Fem eksempler på, at vi mennesker er flokdyr: Tjek, om du (også) gør som de andre

Mennesker er flokdyr, og derfor gør vi ofte det samme - også det ufornuftige.

Vi mennesker er flokdyr, og hvis først én person går over for rødt lys, har rigtig mange af os en tendens til at går med - selv om det er i strid med færdselsloven. (Foto: Johner Images © sCANPIX)

Vi klapper, når de andre klapper. Vi læser de bøger, som de andre læser, og når en begynder at gå over for rødt, følger vi ofte med.

Vi er flokdyr, og derfor ligger det instinktivt i os at gøre det samme som flokken.

Sådan lyder det fra Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker og ekstern lektor på CBS, og Jill Byrnit, der er psykolog og ph.d og tidligere forsker i social adfærd.

De er begge med i programmet 'Manipulator', som zoomer ind på den såkaldte lemmingeeffekt, som er defineret ved, at en gruppe mennesker blindt følger strømmen og gør det samme som alle de andre.

I virkeligheden synes Jill Byrnit og Jon Sigurd Wegener begge, at lemmingeeffekten er et dårligt begreb, både fordi lemminger slet ikke er kendt for blindt at følge flokken mere end andre flokdyr - og desuden skaber det nogle negative associationer om, at vi bare følger andre blindt uden at tænke os om.

For vi mennesker er flokdyr, og når vi følger flokken, så giver det os en god følelse, forklarer Jon Sigurd Wegener. Vi føler os nemlig forbundet med andre, og dermed er vi ikke alene.

- Fordi vi er flokdyr, så udgør det en trussel at være alene. Vi har det simpelthen bedre i fællesskabet, siger Jon Sigurd Wegener.

Stammer fra da vi var truede byttedyr

Jill Byrnit, der er psykolog og ph.d og tidligere forsker i social adfærd, påpeger, at det stammer fra dengang, vi selv var de truede byttedyr.

- Også i fortiden levede vi i flok, og hvis nogen i flokken for eksempel reagerede på fare, så var det bedre at stikke af én gang for meget end én gang for lidt. Vi reagerer på samme måde i dag, hvis vi er i en bygning, hvor folk pludselig løber og ser rædselsslagne ud, så har vi et indbygget instinktberedskab til at løbe med, siger Jill Byrnit.

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan føle en trang til at gøre noget andet, end det de andre gør. En trang til at gå imod flokken. Men det kan også være en ubevidst måde at rykke længere op i hierarkiet. At blive en af dem, man ser op til.

Det er ofte unge mennesker, der prøver at gøre noget andet. For der er risici forbundet ved det. Vi risikerer nemlig at ryge endnu længere ned i hierarkiet, hvis vi fejler, siger Jon Sigurd Wegener.

- Derfor er det især unge og særligt singlemænd, der forsøger sig på det. De er mere risikovillige, hvorimod ældre ofte har fundet og affundet sig med deres plads i flokken.

Se et klip fra programmet 'Manipulator' nedenfor.

Sommetider kan det være fornuftigt bare at gøre det, som de andre gør. På den måde behøver du ikke at bruge kræfter på at finde frem til, hvad du skal i forskellige situationer, forklarer adfærdspsykolog Jill Byrnit.

- Hvis man for eksempel skal over vejen, er det helt lavpraktisk meget hensigtsmæssigt bare at gøre som andre og vide, at hvis andre løber, fordi der kommer en bil, så skal du nok gøre det samme, siger Jill Byrnit.

Svært at bryde lemmingeeffekten

Og netop derfor er den her lemmingeeffekt også svær at bryde. Evolutionære processer bortselekterer, altså fjerner, med tiden primært det, der er decideret skadeligt for individet - ikke kun meningsløst. Og der er slet ingen grund til at lave om på noget, der er hensigtsmæssigt.

- Hvis det ikke er til skade for individet, at man bare gør som andre, så har der evolutionært ikke været noget, der virkede henimod bortselektion. Det kan godt være, at vi gør ting, som er meningsløse nogle gange, men så længe det ikke gør skade, så får det lov at blive, siger Jill Byrnit.

Lemmingeeffekten er en god strategi til at håndtere komplekse miljøer, som man måske aldrig har befundet sig i før.

Hvis du er et nyt sted, vil du kigge på andre mennesker, der forhåbentligt ved mere om, hvordan man skal gebærde sig. Ved at kigge på, hvad andre gør, kan du slippe for selv at skulle regne alt ud.

- Og alligevel har mange sikkert prøvet at være på for eksempel kursus et nyt sted, og efter timen skal man finde udgangen. Alle går den samme, men forkerte vej, siger Jill Byrnit.

Herunder er fem eksempler udvalgt af Jon Sigurd Wegener og Jill Byrnit, hvor de zoomer ind på situationer, hvor man tydeligt kan se lemmingeeffekten hos os mennesker.

Lufthavnen

Arkivfoto (Foto: Uffe Weng © Scanpix)

Når man sidder ude ved gaten i lufthavnen, ser man ofte, at folk rejser sig på samme tid og stiller sig i kø. Også selvom det ikke går hurtigere. Vi følger bare med.

- Jeg kan simpelthen mærke i mine ben, at jeg vil op at stå sammen med flokken, selvom jeg i virkeligheden sidder rigtig godt i mit sæde. Det sker hver gang, siger Jon Sigurd Wegener.

I programmet "Manipulator" kan du også se Jill Byrnit klikke sin flysele op, før skiltet med sikkerhedsbæltet er slukket. Den ene kliklyd af et sikkerhedsbælte, der bliver åbnet, er nok til, at man kan høre lyden fra mange andre sæder.

Gaden

Arkivfoto (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

De fleste af os kender det. Hvis en flok begynder at stimle sammen og kigge op eller hen på noget, så får man lyst til at gøre det samme. Vi bliver simpelthen nødt til at kigge i samme retning.

Det samme kan ske, når vi står eller holder for rødt. Hvis en eller flere begynder at bevæge sig, så får vi lyst til at følge med. Også selvom det ikke er fornuftigt, fordi der jo er rødt.

- Ligesom fiskene bevæger sig i stimer, så gør mennesker det samme, når vi er tæt på hinanden. Vi kan ikke lade være med at følge med, siger Jon Sigurd Wegener.

Mærkedage

Arkivfoto (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)

Halloween, Black Friday, Fastelavn.

Selvom det kan være noget, vi vælger at boykotte, fordi vi ikke bryder os om traditionen, så kan det give en følelse af social eksklusion, hvis ikke vi deltager. Begrebet kaldes "need to belong" - at man har så meget brug for at være en del af et bestemt fællesskab, at det nærmest kan karakteriseres som fysisk sult, siger Jill Byrnit. Forsøg viser da også, at vi oplever fysiske smerter ved social eksklusion.

- Man kan sammenligne det med at blive slået. Det gør simpelthen ondt at lade være, siger Jon Sigurd Wegener.

Ifølge Jill Byrnit er det interessant med de her udenlandske højtider.

- Som privatperson undrer det mig en del, at vi danskere, som på mange områder ikke vil have, at andre bestemmer over os, 100 procent har købt den højtids-og mærkedags-tsunami, der er kommet væltende. Nogle af de her højtider og mærkedage har ingen anden begrundelse end at tjene kommercielle behov, hvilket jo er helt legitimt, men det er pudsigt, at vi så ukritisk har taget det hele til os. Black Friday er selvfølgelig det mest ekstreme eksempel på dette, hvor man ikke engang foregiver at have andre ydre referencepunkter eller budskaber end at sælge varer, siger Jill Byrnit.

Hun peger dog på, at de her nye traditioner får sit eget liv hen ad vejen.

- Det starter måske med, at vi ukritisk følger andre, men med tiden kommer vi til at skabe egne traditioner omkring situationerne, så vi tænker: "Det er da også lidt hyggeligt at gå på Black Friday sammen". Så kombinerer man det måske med at gå ud og spise sammen, og på den måde får en oprindeligt "tom" mærkedag alligevel indhold, lyder det.

Sociale medier

(Foto: DADO RUVIC © sCANPIX)

På sociale medier som for eksempel Facebook ser man tydeligt en lemmingeeffekt: Hvis én mener noget, så må andre også mene noget om det.

- Der er nogle dybe artsmæssige mekanismer på spil omkring flokadfærd, og med sociale medier er der kommet en tsunami af flokmentalitet, hvor vi snakker og snakker og snakker og kan skabe vores egen virkelighed, så det får effekter i det fysiske, virkelige liv, siger Jill Byrnit.

Hun nævner som eksempel, at hvis et Facebookopslag omhandler, at en virksomhed behandler sine ansatte dårligt, så bliver det delt igen og igen - uden at folk faktisk tjekker, om det nu også er rigtigt, og måske bliver det så igen til en historie i medierne og får konsekvenser for virksomheden - sommetider med rette, men ikke nødvendigvis.

Krige, forfølgelser og mobning

(Foto: Jens nøRgaard Larsen © sCANPIX)

På den helt store skala kan lemmingeeffekten også ses i krige, ved store forfølgelser af menneskegrupper eller folk med bestemte holdninger og mobning.

For mennesket har ikke kun et behov for at være som alle andre, men også et behov for at gøre som alle andre, selv om vi måske inderst inde synes, at det er forkert.

- Vi mennesker er i stand til meget abstrakte reflektioner, så hvis vi oplever nogle, der bliver forfulgt og tænker, at det bestemt ikke er i orden, så kan vi omvendt også tænke: "Hvis jeg ikke hopper med på den her vogn, så kan jeg risikere selv at blive kanøflet", siger Jill Byrnit.

Facebook
Twitter