikke have overlevet teenageårene.

Og selvom tumoren ifølge en scanning for en måned siden er vokset igen, er Philip Nielsen stadig i live. Mere end nogensinde.

'Rent ud sagt til at lukke op og skide i'

Sidste år besluttede han sig nemlig for, at det nu for alvor skulle være slut med at lade kræften, strålebehandlingerne, usikkerheden og den ekstreme træthed definere ham.

- Det er enormt irriterende, frustrerende og rent ud sagt til at lukke op og skide i, når du gerne vil opføre dig som andre unge, men ikke er som dem. Så jeg sagde til mig selv: "Lev livet, vær ikke bange for at tage chancer, for ellers sker der aldrig noget".

Så for første gang i sit liv tog Philip Nielsen på Roskilde Festival, Copenhell og Langelandsfestival, hvor han arbejdede og boede i medarbejdercamps for at få råd til at være der.

- Jeg havde det sådan, at selvom jeg så skulle være taget direkte fra strålebehandling, var jeg taget af sted.

På Langelandsfestivalen kyssede han med en pige og nød livet. Det føltes fantastisk befriende at være som alle andre unge.

Og det gav ham modet til at gå på jagt efter kærligheden.

Lavede en Tinder-profil

Ligesom mange andre teenagere havde Philip Nielsen tidligere "hygget lidt rundt" med piger, men det blev aldrig til mere end det.

- Jeg ville skåne mig selv og skåne dem. Jeg har mistet otte venner til kræft, og hvis det skulle ske for mig, ville jeg ikke have, at nogen skulle give en fuck for mig.

Han har før hørt kommentarer om sin sygdom fra piger. En af dem spurgte "smitter kræften", mens de lå sammen i en seng.

- Dér havde jeg lyst til at råbe: "Gider du ikke godt holde din kæft", mens jeg pænt tog mine ting og smuttede. Lige pludselig blev jeg bare set som en sygdom, og det var hårdt.

Imens begyndte hans venner at få faste kærester og startede også med at stikke til ham, indtil han en dag besluttede at give det en enkelt chance.

Han oprettede en profil på Tinder og skrev lidt om sig selv. Dog nævnte han ikke ordet, der starter med K og slutter med T.

- Humor om sygdommen er enormt vigtig for mig. Jeg kan godt fyre en joke af til mine venner med min sygdom og sige “jeg er en kraftidiot” eller “det er ikke noget, jeg dør af”, og så flækker vi af grin. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Dr)

- Jeg er før blevet valgt fra på grund af sygdommen og er endda blevet spurgt direkte om, hvordan man nogensinde kunne elske en, der har kræft. Så jeg holdt det hemmeligt med vilje, fordi jeg gerne ville blive set som Philip og ikke "ham med kræft".

På Tinder swipede han og så pludselig en pige, der øjeblikkeligt fangede ham. Hun hed Frieda, var ét år yngre end ham, havde smukke øjne og et dejligt smil. Og så syntes han, hun lignede en, der ville kunne

håndtere
hans sygdom. De matchede, skrev sammen og gik på date. Og her fortalte han det så.

- Vi havde kemi fra starten, så jeg ventede til et tidspunkt, hvor vi bare havde det vildt hyggeligt, og så sagde jeg: "Nå ja, der er noget, jeg skal fortælle dig. Jeg har kræft og fik en dødsdom af lægerne, da jeg var syv år, og ingen ved, hvornår jeg kan dø". Og så satte vi os ned og talte om det. Frieda sagde, at hun lige skulle have tid til at

håndtere
dén besked, og det kunne jeg godt forstå.

- Selvom du har fået en dødsdom, behøver du ikke leve, som om du har fået din dødsdom. Fuck det, om der sker noget med min sygdom, jeg har også ret til at finde kærligheden, siger Philip Nielsen, der her står med sin kæreste, Frieda Hadsund. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Dr)

Det var i januar i år, og parret er stadig sammen og har ifølge Philip Nielsen et forhold, som ikke handler om kræft, død og dommedag, men om at nyde hinanden.

Børn eller ej?

I starten var han meget ivrig for at kalde dem kærester, selvom hun syntes, det var for tidligt.

- Jeg var nok bange for at blive røvrendt og spilde min tid. Så derfor ville jeg gerne forventningsafstemme hurtigere, end hvad der er normalt, erkender han.

Det var også derfor, emnet "børn" meget hurtigt blev bragt på banen.

Philip Nielsen fik taget en sædprøve for at tjekke, om han trods kemoen stadig er i stand til at producere børn - hvilket han er. Men med de gode nyheder er der opstået et kæmpe dilemma.

- Jeg vil gerne have børn, men jeg vil ikke have, at de skal vokse op uden en far, eller at en anden skal være far til mine børn. Det er jo min opgave at opfostre dem og være der for dem. Jeg er selv vokset op uden en far. Han lever, men har aldrig været en del af mit liv, og det fortjener mine børn ikke. Så den er virkelig svær.

Han hører ofte det med, at man jo aldrig er garanteret noget her i livet, og at alle raske mennesker jo også kan blive kørt ned i morgen og dø. Men det kan ikke sammenlignes, mener han.

- Det er selvfølgelig forfærdeligt, hvis personen pludselig er væk, men du og din familie slipper for at tænke på døden hver dag, op til det sker. Så hvis min sygdom er ad helvede til om et par år, vil jeg ikke have børn og udsætte dem for sygdomsforløb og død.

- Det er svært, fordi jeg ved, at Frieda gerne vil have børn. Men lige nu vælger jeg at tænke, at det nok skal gå alt sammen.

I 2007 blev syvårige Philip Nielsen lam i højre side efter den første operation og sad i kørestol i halvandet år. Han har smerter i ryggen og i benene og har føleforstyrrelser og nerveskader. Alligevel insisterer han på at leve som andre unge og starter på HF efter sommerferien. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Philip Nielsen gaber. Han har ellers sovet længe, men nu er klokken snart 15, og efter fem timer kan han næsten ikke holde sig vågen, fordi han tager morfin for sine smerter. Han finder sin uundværlige energidrik frem, som han altid har på sig.

Men selvom han er træt og fortæller, at det hele kan se meget mørkt ud - især når han igen har fået en ny melding om, at tumoren er vokset - har han lovet sig selv, at han ikke vil lægge sig ned og lade livet løbe fra ham.

- Det, der er allermest fucked up, er, at jeg har ladet noget bestemme over mit liv i så lang tid, og nu kan det være nok. Nu er det min tur til at nyde livet, tage på festival og have en kæreste, siger han.

Velvidende, at det kan være hans sidste.

Facebook
Twitter