Test dig selv: Er du afhængig af sukker? Slip af med din sukkerafhængighed. Terapi mod sukkerafhængighed. Overvind din sukkerafhængighed.

Diverse hjemmesider, magasiner og nyhedsmedier mangler ikke ligefrem tests, guides og artikler, der handler om afhængighed af sukker, og hvordan du kommer ud af den afhængighed.

Men er der egentlig tale om en decideret afhængighed, hvis man har en sød tand, der er lige lovligt veludviklet?

Ifølge klinisk diætist og psykolog Inge Vinding er der ikke forskningsmæssigt belæg for at kalde et stort sukkerindtag for en decideret afhængighed af stoffet sukker. Der er i stedet tale om, at man kan lide af en spiseafhængighed eller et madmisbrug.

Forskellen er altså, at det er adfærden i forhold til at spise, man bliver afhængig af – og ikke selve sukkeret.

- For nogle kan det at kalde det en afhængighed blive en sovepude, så man kan læne sig tilbage og sige, at man er afhængig og det derfor ikke er ens ansvar, siger hun og fortsætter:

- Det bliver en offerrolle, hvor man ikke kan gøre for, at man spiser flere søder sager, end hvad godt er. Men selvom det bare er vane, så er det vigtigt at huske, at det er svært at lade være. Men det er ikke en sygdom. Man kan lære at tackle det.

Når personer henvender sig til Inge Vinding og siger, at de er sukkerafhængige, stiller hun dem et ret simpelt spørgsmål. Nemlig om de har lyst til at gå ud i køkkenet og tage en sukkerknald, når trangen melder sig. Og det er de færreste, der har det sådan.

- Det er ikke posen med melis, man vil have fat i. Det er kage og is. Det er kombinationen af sukker og fedt, som giver nydelse og velbehag. Det er aldrig rent sukker, siger hun.

Sukker udløser belønning

Når vi kan føle os bedre tilpas, efter at vi har indtaget slik, kage eller is, så skyldes det, at hjernen giver os en belønning. Hjernen reagerer nemlig på de søde sager ved at udløse signalstofferne dopamin og serotonin.

- Mekanismen er, at man får et rush af indtage sukker. Og der opstår en form for afhængighed. Man bliver i hvert fald forfalden til de søde sager for at få det rush igen, siger Per Bendix Jeppesen, professor i klinisk medicin ved Aarhus Universitet.

Når vi har indtaget en større mængde sukker vil vores blodsukker skyde i vejret, fordi sukkeret bliver ført ud i blodet. Men sukker i form af slik, kager og andre søde sager fører også en nedtur med sig, når blodsukkeret går nedad igen.

- Så føler man sult ret hurtigt igen, og så reagerer hjernen ved at ville have mere at spise, siger Per Bendix Jeppesen.

I ’Lægen flytter ind’ forsøger læge Charlotte Bøving at få en familie til at skrue ned for sukkerforbruget. De skal lære at spise mindre slik, men de skal også være opmærksomme på den skjulte sukker i færdigmadvarer:

Og hjernen fortæller os, at sukker giver et godt kick, fordi det udløser belønningsstofferne i hjernen. Derfor bliver vi forfaldne til at kaste os over slikskålen i stedet for frugtfadet.

Men slikskålen er en dårlig idé, fordi det bare sender blodsukkeret ud på endnu en rutsjebanetur, så man kan se frem til at pendle frem og tilbage til de sukkerholdige varer resten af dagen. Fortsætter det i længere tid vil det give problemer:

- Man skal have mere og mere for at få noget ud af sukkeret. Der opstår en form for resistens, så det bliver en ond spiral, hvor man skal have endnu mere sukker ind, siger Per Bendix Jeppesen.

To uger med abstinenser

Og når du er der, at spiralen bare fortsætter, og trangen til sukker bliver større og større, er det en rigtig god idé at stoppe op. For det kan gå hårdt ud over de celler, der producerer insulin, der regulerer blodsukkeret.

- De bliver stressede og forgiftede, så de ikke er nær så effektive. De kan miste evnen til at producere insulin, og så har man begyndelsen på type 2diabetes, forklarer Per Bendix Jeppesen.

Når du vælger at kvitte sukkeret, eller i hvert at skære ned på det, vil du med al sandsynlighed kunne mærke, at kroppen ikke længere får sit sukkerfix.

- Man bliver utilpas, får hovedpine, og nervesystemet kan give rystelser, fordi hjernen reagerer på, at der ikke bliver udløst ligeså meget dopamin og serotonin. Men det vil altså allerede forsvinde inden for otte til 14 dage, siger Per Bendix Jeppesen.

Men andre problemer kan nu også melde sig på banen. For ifølge Inge Vinding bruger mange storforbrugere af søde sager sukker-fixet til at lægge en dæmper på andre problemer. Og det hjælper dopamin-udløsningen til.

- Man er afhængig af adfærden, fordi man har fundet ud af, at det hjælper. Men det hjælper kun så længe, som det ville at tisse i bukserne.

- Når man så stopper, vil man opleve, at man ikke længere kan flygte fra sine problemer ved at spise, siger hun.

Derfor handler det også om at finde ud af, hvorfor du spiser, som du gør – og hvad der giver lyst til slik og kage.

- Er det at gå forbi bageren, der giver lyst til et studenterbrød? Hvorfor går man så ind og køber det? Hvad er det for nogle tanker, der giver tilladelse til det? Man er nødt til at lære sine tanker og følelser at kende for at komme ud af en følelse af afhængighed, siger Inge Vinding.

En plade chokolade dækker halvdelen af dagens behov

Kroppen er selvfølgelig afhængig af at få tilført brændstof i form af kalorier, der kan omsættes til energi i kroppen.

Men stikker man hånden dybt ned i den store pose med bland-selv-slik, chips eller i kagedåsen, skal der ikke meget til, før kroppen har fået alt for meget brændstof.

- Det hjælper nok også nogen rent faktisk at vide, hvor mange kalorier der er i tingene. I en plade Marabou er der omkring 1.200 kalorier, så det er altså en stor del af det, der er behov for på en hel dag, siger Inge Vinding.

En voksen kvinde skal som udgangspunkt have et sted mellem 2.000 og 2.200 kalorier om dagen for at holde vægten stabil, mens en voksen mand forbrænder et sted mellem 2.500 og 3.000 kalorier om dagen.

Og der er altså kæmpe forskel på, hvor meget mad, man kan få for 500 kalorier. Hvis man er virkelig sulten, er det måske en idé at gå efter 1.500 gram broccoli frem for 100 gram chips.

Hvis kroppen får for mange kalorier, kan kroppen ikke nå at forbrænde dem og sætter sig som kropsfedt. Og hvis man får bare 500 kalorier for meget hver dag i en uge, så vil det sætte sig som et halvt kilo fedt på kroppen.