Simone på 23 donerer sine æg til fremmede: 'Børnene har ret til at møde mig, hvis de vil'

- Jeg er stolt over, jeg har hjulpet nogen med at få deres største drøm til at gå i opfyldelse, siger Simone Hansen.

(© Privatfoto/Grafik: Anne Vestergaard Olsen/DR)

Simone Hansens mobil ringede. Opkaldet var fra fertilitetsklinikken, og der var gode nyheder. Hendes æg var blevet til en graviditet, som ville blive til en baby.

Hun fik tårer i øjnene af glæde.

Men Simone Hansen er ikke gravid, og hun regner aldrig med at få barnet at se.

Hun er nemlig ægdonor, og det vil sige, at hun har givet sine æg til en ukendt kvinde, hvis egne æg ikke kan føre til en graviditet.

- Da jeg fik opkaldet, tænkte jeg bare: "Wow, tænk, der faktisk er nogen, der er blevet gravid med mit æg". Jeg følte virkelig, at jeg havde gjort en god gerning. Nu er der nogen, der får deres største ønske opfyldt, fortæller Simone Hansen.

Hun er netop fyldt 23 år og hører til et stigende antal kvinder herhjemme, som frivilligt går gennem hormonbehandling for at donere æg til dem, der har brug for det.

En ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen fra i år viser, at mens der i 2015 var 84 kvinder, der blev gravide ved hjælp af et æg doneret af en anden kvinde, lykkedes det i 2018 for 371 kvinder.

Bag stigningen ligger en bred politisk aftale fra 2016, der netop skulle gøre det mere attraktivt for kvinder at donere æg ved hjælp af højere kompensation og en målrettet informationskampagne til mulige ægdonorer.

Budskabet nåede også frem til Simone Hansen. Hun kan huske, at hun første gang hørte om det, da hun stødte på nogle reklamer på nettet for nogle år siden. Og der var noget ved at blive ægdonor, der lød interessant. Hun læser til fysioterapi, underviser i gymnastik og har altid været interesseret i kroppen, og hvad den er i stand til.

- Jeg syntes, det virkede vildt sejt at kunne tage æg fra mig, som jeg alligevel ikke skulle bruge, og give dem til anden kvinde, som så kan få et barn. Men lige i starten skræmte det mig lidt at tænke på, om der kunne opstå komplikationer. Jeg kendte ingen andre, der havde prøvet at være ægdonor.

Derfor gik hun i gang med at undersøge og læse om emnet, og i 2019 følte hun sig parat.

Simone Hansen har valgt at være åben ægdonor, og det vil sige, at barnet, når det fylder 18 år, kan få oplyst hendes identitet via fertilitetsklinikken, hvis det er et ønske fra barnet. (© PRIVATFOTO)

Støtte fra familien og kæresten

Der er en del private fertilitetsklinikker samt offentlige hospitaler, som tilbyder ægdonation og søger ægdonorer, og Simone Hansen valgte en privat fertilitetsklinik tæt på, hvor hun bor. Klinikken hjælper cirka 150 personer hvert år, der har behov for donoræg – eller dobbeltdonation (som er både æg og sæd).

Efter en indledende samtale på klinikken følte hun sig klar til at komme i gang. Men først skulle hun kontakte sine bedsteforældre for at tage en snak om arvelige sygdomme.

Hvordan var det at fortælle din familie det?

- De var heldigvis rigtig stolte over det, jeg havde gang i. Men de fleste var også bekymrede for, om jeg så ikke havde æg tilbage til mig selv, når jeg gerne ville være mor. Så forklarede jeg, at de kun tager de æg, man alligevel selv udskiller ved menstruation. Men selvom de var bekymrede, var de også meget stolte og interesserede. Jeg havde en kæreste på det tidspunkt, og han var også meget støttende og kunne sagtens forstå mig.

Og så begyndte forløbet, hvor Simone Hansen skulle have taget blodprøver, urinprøver og stikke sig med hormonsprøjter i maven dagligt i et par uger, så der kunne modnes flere æg end normalt.

- Jeg var lidt nervøs første gang, jeg skulle stikke mig selv. Det var meget grænseoverskridende, og jeg blev også lidt ked af det. Men jeg kunne skrive til klinikken døgnet rundt og spørge, når jeg var usikker, og det gav en tryghed. Og da jeg så havde stukket mig selv første gang, tænkte jeg: "Var det bare dét?".

23-årige Simone Hansen har doneret æg to gange og vil ikke afvise, at hun vil gøre det igen en dag i fremtiden. Ifølge reglerne må den samme kvinde donere æg seks gange, og hun må ikke være fyldt 36 år. (© PRIVATFOTO)

Så fulgte scanninger og til sidst ægudtagning, hvor hun skulle sætte en hel dag af. Det hele timede hun med fridage og en eksamensperiode.

- Det er ikke "bare", som når mænd laver en sæddonation. De to ting kan slet ikke sammenlignes. De har jo ingen komplikationer, mens det er en længere og tidskrævende proces for kvinder.

Fik du penge for det?

- Man får et honorar på 7.000 kroner før skat per donation for at være ægdonor. I forhold til den tid og de kræfter, man bruger på det, kan man godt diskutere, om det er pengene værd, og derfor er der nok ingen, der kun gør det for pengene. Men jeg synes også kun, det er rimeligt, at vi får et beløb, da det kræver en del. Nu ryger og drikker jeg ikke, men hvis jeg gjorde, skulle jeg holde pause. Det samme med p-piller.

Til selve ægudtagningen, hvor hun skulle have morfin, havde hun sin mor med. Og det var hun glad for, da hun ikke syntes, det var en særlig behagelig oplevelse.

- Men da jeg så efterfølgende fik opkaldet om, at nogen var blevet gravid med mit æg, fik jeg virkelig lyst til at gøre det igen. Det er svært at sætte sig ind i, men det er en vild følelse, og opkaldet gav mig tårer i øjnene. Jeg blev endnu mere bekræftet i, at det giver mening, hvad jeg havde udsat min krop for.

'Barnet har ret til et møde'

Nu har Simone Hansen doneret æg to gange. Første gang fik hun taget syv æg ud, anden gang var der lidt flere. Ifølge den klinik, Simone Hansen har brugt, går hver ægdonation som udgangspunkt kun til én kvinde, som kan vælge at bruge flere æg på eventuelle søskende, hvis der er flere brugbare æg.

Samtidig skal ægdonoren tage stilling til, om hun vil være anonym eller åben donor. Simone Hansen har valgt at være åben donor, hvor barnet må opsøge hende via klinikken, når det fylder 18 år.

Hvad har du gjort dig af overvejelser i forhold til det?

- Jeg synes, barnet har ret til et møde, hvis det har lyst. Nogle børn kan jo gå hele livet og føle, de mangler oplysninger om sig selv, så jeg ser det som en lille ofring for, at barnet kan få fred i sit sind. Det skræmmer mig slet ikke, og jeg synes da også selv, det er lidt spændende. Gad vide, hvem den her person er blevet til?

Hvad hvis barnet ønsker et slags forhold til dig, fordi du er den biologiske mor?

- Jeg har svært ved at forstå, hvis børn, der ikke kender mig, vil have et forhold til mig. Og trods alt har jeg også ret til at sige, at det er nok med det ene møde. Det er jo ikke engang sikkert, de ønsker at vide noget om mig. Men hvis det sker, får de 100 procent det første møde.

Ser du på det som dit barn?

- Nej. Det er en sjov tanke, at nogen render rundt med mine gener, men det er ikke mit barn, det er andres. Jeg ønsker selv at få børn en dag, men jeg vil ikke tænke på donorbørnene som halvsøskende. Det er ikke noget, der skal blandes sammen på den måde, synes jeg.

- Jeg kender ikke mange, der har svært ved at få børn, så det var ikke derfor, jeg valgte at blive ægdonor. Det bunder mere i min interesse i, hvad kroppen er i stand til at gøre og et ønske om at hjælpe andre med deres store drøm. (© PRIVATFOTO)

Er stolt over at kunne hjælpe

Efter Simone Hansen nu har doneret æg to gange, har hendes søster også taget en beslutning om at donere sine æg. Men i modsætning til Simone Hansen har søsteren valgt at være anonym donor.

- Selvom jeg er åben donor, har jeg fin respekt for dem, der vælger at være anonym donor. Min søster og jeg har snakket en del om det, og hun kan bare mærke, at det ikke er det rigtige for hende at være åben donor. Hun har svært ved at overskue de forpligtelser, det kan medføre. Alternativet er, at hun så ikke vil donere, og det er en skam, fordi der jo er mange kvinder, der ønsker sig hjælp til at få et barn.

Det højeste antal gange, en kvinde må donere, er seks, og hun må ikke være over 35 år på grund af sundhedsrisici. Nu har Simone Hansen været gennem to ægdonationer og synes, det er nok for nu, da hun har travlt med arbejdet og føler, det er noget, man skal have tid og overskud til.

Dog er hun ikke afvisende over for en tredje omgang donoræg en dag i fremtiden.

- Det er ligesom blevet en del af min identitet, at jeg er ægdonor. Der er mange, der ikke kan få børn, og jeg er stolt over, jeg har hjulpet nogen med at få deres største drøm til at gå i opfyldelse.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk