Sabrina kørte galt med sin bedste veninde: 'Folk bad mig om at tage mit eget liv'

Det værste for Sabrina Stenbæk var ikke bilulykken, men det, der skete bagefter.

(Foto: (Screenshot) © dr)

Det var mørkt og koldt. Rigtigt efterårsvejr.

18-årige Sabrina Stenbæk og hendes bedste veninde, Cecilie Peschardt, fra Nykøbing Falster skulle ud at prøvekøre den gamle, blå Polo, som Sabrina lige havde fået. De elskede biler, og Sabrina Stenbæk fik sit kørekort sidste år.

Først kørte Cecilie Peschardt bilen, så overtog Sabrina Stenbæk. Og så kom det skarpe sving ud af den blå luft.

Da den blå Polo fløj hen over marken, føltes det, som om hun så jorden fra alle sider. Som om hun sad på en stol, og verden begyndte at snurre rundt.

Mens bilen rullede rundt, kiggede hun på sin veninde. Sabrina Stenbæk vidste, hvad der ville ske nu. For at berolige sin veninde, sagde hun "jeg er ligeglad med at dø", inden Sabrina Stenbæk fløj ud af forruden.

I folkeskolen mødte Sabrina Stenbæk (tv.) og Cecilie Peschardt (th.) hinanden og blev bedste veninder. De havde samme interesse for biler og støttede hinanden i alt. I dag er de stadig veninder, men ser ikke hinanden så tit som tidligere. (Foto: PRIVATFOTO)

Nægtede at få smertestillende medicin

Bilulykken skete for præcis to år siden, og selvom Sabrina Stenbæk og veninden på mirakuløs vis overlevede, blev livet på et øjeblik ændret for altid.

Cecilie Peschardt blev fløjet i helikopter til Rigshospitalet, fordi hun fik et alvorligt slag i hovedet og en masse læsioner fra glasskår i ansigtet. Hun har siden kæmpet med voldsom hovedpine, hun måtte droppe ud af sin uddannelse til salgsassistent, og hun flyttede hjem til sine forældre.

Sabrina Stenbæk slap med hjernerystelse, indre blødninger og ar på kroppen, som helede hurtigt. Men de psykiske effekter af ulykken og den dårlige samvittighed var langt værre.

- Jeg kan huske, at jeg lå og skreg af smerte i ambulancen på vej til hospitalet, men jeg nægtede at få morfin. Jeg vidste ikke, om min veninde ville overleve eller dø, så jeg tænkte bare "så kan det være lige meget med mig", fortæller Sabrina Stenbæk, der er 20 år i dag.

- Det knuste mit hjerte, at folk troede, jeg havde drukket, inden jeg kørte bil, for jeg kunne aldrig finde på at udsætte nogen for det. (Foto: screenshot © dr)

Da hendes chokerede mor og far kom for at se hende på hospitalet, ville hun til at begynde med ikke have dem ind på stuen.

- Jeg skammede mig og havde ikke lyst til at se nogen i øjnene. Mit ansigt var fint nok, men det var hendes ansigt jo ikke, husker hun.

Kaos og ødelæggelse

Dagen efter på hospitalet vågnede hun op til endnu et mareridt. Den lokale avis havde skrevet om ulykken og nævnt, at der var tale om spirituskørsel. Problemet var bare, at det var løgn.

Politiets måling, som dr.dk også har set, bekræftede, at Sabrina Stenbæks promille var 0,0, og at der ikke var stoffer i blodet. Avisen fik rettet teksten i teksten på nettet. Men der var skaden allerede sket.

- Den artikel bragte ødelæggelse og kaos med sig. Det skræmte folk og vækkede vrede i dem. Ja, de sælger historier, men glemmer, hvordan det påvirker et andet menneskes liv. Jeg er ikke en realitystjerne, jeg er et ungt menneske, der har været involveret i en ulykke. Jeg har ikke siddet på mobiltelefonen, jeg har ikke drukket eller taget narko. Men jeg skammede mig så meget over mig selv, og min psyke blev ødelagt.

Efter artiklen begyndte hun at få beskeder på sociale medier. Mest anonyme, men også fra flere fra byen, hun vidste, hvem var.

- Folk bad mig om at gå ud og tage mit eget liv. Jeg modtog beskeder om, at jeg burde være død i ulykken, at jeg ikke fortjente at være her, og hvordan jeg kunne leve med mig selv.

Hvordan føltes det at få det at vide?

- Det var forfærdeligt, det var sindssygt smertefuldt. Jeg havde jo ikke drukket og bare tanken om, at folk troede, jeg kunne byde et andet menneske det, gjorde sindssygt ondt. Jeg kunne slet ikke fungere og mistede min livslyst.

- Jeg gik med det alene, fordi min veninde havde rigeligt at se til, og til sidst ønskede jeg næsten bare, at jeg kunne sige: "Fuck det liv, ærligt talt."

20-årige Sabrina Stenbæk er lige blevet færdig med sit grundforløb som ambulancebehandler i Hillerød og er tilbage på Falster. Nu skal hun færdiggøre sin uddannelse på en Falck-station eller lignende. (Foto: PRIVATFOTO)

Kunne gøre en forskel

Det endte med, at Sabrina Stenbæk var sygemeldt i ni måneder, hvor hun ikke kunne andet end at ligge i sin seng og bebrejde sig selv.

Men det ændrede sig den dag, hendes far tvang hende udenfor for at handle, og hun på vejen så en ældre mand, der væltede på sin cykel og blødte fra en rift i hovedet. Hun skyndte sig over for at hjælpe og fik ham hjem til ældrecentret, mens hun fik fat i personalet og lægen.

- Jeg kunne virkelig mærke, at mit hjerte bankede. Det er så frustrerende at føle sig så hjælpeløs. Her kunne jeg virkelig gøre en forskel.

Nu er hun i gang med at studere til ambulancebehandler. Samtidig er Cecilie Peschardt også i bedring, hun er flyttet sammen med sin kæreste og er begyndt at arbejde. De to veninder har fået talt ud om ulykken og alt det, den førte med sig. Og det er med til at hele Sabrina Stenbæk.

For nylig havde hun faktisk bestilt en tid hos en tatovør for at få dækket sine ar på højre ben. Men i sidste øjeblik, da tatovøren sad klar med nålen, fortrød hun.

- Det gik bare pludselig op for mig, at jeg vil beholde mine ar. Det er en del af den smerte og glæde, jeg har i mit liv. Ulykken har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og det vil jeg ikke længere prøve at glemme.

Da Sabrina Stenbæk fløj ud af bilens forrude og landede på ryggen, kunne hun intet mærke fra hoften og ned. Hun havde stadig sin mobil i lommen og fik ringet 112, mens hun med armene kæmpede sig over til sin veninde Cecilie Peschardt. (Foto: picofbeauty.dk)

20-årige Cecilie Peschardt: 'Jeg valgte selv at sætte mig ind i bilen'

  • Cecilie Peschardt er 20 år og arbejder hos Sabrina Stenbæks mor i Søstrene Grene og har også et job som tjener. Hun har stadig ofte hovedpine, men håber at kunne genoptage sin uddannelse.

  • - Jeg valgte selv at sætte mig ud i den bil, fordi vi skulle have det sjovt, og ingen vidste, vi ville køre galt. Jeg kan og vil ikke bebrejde Sabrina, og jeg har prøvet at fortælle hende, at hun ikke skal have det dårligt. Det var ikke nogens skyld.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk