Sandra fandt sin biologiske familie i Sporløs: Alt er ikke rosenrødt bagefter

Selv om hun er lykkelig for sin genfundne familie, er det også hårdt at forholde sig til, fortæller Sandra fra Sporløs.

Sandra med sin biologiske mor, der også hedder Sandra. De har fortsat tæt kontakt. (Foto: STV Productions © dr)

Da 21-årige Sandra Kildemose Jørgensen tilbage i februar fandt sin biologiske mor, var det hele ikke så nemt og lykkeligt, som det måske så ud i aftenens udsendelse af Sporløs.

For Sandra var mødet med hendes biologiske mor fyldt med blandede følelser, fortæller hun i dag.

- Jeg følte lidt, at jeg ikke var i min egen krop. Det var så mærkelig, for jeg havde drømt om det her øjeblik i så mange år. Men jeg var både ked af det og lykkelig. Og da jeg blev hentet og skulle se hende, havde jeg lyst til at pakke sammen og rejse, siger Sandra Kildemose Jørgensen.

- Jeg var så spændt og så bange på samme tid. Jeg havde hørt om andre Sporløs-deltagere, der havde haft det på samme måde, men dem forstod jeg ikke, før jeg selv var midt i det, siger hun.

Se øjeblikket, hvor Sandra ser sin biologiske mor for første gang:

Vi må hellere skynde os at slå fast: Siden Sandra var en ung pige, har hun drømt om at finde sin mor og sine rødder. Og hun er lykkelig over, at det lykkedes.

Genforening har gjort hende mere taknemmelig

Selv har hun og hendes forældre hjemme i Odense forsøgt at finde moren. Tilbage i 2014 rejste de endda til Ecuador og forsøgte at opspore den biologiske mor, men forgæves. Så derfor var hun rigtig glad, da Sporløs tog imod udfordringen.

Sandra føler selv, at hun har fundet svar på mange ting, som for de fleste er helt naturligt, nemlig ”hvor kommer du fra”, og ”hvem er din mor”, og det giver en god ro at have styr på sin identitet.

- Min mor og jeg ligner hinanden. Ikke kun fysisk, men hun minder også om mig. Hun er kærlig og vil bare gerne have, at alle har det godt. Jeg har altid følt, at der var noget i mig, jeg ikke kunne genkende i andre, men det kan jeg hos hende, siger Sandra Kildemose Jørgensen.

Se Sandras forklaring på, hvorfor hun ville finde sin biologiske mor:

Desuden føler hun sig meget mere taknemmelig over for både små ting i hverdagen, men også over at hun har fået så godt og trygt et liv i Danmark modsat det direkte farlige område, hendes biologiske søskende vokser op i.

Bombarderet med nye familiemedlemmer

Men det er ikke kun lykken at have fundet sin mor, søskende, fætre, kusiner, nevøer, niecer, mostre og onkler. Der er mange ting, der efterfølgende har været svære for Sandra.

For det første fordi hun føler sig lidt bombarderet af opmærksomhed fra nyfundne familiemedlemmer, og for det andet fordi hendes brødre er medlemmer af en kriminel bande.

Omkring det første punkt har det været svært for Sandra at forholde sig til de måske 100 nye familiemedlemmer, der er kommet til, når man allerede har en god og kærlig familie i Danmark.

- Der er virkelig mange, der har kontaktet mig efterfølgende – ”hej, jeg er din moster” eller ”hej, jeg er din kusine”. De vil alle sammen gerne snakke med mig, og det er også dejligt, og jeg er glad for min nye familie, men det er altså også svært at komme hjem og skulle udvise omsorg for dem alle sammen. Jeg har brug for også at tage det i mit eget tempo, siger Sandra Kildemose Jørgensen, der heldigvis kan snakke med sin nyfundne biologiske mor om det.

Snakker med sin mor hver uge

De to snakker nemlig sammen flere gange om ugen – om helt almindelige ting som morens nye arbejde, og om det, der er svært.

- Det er rart at snakke med hende. Hun har accepteret, at alle de mange andre i familien ikke bare skal kontakte mig, og at jeg har brug for fred. Det kan jeg sagtens sige til hende, og vi forstår hinanden, siger Sandra og fortæller, at det hele også har været svært for moren.

- Hun giver udtryk for, at det også har været svært for hende at have datter, hun først troede var død, og som hun nu ikke kender. Det var virkelig svært for hende, da jeg rejste hjem – hun vil jo gerne have mig tilbage, fortæller Sandra.

Brødre er kriminelle

Og så er der det med hendes søskende. Sandras fem søskende er nærmest delt i to. Hendes søstre har begge gode liv og har fået en uddannelse, hvor det ser anderledes ud med brødrene, der er medlemmer af en kriminel bande.

Sandra har masser af kontakt med sin ene lillebror på Facebook, men hun har ofte følt sig flov over ham. Som bandemedlem optræder han af og til på sociale medier med våben og i slåskampe.

- Nogle gange har han lagt videoer op, hvor han har poseret med pistoler. Og det har da været et dilemma, for jeg har følt mig så flov over at have en dybt kriminel familie. Vi snakker nogle gange i telefon sammen, og jeg har sagt, at jeg ikke bryder mig om det, siger Sandra Kildemose Jørgensen.

Håber biologisk mor vil være en del af livet

Skal du se din familie igen?

- I det store hele er jeg lykkelig mega lykkelig og vil gerne besøge dem igen, men det skal være ligeså meget for at se, hvor jeg kommer fra som at besøge dem. Nu ved jeg, hvordan de lever deres liv med våben – og det er svært at se sine brødre med pistoler, så det er hovedsageligt min mor, jeg vil besøge.

Sandra bor i Barcelona i Spanien.

Hun flyttede dertil, da hun for halvandet år siden blev student, for at lære spansk af den ene årsag at kunne snakke med sin biologiske mor, hvis hun skulle finde hende. Det lykkedes jo som bekendt, og nu er drømmen at få et godt forhold til moren – også for den fremtidige generations skyld.

- Jeg håber, at hun stadig er der, når jeg selv får børn, og at hun vil fortsætte med at være en del af mit liv.

Sandra og hendes biologiske mor kort efter genforeningen. (Foto: STV Production A/S © dr)