Studerende deler sparetips: 'Det bliver virkelig mange penge på et år'

Nogle sparer på grund af coronakrisen, og for andre er det blevet en livsstil at skære ned på udgifterne.

Frederikke er sendt hjem fra sit studiejob på grund af coronaen og må spare på

budgettet
, mens Tanja skærer ned på forbruget efter at have hygget sig på kassekredit.

Der er mange måder at gøre det på. Emma køber brugt, Cecilie stalker studentertilbud, og Pernille siger nej til alt det sjove.

Men kan det gøres uden at gå på

kompromis
med studiehygge, selvforkælelse og sundhed?

Her giver fem studerende råd til at spare lidt ekstra bobs hver måned.

Studiejobbet
er sat på standby på grund af corona. Det er
indtægten
dermed også, så jeg er begyndt at kigge på kilopriser, når jeg handler. Du kan jo få fire kilo gulerødder og havregryn for den samme pris som 400 gram oksekød!

I de her måneder mangler jeg 2.000 kroner udbetalt hver måned fra mit job i Odense

Zoo
. Men studielån er sidste udvej for mig. I stedet går jeg i øjeblikket på
kompromis
med min mad.

Sidste måned sparede vi 500 kroner bare på at handle anderledes. Det er mange penge i et

SU
-budget. Derudover sparer vi endnu flere penge på, at kaffebarerne har haft lukket – og vi bestiller ikke take-away i øjeblikket, for her er kilopriserne også ret høje.

Det betyder ikke, at vi spiser havregryn morgen, middag og aften. Men vi spiser heller ikke økologiske lammekoteletter. Vi spiser chili con carne med mindre kød eller erstatter kødet med revne gulerødder og choppet squash i stedet. Og pulver-bearnaise og ti-kroners bøffer kan altså også noget på en fredag.

Nu har det jo aldrig været den store forbrugsfest at være på

SU
. Lige nu er det bare ekstra stramt. Men det føles faktisk fedt at spare. Jeg bliver høj af det. Og vi fortsætter efter coronaen, selvom jeg glæder mig til at spise sushi igen.

Jeg har allerede sparet 12.241 kroner på årets første fire måneder sammenlignet med sidste år.

Det er min 2020-challenge at skære ned på mine samlede

udgifter
med 20 procent. Derfor scroller jeg blandt andet nettet tyndt for tilbud.

Jeg spiser steder, hvor jeg får rabat med studiekort, og når jeg køber gaver, tøj eller ferie, tjekker jeg for studierabatter. Det er blevet en vane altid at spørge, om der er en eller anden form for rabat.

Jeg har før været en tilbudsjæger på den forkerte måde. Jeg købte tilbudsvarer for besparelsens skyld uden at have behov for produktet. Nu tracker jeg mit forbrug hver måned, og så ved jeg lige, hvad jeg mangler – og hvor jeg skal søge tilbud.

Min kæreste og jeg prioriterer stadig god mad og oplevelser – på tilbud. Og nogle ting koster selvfølgelig, hvad de koster. Men selvom jeg har et studiejob på 15 timer om ugen, prioriterer jeg ikke bare at bruge løs.

Jeg handler madvarer på tilbud, og de faste omkostninger får tit en gennemgang: Jeg fandt blandt andet ud af, at det var billigere per linse med et fuldtids-kontaktlinseabonnement, som jeg indimellem sætter på pause, end et deltids-abonnement med ti linser om måneden.

Indtil nu er det lykkedes mig at gå fra 10.500 kroner til under 8.000 kroner om måneden - både til faste

udgifter
og dem til fornøjelse. Vi sparer selvfølgelig også på andre områder, men tilbudsjagt kan virkelig anbefales.

Det er nok ikke her, man tænker: "Wow, så har jeg lige sparet 50 procent af seks kroner på at tage et kortere bad i dag." Men det bliver mange penge på et år.

I mine første studieår lånte jeg penge. Jeg fik mig en stor kassekredit af dumme forbrugsvaner, men det var ris til egen røv, og det betød, at jeg efterfølgende sad hårdt i det, da jeg ville betale tilbage. Så jeg har været nødt til at spare for at betale af, og derfor tænkte jeg: "Hvor kan jeg skære ind til benet?"

At spare på el, vand og varme er så enkelt.

Jeg slukker lyset, når jeg går ud af et rum. Jeg tager stikket ud af mikroovnen og elkedlen, og jeg slukker altid på stikkontakten til fjernsynet, så den ikke står standby hele natten. Vi har sparepærer i lamperne, og vi lader vores computer op på skolen eller arbejdet. Det er indgroede vaner, som sørger for, at vores strømforbrug ikke stikker helt af.

Et bad tager mindre end fem minutter, og jeg skruer ikke helt op for styrken. Jeg slukker vandet, når jeg putter shampoo i håret, og jeg tager sjældent varme bade, for jeg ser bare pengene, der fosser ud i afløbet.

Det er så banalt. Men det er grunden til, at vi altid får en del penge tilbage for el, vand og varme - og et koldt gys er også selvforkælelse.

Jeg lever ret

begrænset
.

Jeg shopper næsten ikke, jeg handler madvarer på tilbud og laver madplan. Jeg går i biografen én gang om året og på café maks to-tre gange, for et cafebesøg koster hurtigt 200 kroner, og det er en uges madbudget for mig.

Det lyder måske kedeligt og spartansk, at jeg ikke kan tage med vennerne en tur i Tivoli, og at jeg ikke drikker i fredagsbaren, at jeg spiser en del havregryn – og ikke mange snacks, men jeg har ikke pengene.

I perioder arbejder jeg meget, hvor jeg sætter penge på opsparingen til perioder som nu, hvor jeg ikke har et studiejob. Lige nu kan jeg vel klare mig et par måneder endnu.

De fleste af mine venner låner penge, og jeg har også haft lyst. Men for mig er det et nederlag at låne penge til fornøjelser og mere

varieret
mad, og det er dét, jeg altid vender tilbage til: Er det virkelig det værd? Det er jo kun, mens jeg er på
SU
, jeg siger nej til dyre sociale aktiviteter. Men jeg er altid klar på hjemmehygge og sammenskudsgilde.

Det er en fed tanke, at jeg afslutter min femårige universitetstid uden at skylde en krone væk.

Jeg har studielån, og det har jeg haft under hele min uddannelse, for jeg har altid været dårlig til at spare. Jeg rejste, når jeg ville, og købte det, jeg gerne ville. Så fandt jeg pengene bagefter. Nu finder jeg pengene, før jeg bruger dem – og jeg bruger ofte tid i stedet for penge. I stedet for at købe nyt og smide ud, finder min kæreste og jeg brugte ting og bruger tiden på slibearbejde eller ved symaskinen.

Ens

ejendele
får også en helt ny værdi ved at give dem et personligt touch. Så passer man bedre på det.

Det hele ændrede sig for mig for et år siden, da min kæreste og jeg flyttede sammen og lavede en separat konto til mad, toiletpapir, slibepapir og andre fællesudgifter. Jeg fik et klart overblik over, hvor mange penge jeg havde til fornøjelser, tøj og møbler - og det er ikke meget.

Derfor har vi ganske gratis fundet et egetræsbord, og vi har givet vores lækre lædersofa, som vi købte billigt brugt, en omgang læderfedt.

Vi reparerer vores tøj, og 80 procent af det er genbrug. Hvis det, jeg finder, ikke lige passer, laver jeg det om. Det sparer mig for mange penge, og i dag bruger jeg mellem 0-500 kroner om måneden på tøj og personlig pleje.

Facebook
Twitter