Selmas øv-dage slutter, når hun kommer hjem til naboerne i mini-samfundet

Kunne du bo et sted, hvor naboerne forventer, at du arbejder for fællesskabet i din fritid?

- Jeg tænker, jeg vil blive boende her for evigt og altid. Sådan har jeg det lige nu. Jeg er 33 år og single, men her er både plads til børn og til at blive gammel.

Selma Lysel sidder midt i sin stue i et endnu sparsomt oplyst og indrettet, grøntmalet træhus. Hun har kun boet her i knap en måned.

Huset er bygget af åndbare, bæredygtige materialer, og det ligger side om side med 89 stort set identiske boliger i nybyggerkvarteret med det nærmest eventyrlige navn Permatopia.

Vi er i udkanten af den gamle stationsby Karise i det sydsjællandske godt en times kørsel fra København.

Permatopia i Karise består af 90 boliger fordelt i otte klynger med 10-12 rækkehuse i hver. Området er stadig under udvikling - der mangler blandt andet græs flere steder. Gården til venstre fungerer som fælleshus til samlinger. Den er under ombygning.

For Selma Lysel, der er pædagog, er det meningsfyldt på flere niveauer at bo i et økosamfund som Permatopia, hvor man er selvforsynende med det meste. Grøntsager, æg, strøm og så videre.

I 2017 høstede de ti ton grøntsager, hvoraf en del blev solgt i den lokale Brugsen, fordi Permatopias beboere ikke kunne forbruge det hele selv.

- Jeg bliver glad ved tanken om, hvordan vi bidrager positivt til lokalsamfundet ved at producere, høste og spise en stor del af vores madvarer. At vi så samtidig som naboer har det godt med hinanden, mens vi arbejder i marken, drivhuset eller hønsehuset gør bare det hele endnu bedre, siger hun.

Beboerne betaler for varerne, selv om de selv har dyrket dem. De bestilles og sælges i en intern netbutik til priser, der matcher priserne i Brugsen. Formålet med betalingen er at få dækket udgifterne og holde hjulene kørende som i en hvilken som helst anden virksomhed.

Opgaven med at pakke bestillingerne til afhentning dagen efter går på skift. Det er et krav, at alle voksne arbejder minimum to timer om ugen.

- Når man kan lide hinanden, er det kun hyggeligt at skulle arbejde lidt i sin fritid. Det gør mig ikke spor, for alle naboerne gør jo det samme for mig, siger Selma Lysel.

  • I drivhuset er der blandt andet almindelige tomater, bøftomater, agurker, skoleagurker og slangeagurker.
  • Du finder også basilikum, røde og grønne chili, røde, gule og grønne peberfrugter, auberginer og en række krydderurter som dild og purløg.
  • På markerne i mini-samfundet dyrkes blandt andet kartofler, gulerødder og pastinakker.
  • Beboerne høster selv de grøntsager og frugter, de dyrker. De bestiller og betaler for varerne gennem en intern netbutik, og overskuddet bliver solgt i den lokale Brugsen.
  • Der holdes styr på, hvem der senest har vandet samt hvornår - og ikke mindst i hvor lang tid.
  • Høsten skulle nødig ødelægges, så det meste er skiltet, så man ikke kan tage fejl.
1 / 6

Teenagetanker om at bo tæt på andre

Selma Lysel gik allerede som teenager rundt med en idé om, at hun ville bo tæt på andre mennesker. Gerne i et bofællesskab.

- Siden tænkte jeg, at jeg ikke ville kunne overskue alt det sociale, som det indebærer at bo sådan et sted her, og sådan havde jeg det også i starten, efter jeg flyttede herud. Jeg tænkte: Åh nej, kan jeg klare det her?

Den følelse forsvandt hurtigt, for netop det sociale og naboskabet, som gennemsyrer hele området, er med til at sætte en tyk streg under, at hun valgte rigtigt.

- Hvis jeg kommer hjem efter en øv-dag på jobbet, stopper den her, fordi nogen spørger til min dag, viser oprigtig interesse og ved noget om mig. Det oplevede jeg ikke, da jeg boede i København. Der er afstanden mellem mennesker større, selv om man også der bor tæt.

Dengang - da hun boede i København - ville hun efter en øv-dag nok have købt en stor pose bland-selv-slik og bruge aftenen foran computeren eller med telefonen uden at komme videre humørmæssigt.

- Det kan jeg også gøre her, men forskellen er, at jeg lige så godt kan bruge aftenen ovre i fælleshuset til spisning eller på at besøge folk, der har tid og lyst til at snakke om stort og småt.

  • Her er man i gang med at bygge det rum, der skal fungere som samlingssted til fester og andre fælles arrangementer.
  • Folk er flyttet ind i de fleste boliger, men hist og her kan man se, at Permatopia stadig er under opbygning og udvikling.
  • Stilladser og orange kegler rundt omkring viser, at der stadig er gang i opførelsen af mini-samfundet.
  • En 48 meter høj vindmølle med en effekt på cirka 300 kilowatt sørger for at producere strøm til Permatopia.
  • Her i løg-rummet henter beboerne de varer, de bestiller i den interne netbutik.
  • Lågen ved markerne skal lukkes, så rådyrene holdes ude.
1 / 6

Er vokset fra storbyen

Selma vandrede rundt på New Zealand, da hendes veninde Christina ringede hende op. Hun sagde, at Selma havde fået tildelt en bolig i Permatopia, hvor Christina allerede selv boede med sin søn på fire år.

De fleste møbler havde Selma solgt for at få råd til at rejse i et halvt år og for bare at eje færre ting. Derfor er hendes 76 kvadratmeter stadig ikke fyldt op.

Men her er det vigtigste: Et par kommoder, en bogreol, et lille bord og to forskellige, rødmalede stole. Gardinerne har hun ikke fået købt endnu, så her er frit indkig og udsyn.

Selma solgte de fleste af sine ting, før hun tog på rygsækrejse tidligere i år. Hun har endnu ikke fyldt sit nye hjem ud med nye sager.

De sidste år, Selma boede i en lejlighed på Vesterbro, gik hun rundt med en følelse af, at de var vokset fra hinanden.

Hun var irriteret over ligegyldige butikker, larmen, trafikken og for mange mennesker overalt. Her var for meget, som ikke vedrørte hende. Derfor begyndte hun at søge ud i naturen og slide vandrestøvlerne op.

- Jeg havde svært ved at se, hvad der var tilbage for én som mig inde i byen. De fleste venner og veninder var flyttet væk, og den der følelse af at høre til og være en del af noget større, som jeg har mødt herude, havde jeg ikke på Vesterbro.

- Er der slet ikke noget, du savner?

- Hmm. Egentlig ikke. Jeg kan da godt lide at gå på café, i biografen eller til koncert, men så er byen heller ikke længere væk. Det tager cirka en time. Så er man der.

Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer:

Facebook
Twitter