Lader du dig let overtale til noget, du ikke har vildt meget lyst til?

Og svarer du af og til det, som du tror, andre gerne vil høre, så du ikke risikerer at ødelægge den gode stemning?

Så er du måske en pleaser.

Altså en person, der går på kompromis med sig selv for ikke at skuffe andre.

Det kender 33-årige Stine Rosenfeldt alt til. Hun har været en pleaser i en stor del af sit liv og arbejder stadig på at bryde ud af rollen.

- Min største frygt er at skuffe folk. Hvis jeg kan mærke, at min mor, kæreste eller veninde synes, jeg skal noget andet, har jeg altid gjort det, siger hun.

Det har ført til, at Stine Rosenfeldt er endt i underlige og halvkomiske situationer, fordi hun ikke har kunnet sige nej. For eksempel dengang en fremmed kvinde sad på en café og græd, og det endte med, at Stine Rosenfeldt fik så ondt af hende, at hun tog med ud til den fremmedes ekskæreste og hjalp med at hente nogle ting - selv om hun slet ikke havde lyst.

Der har også været et par søde drenge i fortiden, som hun egentlig kun kyssede, fordi hun ikke kunne lide at sige nej. Et job, hvor hun sagde ja til at arbejde gratis og et andet, hvor hun hørte sig selv give afkald på en uges løn.

- Jeg har svært ved at være i den der lidt dårlige stemning, der opstår, når man skuffer nogen. Derfor prøver jeg at bryde ud af pleaser-rollen ved at øve mig i at acceptere, at det er noget, man er nødt til en gang imellem. Man lever livet halvt, hvis man lever det for andre, fortæller hun.

Blev mindre pleaser af at lave 'pleaser'

Emnet er blevet til Stine Rosenfeldts humoristiske DR3-fiktionsserie 'Pleaser', som handler om hovedpersonen Molly, der slås med sin indre pleaser-dæmon og har svært ved at sige fra.

Foruden at spille hovedrollen Molly har hun både skrevet manuskript og instrueret serien. Noget, som i den grad har sat hendes eget pleaser-gen på prøve.

- Jeg blev jo nødt til at sige det, hvis en scene ikke gik, som jeg havde tænkt mig, selvom min indre pleaser bare havde lyst til at sige: "Det er fint nok". Det var egentlig dejligt at blive presset ud i at sige fra og sætte sig selv i karakter. Jeg er blevet mindre pleaser af at lave 'Pleaser', og det er fedt, siger hun.

Alkohol og skilsmisse satte skub i pleaser-trang

Inspirationen til mange af scenerne stammer fra Stine Rosenfeldts eget liv. Siden hun fik idéen til serien, begyndte hun at skrive sjove sætninger og episoder ned fra samtaler med sin mor og veninder. Men hun har også brugt en alvorlig skyggeside af sit eget liv.

Hovedpersonen Molly har en alkoholiseret far, som sætter hendes pleaser-gen på hård prøve, inden han dør. I virkeligheden var enebarnet Stine Rosenfeldts egen far også alkoholiker og døde, da hun var 24 år.

Men allerede ti år tidligere, da Stine Rosenfeldts forældre blev skilt, tog hendes pleaser-trang fart.

- Når man har en far, der er så syg, vil man bare have, han har det godt. Så jeg begyndte at føle et ansvar for, at min far var alene. Jeg blev hans netværk. Nogle gange vidste jeg, at det var mere befriende for mig at være væk fra ham. Men jeg var så bange for, at han skulle ende med at knække sammen eller få det dårligt, at jeg blev og tog mig af ham, husker hun.

Samtidig kunne hun til sin store glæde se, hvordan moren begyndte at blomstre op og få sit liv tilbage, og derfor forsøgte Stine Rosenfeldt at skåne hende for farens problemer og holdt det meste for sig selv.

- Det var ret syret, at når folk ville hjælpe mig, sagde jeg bare: "Jeg har det fint". Jeg ignorerede mig selv og skulle bare videre. Men det viste sig at være rigtig dumt, for nogle år efter hans død fik jeg rigtig slem angst, siger hun.

Fik aldrig sagt fra

I dag er angsten væk, og Stine Rosenfeldt har et godt forhold til sin mor og har stiftet sin egen familie. Det er ni år siden, hendes far døde, og nogle gange ville hun ønske, hun havde nået at fortælle ham, at det var uretfærdigt, at hun fik så mange problemer på sine spinkle teenageskuldre.

- Jeg har tit tænkt på, at jeg aldrig sagde fra over for ham, siger hun.

- Men på den anden side er det dejligt nu at vide, at jeg hjalp ham til det sidste, og det vil jeg aldrig fortryde. Heller ikke selvom det var noget værre rod, som gav mig pleaser-problemer.

Efter Stine Rosenfeldt begyndte at arbejde med sig selv i at blive bedre til at sige nej, har hun personligt kunnet mærke, hvordan det er en kæmpe udvikling og befrielse at kunne være mere sig selv. Det budskab vil hun gerne inspirere andre til at tænke over i 'Pleaser'.

- Jeg synes, alle fortjener at lære at sætte sig selv først en gang imellem. Selv om det virker som det letteste at tale folk efter munden, føles det bare falsk, slår hun fast.