Bo har fået elektrochok mere end 50 gange: Stemmerne Benny, Ebbe og Michael fylder for meget i hovedet

56-årige Bo Andersen bliver behandlet med elektrochok for at kunne leve med sin diagnose paranoid-skizofreni.

Flere sæt elektroder sidder på Bo Andersens tindinger, og i flere sekunder får han strøm gennem hjernen, og hans krop kramper i 120 sekunder.

Det er hans elektrochokbehandling (også kaldet ECT) nummer 51, som han får på Psykiatrisk Center Ballerup, da Anders Agger i 'Indefra' er på besøg.

ECT virker ved, at kroppen udløser et krampeanfald, der skaber en stribe kemiske hændelser i hjernen. De gør, at stofskiftet i hjernen ændrer sig, og der bliver dannet nye nerveceller i hjernen. Alt sammen påvirker Bo Andersens psykotiske lidelser.

Den 56-årige tidligere blikkenslager er hovedpersonen i denne uges ’Indefra med Anders Agger'. Her møder vi ham i dagene op til ECT-behandlingen, som han får hver 3. uge.

Bo Andersen sagde for tre år siden ja til at blive behandlet med ECT for sin dobbelt-diagnose paranoid-skizofreni.

Husker ikke dårlige dage

Han var nødt til få et alternativ til medicinen, der havde den bivirkning, at han gik og faldt om, forklarer han:

- I starten tænkte jeg uha, elektrochok i hjernen. Men efter at have tænkt over det, sagde jeg ja.

- Det er det bedste, jeg har gjort, når jeg ikke kunne tåle medicinen.

Bivirkningen af ECT er dårligere hukommelse. Det mærker Bo Andersen også:

– Det er især ting, jeg tidligere har oplevet, som jeg ikke længere kan huske. Men samtidig husker jeg heller ikke de dårlige dage, der er i dagene op til en ECT-behandling.

Stemmerne vil styre

Diagnosen paranoid-skizofreni gør, at Bo Andersen hører stemmer døgnet rundt.

Stemmerne Benny, Ebbe, Michael og alle de andre stemmer vil styre og bestemme, hvad Bo Andersen skal og hvornår. Sådan har det været i 31 år.

Derfor har han ikke arbejdet som blikkenslager, men boet i et bofællesskab i Lyngby for mennesker med psykiske sygdomme.

Stemmerne, der både tilhører levende og afdøde mennesker, vil forhindre ham i at handle, dyrke udspring fra femmetervippen i Lyngby Svømmehal eller sige, at han skal begå selvmord. Ofte er der flere stemmer på én gang, der ’taler i munden på hinanden’.

Elektrochokbehandlingen gør, at livet bliver til at holde ud for Bo Andersen. I dag arbejder han nogle timer om ugen med at fælde juletræer og lave juletræsfødder og har også arbejde som altmuligmand i ’Flyverteamet’, der er et projekt for psykisk syge.

ECT-behandlingen er faktisk ’livreddende' behandling for Bo Andersen, siger Louise Behrend Rasmussen, klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup:

- Det er 'livreddende' på den måde, at han får et bedre liv, hvor han kan mere. Og virkningen af ECT kommer med det samme. Det gør, at han får det bedre, end han havde det inden behandlingen. Derefter trænger han gradvist mere og mere til en ny behandling op til det næste elektrochok tre uger senere.

Bo Andersen er blot en af de 1.800 - 2.000 danskere, som hvert år bliver behandlet med elektrochok. Langt de fleste får ECT, fordi de har depressioner.

Der er få patienter som Bo Andersen, hvor elektrochok gives på grund af andre psykiske diagnoser end alvorlige depressioner. Det er omkring en femtedel af de knap 2.000 mennesker, hvor elektrochok er den bedst egnede behandling.

Tallet på 1.800-2.000 patienter, der får ECT, ligger stabilt og på cirka samme niveau som vores nordiske nabolande.

Elektrochok har 80 år på bagen

Elektrochok blev opfundet af to italienske læger i 1938, så behandlingen har 80 års fødselsdag i år. Den har stadig et flosset ry. Det skyldes blandt andet skrækscenerne fra filmen ’Gøgereden’ fra 1975, hvor patienter på et psykiatrisk hospital får elektrochok som straf og for at holde besværlige patienter under kontrol og ikke som behandling.

Behandlingen ECT deler både fagfolk og lægfolk, men Louise Behrend Rasmussen, klinikchef på Psykiatrisk Center Ballerup er sikker. Hun vil anbefale behandlingen, fordi den virker.

En anden forklaring på det flossede ry er, at elektrochok fra sin begyndelse og helt frem til 1950’erne blev givet uden bedøvelse og også uden muskelafslappende medicin. Derfor udløste ECT ofte så store krampeanfald, at patienterne kom til skade og brækkede knoglerne. Andre patienter fik voldsomme traumer, fordi de var vågne under behandlingen.

Danskere forsker i bivirkninger

I dag bliver patienterne bedøvet og får også muskelafslappende medicin før og under elektrochokket. Det gør, at de kun får mindre ryk i arme og ben under behandlingen. Og bivirkningerne er også blevet færre, fordi den teknologiske udvikling har været med til at forfine strømapparaterne, der sender strømmen ind i hjernen på en måde, der mindsker bivirkningerne.

Netop bivirkninger har fået mere opmærksomhed. Seneste nye tiltag herhjemme er et omfattende forskningsprojekt, der skal kortlægge bivirkningerne af elektrochok. Det ene er skanninger af ÉT-patienters hjerner, hvor forskerne skal se, om der eventuelt opstår ændringer i hjernen efter behandlingen.

Dette forskningsprojekt er allerede i gang. Det andet er på vej og dækker psykologiske undersøgelser, blodprøver og lignende med en række patienter.

Facebook
Twitter