Familie skruede heeeelt op for skærmtid i eksperiment: Blev aggressive, stressede og sov dårligt

Familien oplevede, at det havde tydelige konsekvenser at have ubegrænset skærmtid.

Dårligere hukommelse, mindre søvn og mere fedt på kroppen.

I tre uger skruede familien Agerskov Brostrøm fra Lyngby markant op for deres tid foran tabletten, computeren, tv'et og mobiltelefonen.

Fra at familien på seks i gennemsnit brugte 6 timer og syv minutter foran skærmen om dagen, brugte de pludselig 8 timer og 37 minutter.

Undervejs blev deres kroppe målt og vejet, deres hjerner blev skannet og deres psyke testet.

Og det gik altså ikke ubemærket hen.

For selvom særligt familiens teenagere synes, det var dejligt ubegrænset at kunne snappe til deres venner og se uendeligt med stories på Instagram, så betød det også, at de rørte de sig mindre, fik flere humørsvingninger og følte sig mere stressede.

Familien sov i gennemsnit en halv time mindre, end de plejede, og alles fedtprocent steg, fordi de rørte sig mindre. Fra i gennemsnit at gå 10.641 skridt om dagen, gik de nu 8.914 skridt.

Derudover steg den gennemsnitlige hvilepuls hos dem alle sammen. Særligt steg hvilepulsen hos familiens yngste medlem på fire år.

Og de mange flere timer foran skærmen viste sig hurtigt, synes moren i familien, Ane.

- Jeg synes, jeg føler mig mere flad. Jeg orker mindre, lyder det i programmet et par dage inde i eksperimentet.

Mindre skærmtid fik hvilepulsen til at falde

Efter tre intense uger med maksimalt skærmforbrug, skulle familien derefter skære deres skærmforbrug drastisk ned. Pludselig brugte de i gennemsnit kun en time og 17 minutter foran skærmen.

Men hvordan går det så?

Over al forventning, lyder det fra Ane i programmet. Selvom familien lige skulle finde ud, hvad de så skulle lave, når de ikke kunne begrave sig bag en skærm, så var der mærkbare forandringer.

Udover at hvilepulsen faldt, faldt niveauet af stressehormonet kortisol, og de fleste af familiemedlemmerne sov mere.

Men det var også benhårdt, fortæller Ane her knap fem måneder efter eksperimentet fandt sted.

- Man bruger jo de her platforme til at kommunikere med rigtig mange mennesker. Alt fra familier og venner til det offentlige og skole, så man bliver hurtigt ladt udenfor.

- Og så er det udfordring som familie at være sammen med hinanden hele tiden uden nogle former for adspredelse. Vi begyndte at læse rigtig meget, men man er jo heller ikke rigtig til stede, når man sidder og læser. Der kan det jo i virkeligheden være mere givende for fællesskabet at se en film sammen i fjernsynet, siger hun.

Sundere og mere kedeligt

Men det var uden tvivl sundt at minimere skærmforbruget, siger Ane. Særligt kunne familien mærke en positiv ændring hos deres yngste datter.

- Selvom jeg ikke er stolt over at indrømme det, så er hun gennem årene blevet digitalt babysittet og uden at kunne slå fast, at det er på grund af det, så har hun haft det socialt svært i vuggestuen og i børnehaven og haltet bagud sprogligt. For eksempel kunne hun kun farverne på engelsk, for det havde hun lært på Youtube.

- I den periode, hvor vi ikke sad foran skærmen, vendte det. Hun har fået det rigtig godt og ønsker ikke længere at sidde foran en skærm længere tid ad gangen.

Familiens hjerner blev skannet tre gange for at se, hvordan hjernen blev påvirket. Ifølge hjerneforsker tyder det på, at meget skærmtid ikke er hensigtsmæssigt for en velfungerende hjerne. (Foto: (Foto: DR Dokumentar ©))

Men teenagepigernes tid på skærmen er stadig en udfordring, siger Ane.

Klokken halv ni om aftenen skal de lægge deres telefoner fra sig. De må ikke have dem med ind i soveværelset, og de har fået analoge vækkeure. Men det falder ikke i god jord.

- De er ikke tilfredse med det. Vi havde håbet, at eksperimentet betød, at de ville reflektere mere over det, men de har ikke helt taget det til sig.

- Det har forhåbentligt sat sig nogle spor, men det er en benhård kamp hver dag, og det sker bestemt ikke per automatik, at de lægger telefonen fra sig, siger Ane.

Meget skærmtid påvirker hjernen

Familiens hjerner afslørede også, at det havde betydning, om de var meget eller lidt foran skærmen.

Hjerneforsker David Meder fra Hvidovre Hospital målte familiens såkaldte hvilenetværk, som er nogle områder i hjernen, som snakker sammen, når man slapper af.

- Da familien brugte mest tid foran skærmene, blev hvilenetværket påvirket, og det kunne tyde på, at de blev lidt dårligere til at slappe af. De havde sværere ved at finde ro og lade tankerne vandre, lyder det fra David Meder i programmet.

Selvom familiens børn nød, at der ikke var nogle regler for meget skærmtid, de måtte få, så oplevede forældrene, at de blevet mere stresset og fraværende. (Foto: DR Dokumentar)

Da familien skruer ned for skærmtiden, bliver hvilenetværket mere aktivt og taler mere sammen.

- Det tyder altså på, at meget skærmtid ikke er hensigtsmæssigt for en velfungerende hjerne.

Som forsker tør han dog ikke at danne konklusioner på baggrund af hjerneskanningerne, da det vil kræve langt flere undersøgelser.

Men sammensat med erfaringerne fra læge og psykolog, synes han, det var interessant.

- Jeg er blevet mere og mere overbevist om, at hvilenetværket blev påvirket, og at der måske endda blev skabt en form for afhængighed, når familien brugte meget tid foran skærmen.

- Helhedsbilledet gør derfor, at jeg stoler mere på, at det ikke er særligt godt med for meget skærmtid, siger han.

Psykolog: God idé at sætte grænser for skærmforbruget

Hensigten med programmet er ikke med løftede pegefingre at fortælle, hvor meget tid, vi bør bruge foran skærmen, siger psykolog Camilla Holst, som også følger familien i programmet.

Det handler derimod om at give et øjebliksbillede af vores samfund lige nu, hvor mange bruger mange af deres vågne timer foran en skærm.

- Vi håber, at programmet kan skabe debat. Selvom det ikke er en undersøgelse, men kun siger noget om en enkelt familie, så håber vi, at det er et genkendeligt billede, som mange kan spejle sig i.

For Camilla Holst var det overraskende, hvor mentalt påvirket familien blev af at bruge mange timer foran en skærm.

- Konfliktniveauet steg, børnene var emotionelt mere dysfunktionelle, de kunne ikke på samme måde navigere i deres følelser, og deres koncentration gik hurtigt ned af bakke.

Det betyder dog ikke, at vi slet ikke bør bruge tid foran computeren, tabletten eller tv'et, mener Camilla Holst. For sådan er vores virkelighed i dag. Men programmet understøtter, at det kan være en god idé at sætte nogle grænser.

Livet uden skærm blev også mere kedeligt. Særligt for familiens teenagere.

- De skulle kommunikere mere og lave flere aftaler med deres venner og havde en følelse af at være mere udenfor fællesskabet.

- Men samtidig blev de bedre til at tackle forskellige situationer og deres tålmodighed blev større.

Psykolog Camilla Holst blev overrasket over, hvor mentalt påvirket familien blev af at bruge mange af deres vågne timer foran skærmen. (Foto: (Foto: DR Dokumentar ©))

Særligt kan det være en god idé at skrue ned for skærmforbruget, inden vi skal sove.

- Det er helt essentielt, at vi ikke kigger på vores 'devices', inden vi falder til ro. Når vores mobiltelefoner ligger lige ved siden af os, når vi skal sove, er fristelsen for stor til lige at tjekke den.

- En god idé kan være at sørge for, at telefonerne bliver ladet op uden for soveværelset, så man ikke bliver forstyrret, siger hun.

Eksperimentet har sat sig store spor

Selvom familien synes, det har været et hårdt eksperiment, synes de alligevel, at det har været alle anstrengelserne værd. Det har været interessant på egen krop at kunne mærke, hvor meget et stort skærmforbrug betyder.

- Det har sat sig nogle store spor i os. Det var vildt at mærke, hvor meget det ændrede os. Vi var mere trætte og vores familiedynamik blev en anden. Børnenes trænere sagde også, at børnene præsterede dårligere i den periode.

Ikke mindst var det overraskende, hvordan selv de voksne følte en aggressivitet ligge og lure.

- Jeg troede kun, at det var børn, man kunne opleve det hos, men jeg mærkede på mig selv, hvordan jeg blev aggressiv det sekund, jeg blev hevet væk fra noget på skærmen, og at jeg bagefter skulle bruge tid på at omstille mig.

Men det ændrer ikke på, at skærmene er kommet for at blive, og de gør også rigtig meget godt, mener Ane. Hun håber dog, at programmerne kan være med til, at skærmforbrug bliver diskuteret rundt i de danske hjem.

- Jeg håber, forældre vil sætte nogle rammer op for deres børn, for de kan ikke selv regulere det. Der er ingen tvivl om, at det kræver meget af forældre, at man gør sig tanker om, hvor meget skærm og hvornår.

- Men det betyder altså noget for det enkelte barn, og på sigt kan det også have en stor samfundsmæssig betydning.

Facebook
Twitter