Prøv shoppeberegneren: Tjek, hvad dit tøj koster, hver gang du har det på

Skal, skal ikke købe? Her er et par ting, du kan have in mente, når du er tvivl i prøverummet.

Du kender måske følelsen af at stå i et prøverum og være i tvivl. Er den her blazer nu også en god investering?

Det kan du afklare på flere måder. Én af måderne er at regne ud, hvad prisen på tøjet er, per gang du har det på. Her har vi lavet en simpel beregner, der giver dig facit på det regnestykke.

Tast dine oplysninger ind i grafikken, og find ud af, hvad prisen er på et stykke tøj, per gang du har det på. Grafikken sammenholder oplysninger om, hvor ofte du planlægger at bruge et stykke tøj med prisen på det. Er blazeren eksempelvis købet værd, hvis den kommer til at have kostet dig 40 kroner, hver gang du har den på? Det kan kun du selv vurdere.

Der er dog også en række andre tanker, du kan gøre dig, hvis du vil undgå fejlkøb. For fejlkøb laver vi en del af. I hvert fald viser et norsk studie, at omkring hvert femte stykke tøj i vores garderobe næsten aldrig bliver brugt.

Det fortæller Louise Ravnløkke, som er ph.d.-studerende ved Designskolen Kolding. Hun er netop nu i gang med et forskningsprojekt, hvor hun tager ud til en række interviewpersoner og gennemgår deres garderobe med dem.

Formålet er blandt andet at belyse, hvad der kendetegner det tøj, som havner blandt favoritterne i vores klædeskab, og det som ender på de nederste hylder. Én af de ting, der er afgørende for, om vi får brugt vores tøj, er pasformen.

- De fleste af os kender til at have tøj, som vi stort set ikke mærker, vi har på, fordi det bare sidder, som det skal. Det er de stykker tøj, vi får brugt ofte, mens det tøj, som strammer eller på anden måde sidder forkert, tit ender med ikke at blive brugt, siger hun.

Lav et garderobestudie

Derudover kan materialet have betydning for, hvor ofte vi bruger vores tøj. Kig på anvisningen for materiale og vask. Skal tøjet til rens, eller kan det komme i maskinen? Og skal det stryges, hver gang du skal have det på? Vær ærlig overfor dig selv, når du tager stilling til, om du er typen, som får gjort den slags.

- Én ting er selve vaskeaspektet, men det er også godt at være bevidst om, hvilke materialer man kan lide at have på. Hvordan føles det for dig at have en stramtsiddende polyester-kjole på? Eller hvad med akryl, som mange striktrøjer indeholder. Akryl giver ikke varme på samme måde som eksempelvis uld. Det har en tendens til at fnuldre og kan hurtigt se slidt ud. Hvis vi får valgt et materiale, som vi ikke føler er behageligt, kan tøjet tit ende i bunden af skabet, siger Louise Ravnløkke.

Et sidste råd er, at du laver et lille studie af din garderobe. Se på dit tøj - stykke for stykke. Placer det i bunker alt efter, hvor meget du bruger det. Hvad kendetegner det tøj, som du har på igen og igen? Er der nogle farver, som går igen? Et særligt materiale eller en bestemt pasform? Ofte får vi ikke reflekteret over, hvad der kendertegner vores fejlkøb og gode køb, men det ligger der en fin læring i.

Vær opmærksom på, at beregneren ikke tager højde for, om tøjet skal til rens, eller kræver anden særlig vedligeholdelse, hvilket også kan påvirke, hvor meget det enkelte stykke tøj koster dig at have.

Facebook
Twitter